I dag har dansk-svenske Rasmus Paludan anmeldt en demonstration foran Tyrkiets ambassade i Stockholm. Partilederen har efter sigende til hensigt at sætte ild til koranen.
Aktionen er det seneste eksempel i en lang række af sager, der de seneste uger har fået relationerne mellem Tyrkiet og Sverige til at nærme sig frysepunktet. Og eftersom Tyrkiet skal godkende den svenske (og finske) Nato-ansøgning før, de to lande bliver optaget i forsvarsalliancen, kan den diplomatiske krise få vidtrækkende konsekvenser.
Avisen Washington Post kalder på lederplads den langtrukne Nato-ansøgningsproces ”en gave til Putin”, mens den svenske avis Expressens politiske kommentator Viktor Barth-Kron opsummerer situationen således:
”Et bizart teater med Sverige som gidsel.”
Den seneste krise i det i forvejen betændte forhold mellem Sverige og Tyrkiet tog sin begyndelse i sidste uge, hvor organisationen Rojava-komitéen, som med egne ord støtter revolutionære bevægelser i Kurdistan, havde hængt en dukke op forestillende Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, foran Stockholms rådhus. Dukkens positur gav ifølge iagttagere mindelser om henrettelsen af den italienske fascistleder Benito Mussolini i 1945.
Aktionen fik Tyrkiet til at aflyse formanden for det svenske parlaments besøg i Ankara, og få dage senere krævede præsident Erdogan pludselig ”130 terrorister” udleveret fra Sverige til Tyrkiet. En markant forhøjning af de krav, Sverige tidligere har afvist at imødekomme.
Dernæst anmeldte Rasmus Paludan en demonstration foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, mens lederen af regeringens støtteparti Sverigedemokraterne, Jimmie Åkesson, offentligt kaldte Erdogan en ”islamistisk diktator”.
Flag i flammer
Sidst men ikke mindst udskrev det venstreorienterede magasin Flammen for nylig en konkurrence, hvor den bedste satiretegning af Recep Tayyip Erdogan belønnes med 10.000 kroner. Samme medie har fået desuden fået genoptrykt en berømt plakat med et billede af det svenske flag i flammer, hvor der står skældsord henover flaget sammen med en opfordring til at skænde det. Men denne gang med det tyrkiske flag i stedet for det svenske.
”Det er uklart, hvem der bidrager mest til Erdogans kampagne for at blive genvalgt, men det er tydeligt, at den svenske regering, Flammen, Rojava-komiteen og nu eventuelt også Rasmus Paludan alle gør heroiske indsatser for at den tyrkiske præsident skal få fornyet sit mandat den 14. maj,” skriver Paul T. Levin, direktør for Institut for tyrkiske studier ved Stockholms Universitet, på Twitter med henvisning til valget i Tyrkiet i midten af maj.
En kommentar, som ikke bekom Flammens chefredaktør Leonidas Aretakis vel:
”Så vi skal sætte kritikken af regeringen og af Tyrkiet på pause under Nato-processen? Modtaget. Hvilke andre let-krænkede autoritære ledere og bevægelser skal vi bukke for, mener du?”
Til gavn for Erdogan
Det tegnede ellers lyst, da et flertal i både den svenske og den finske befolkning i fjor for første gang mente, at de to lande skulle ansøge om Nato-medlemskab i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Men det, som af flere eksperter blev udlagt som en potentiel hurtig og smidig optagelsesproces, blev sidenhen det modsatte. Samtlige Nato-medlemmer foruden Ungarn og Tyrkiet har godkendt ansøgningerne, men særligt Tyrkiet forsøger at veksle et "ja" til flest mulige indrømmelser.
”Erdogan kan være godt tilfreds med udviklingen, for han har en interesse i at tale konflikten op og dermed presse Sverige til at føje sig på så mange områder som muligt,” vurderer Patrik Oksanen, forfatter og seniorforsker ved den sikkerhedspolitiske tænketank Free World Forum i Stockholm.
”Samtidig er Sveriges Nato-ansøgning en brik i et større spil, hvor Erdogan både kan bruge det i en indenrigspolitisk kontekst. For eksempel har Flammens billede af det brændende tyrkiske flag vakt stor vrede blandt folk, som ikke normalt bakker op om Erdogan, og derudover forsøger tyrkerne at udnytte klemmen på Sverige i et større spil, der både handler om Tyrkiets forhold til EU, men også til amerikanerne, som man gerne vil købe kampfly af.”
Patrik Oksanen ser ikke et skifte i den svenske befolknings opbakning til Nato-medlemskab, selvom oppositionen beskylder regeringen for at krybe for det, mange betragter som et autoritært, tyrkisk regime. Til gengæld understreger seniorforskeren, at Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, under et besøg i Sverige for nylig understregede, at Sverige har imødekommet tyrkerne i det omfang, man kan forvente.
I flere medier spekuleres i, hvorvidt forsvarsalliancens øvrige medlemslande vil forsøge at presse Erdogan til at skabe opbakning til Sverige og Finlands ansøgning inden Nato-topmødet i juli måned. Ifølge Oksanen er det dog for tidligt at spå om.
”Min vurdering er, at Tyrkiet vender tomlen op til Sverige og Finland i det øjeblik, Erdogan kan se, at han taber mere, end han vinder ved at være på tværs. Sverige og Finlands Nato-medlemskab er ikke for alvor i fare, men det er bestemt ikke sikkert, at det er på plads i løbet af måneder,” siger han.