Prøv avisen

Vejer dyrenes rettigheder tungere end de troendes?

Formanden for det hollandske parlament, Gerdi Verbeet (th.), tog imod den britiske overrabbiner Jonathan Sachs, som deltog i en høring i parlamentet. Loven, der forbyder rituel slagtning, uden at dyrene er bedøvet først, blev dog alligevel vedtaget. Foto: Marcel AnonisseAFP.

Dyrevelfærd er blevet årsag til en etisk brydekamp i Holland, hvor politikere har stemt for et forbud mod rituel slagtning

Både mennesker og dyr har rettigheder. Men hvis tæller mest? Det spørgsmål er blevet det helt store emne i den hollandske politiske debat, efter at det hollandske underhus i den forløbne uge med stor opbakning stemte for et forbud mod rituel slagtning.

LÆS OGSÅ: Hollandske jøder og muslimer til kamp mod nye slagte-regler

Sagen giver cirka 50.000 hollandske jøder og en million hollandske muslimer et praktisk problem, når de i fremtiden kan få svært ved at finde hollandsk kød slagtet efter forskrifterne om, at dyrene ikke må bedøves, før de får skåret halsen over. Men den har også fået splittet de politiske eliter langs uvante skillelinjer, der langtfra går mellem højre og venstre. Skillelinjen har blandt andet gået mellem dem, der har forståelse for religiøse skikke, og dem, der ikke har.

Som bannerførere for forslaget har man set en alliance mellem det højrepopulistiske og islamkritiske Frihedsparti, anført af Geert Wilders, og Dyrenes Parti, der er det første dyrevelfærdsparti i verden, der har fået et sæde i et nationalt parlament. Omvendt har traditionelle kristne partier som de yderligtgående protestantiske partier SGP og Christen Unie stillet op til forsvar for de jødiske og muslimske traditioner og klart modsat sig det, man ser som en knægtelse af den ellers hævdvundne hollandske tradition for at tage hensyn til religiøse minoriteter.

Længere inde på den politiske midte har diskussionen også splittet partierne. Og det har ledt til store interne stridigheder i blandt andet det konservative regeringsparti CDA, der har en stærk kristendemokratisk baggrund og dermed stor forståelse for synspunkter, der bunder i trosudøvelse. Socialdemokraterne, som er i opposition, har også oplevet intern strid, fordi partiets bagland på den ene side tæller en del jøder og muslimer, og på den anden side en stor gruppe folk, for hvem dyrevelfærd er meget vigtigt.

Uenighederne kulminerede inden selve afstemningen i en politisk maratonsession i det hollandske underhus, hvor debatten strakte sig til langt ud på natten.

Og det er ikke så dårligt, mener lektor ved Institut for filosofi og etik på universitetet i Utrecht Frans Stafleu, der har taget aktivt del i debatten.

De politiske partier er blevet tvunget til at tage nogle oprigtige diskussioner, der ikke bare handler om partipolitik, men også om, hvad der vejer tungest, de troendes rettigheder eller dyrenes. Det er en rigtig god ting, siger han.

Samtidig har debatten sat fokus på mere end bare religiøse minoriteters rettigheder.

Når jeg har diskuteret spørgsmålet særligt med repræsentanter for den jødiske tro, siger de: Se på, hvordan I slagter dyrene. Under masseproduktion og med bedøvelsesmetoder, som ikke engang altid virker. Se så på, hvordan vi gør det. Vi har meget mere respekt for dyret. Det sker under meget mere stille forhold og med en slagter, der har en lang uddannelse i, hvordan han skal skære. Så kan det godt være, at selve dødsøjeblikket er mere voldsomt. Men vi mener, at vores måde overordnet er bedre, siger Frans Stafleu.

Efter hans vurdering er det meget naturligt, at et sådant forbud kommer netop nu. For de fleste hollændere bliver stadig mindre religiøse, samtidig med at der kommer stadig mere fokus på dyrevelfærd i samfundet generelt.

Der er modstand mod intensivt landbrug i befolkningen. Folk mener ikke, at det er godt at behandle dyr som en del af en masseproduktion med store stalde med over tusind dyr samlet på et sted, siger Stafleu, der med stor interesse vil følge, om dette kan være startskuddet til endnu mere vidtrækkende regler for godt dyrehold. Eller om det kun er populært, fordi det ikke er noget, der rammer den gennemsnitlige hollænder.

Det er ikke godt, hvis det her er enden på diskussionen. Så må konklusionen være, at vi i Holland er frontløbere på dyrevelfærdsområdet, så længe det kun er noget, som skader andre end os selv, siger han.

albrechtsen@k.dk