Hver anden vil væk: Venezuelas indbyggere vender ryggen til landets ragnarok

Venezuela rummer en økonomisk, politisk og humanitær krise, hvor antallet af flygtninge begynder at nærme sig flygtningekrisen i Syrien, mener amerikanske analytikere. Op mod hver anden venezuelaner har planer om at forlade landet

Venezuelanske migranter stiger på militærkøretøjer for at blive transporteret gratis til grænsen ved Ecuador og Peru. Op mod hver anden venezulaner overvejer at forlade landet, der er sunket ned i økonomisk kaos og politisk ragnarok. -
Venezuelanske migranter stiger på militærkøretøjer for at blive transporteret gratis til grænsen ved Ecuador og Peru. Op mod hver anden venezulaner overvejer at forlade landet, der er sunket ned i økonomisk kaos og politisk ragnarok. - . Foto: Carlos Garcia Rawlins/ Reuters/ Scanpix Ritzau.

Otte måneders magtkamp og forsøg på at vælte Nicolás Maduro har ikke ændret noget i Venezuela, hvor indbyggerne stadig flygter ud af landet i desperation.

På få år er landet gået fra at være en velhavende oliestat til genstand for politisk ragnarok, og 15-19 procent af Venezuelas befolkning har nu forladt det sydamerikanske land, skriver den amerikanske avis Miami Herald med henvisning til en ny undersøgelse fra det venezuelanske konsulentfirma Consultores 21. Undersøgelsen er baseret på 2000 svarpersoner, der er blevet interviewet i juli. Den viser, at 48 procent af alle familier i Venezuela i gennemsnit har 1,6 familiemedlemmer, der bor i udlandet. Ifølge Consultores 21 betyder det, at mellem fem og seks af landets 31,8 millioner indbyggere ikke bor i Venezuela.

Tallet stemmer nogenlunde overens med USA’s vurdering, der lyder på, at mere end fire millioner mennesker har forladt Venezuela de seneste år. Venezuelas regering afviser dog selv tallene som en overdrivelse, der er sat i verden af USA for at stille den i det værst mulige lys, skriver Miami Herald.

Selv har regeringen været sparsom med information om flygtningesituationen, og derfor vil Saul Cabrera, direktør for Consultores 21, heller ikke kalde undersøgelsen andet end rene og skære skøn.

”Men uanset hvad er antallet alarmerende. Vi taler om millioner,” siger han til Miami Herald.

Juan Guaidó, formand for Venezuelas parlament, Nationalforsamlingen, udråbte i januar sig selv til præsident i Venezuela i et forsøg på at tage magten fra den siddende præsident Nicolás Maduro efter et omstridt valg. Juan Guaidó er anerkendt som landets retmæssige præsident af USA, Danmark og en række andre europæiske lande, og hans oprør mod Maduro skabte i begyndelsen en vis optimisme blandt venezuelanerne.

Men i dag, otte måneder efter at Juan Guaidó erklærede sig selv som landets præsident og modtog bred opbakning, svarer 44 procent i Consultores 21’s undersøgelse, at de har planer om at forlade Venezuela. Et tal, der i sidste måling lå på 37 procent. Det er især de omkringliggende lande som Colombia, Chile, Peru og Argentina, man ønsker at flygte til.

I forvejen er der ifølge den arabiske nyhedsstation Al-Jazeera 1,4 millioner venezuelanske flygtninge i Colombia, og i løbet af august forventer man, at flere strømmer over grænsen, der er hårdt belas-tet.

”Folk er nødt til at indse, at vi har et problem, der bliver ved med at vokse,” siger Fabian Caidenar, der er migrationskoordinator hos Røde Kors i Colombia, til Al-Jazeera.

I Ecuador træder stramninger på flygtningepolitikken i kraft den 25. august, hvilket kan give et yderligere pres på Colombia. Det får også Ivan Briscoe, der er direktør for den latinamerikanske afdeling i forskningsgruppen om international politik, International Crisis Group, til at råbe vagt i gevær.

”Colombia skal håndtere humanitære chokbølger, som man ikke er klar til,” siger han til Al-Jazeera.

Men selvom der bliver set på flygtningestrømmene med skepsis, og amerikanske analytikere ifølge Miami Herald mener, at krisen i løbet af næste år når op på samme niveau eller ligefrem overgår flygtningekrisen i Syrien, tyder Consultores 21’s undersøgelse på, at den venezuelanske udvandring ikke nødvendigvis varer ved.

I hvert fald svarer 45 procent af de adspurgte familier, der har familiemedlemmer i udlandet, at de har planer om at vende tilbage til Venezuela, hvis tilstandene forbedres, hvilket kun 25 procent svarede i begyndelsen af året.

Det er dog langtfra sikkert, hvornår det skulle ske. Onsdag i sidste uge lagde Juan Guadió en video ud på det sociale medie Twitter, hvor han advarer om, at den siddende præsident Nicolás Maduro vil forsøge at opløse parlamentet.

”Deres intention er at opløse parlamentet, illegalt indkalde til ’parlamentarisk’ valg og endda at forfølge lovgivere. (…) Det vil sige, at konflikten bliver yderligere eskaleret,” siger han i videoen.

Diosdado Cabello, der er præsident for Venezuelas lovgivende forsamling, som støtter præsident Nicolás Maduro, svarede på kritikken, hvilket også foregik på Twitter.

”Hvis du er bange, så køb en hund,” skrev han til Juan Guadió ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Det næste valg i Venezuela er valget til Nationalforsamlingen, der er planlagt til december i 2020. Et valg, Nicolás Maduro håber at kunne afholde inden da.