Prøv avisen
Klima

Verden beder for Amazonas

Lederne på G7-topmødet har besluttet at give økonomisk hjælo til Amazonas, hvor brandene blandt andet har hærget nær byen Humaita, som det ses på billedet. Foto: Ueslei Marcelino/Ritzau Scanpix

Brandene i Amazonas får verden til at gribe til bøn og protester. De følelsesladede reaktioner er rodfæstet i regnskovens symbolik og en global klimaopvågnen, mener psykolog

Billederne af det orange flammehav, der forvandler dele af Brasiliens Amazonas-regnskov til et goldt, gråsort askelandskab, får dommedagsklokkerne til at ringe verden over.

Mens moralske spydspidser som paven opfordrer til bøn for Amazonas, og globale ledere lover at hjælpe med at genoprette ødelæggelserne, så advarer andre om, at konsekvenserne af de cirka 77.000 skovbrande er så alvorlige, at verdenssamfundet kan være nødt til at lade hånt om Brasiliens krav på selvbestemmelse og gribe ind med magt.

Hvis Amazonas på grund af sin evne til at producere ilt og lagre kuldioxid er at betragte som ”verdens lunger”, så er den højrepopulistiske brasilianske præsident Jair Bolsonaros afskovningsvenlige politik og hans bagatellisering af ødelæggelsen af regnskoven en global trussel på niveau med kemiske våben, argumenterer den amerikanske kommentator og bestsellerforfatter Franklin Foer i nyhedsmediet The Atlantic. Belægget for, at EU eller en koalition af lande griber ind og bekæmper brandene udenom Bolsonaro, er ”langt stærkere end belægget for de fleste krige”, skriver han.

”Ødelæggelsen af Amazonas er velsagtens langt farligere end masseødelæggelsesvåben, der har udløst en robust reaktion fra verdenssamfundet. Konsekvenserne af den igangværende katastrofe – som vil udrydde dyre- og plantearter og sætte fart på et skrækscenarie af en klimakrise – rækker ind i uendeligheden,” skriver Franklin Foer.

Under G7-topmødet i weekenden gav også den tyske forbundskansler, Angela Merkel, udtryk for, at brandene vedkommer hele verden.

”Selvfølgelig er det brasiliansk territorium, men spørgsmålet om regnskoven er reelt et globalt anliggende. Det er hele klodens lunger, der er påvirkede, så vi må finde fælles løsninger,” sagde hun, omend Amazonas ikke er afgørende for klodens iltniveau (se artikel på side 5).

I takt med at billederne af flammehavet har spredt sig i nyhedsmedierne og på internettet, har globale kendisser som sangerinden Madonna og skuespilleren Leonardo DiCaprio gjort hashtagget #PrayForAmazonas (Bed for Amazonas) til et af de mest populære på Twitter og andre sociale medier. Også pave Frans har opfordret verden til at bede for, at brandene slukkes hurtigst muligt.

”Skovens lunge er afgørende for vor planet,” sagde paven, da han i søndags talte på Peterspladsen i Rom.

Præsident Jair Bolsonaro har nu indsat det brasilianske militær for at bekæmpe brandene ved blandt andet at kaste millioner af liter vand ned over flammerne. Bolsonaro har sagt, at brandene er gået ud over områder, der allerede var blevet ryddede med henblik på landbrug, og ikke den oprindelige skov. Udsagnet bakkes op af flere internationale vurderinger.

Når brandene i Amazonas udløser så stærke reaktioner globalt set, så skyldes det både de voldsomme billeder og den voksende globale erkendelse af konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer, siger Margaret Klein Salamon, der er psykolog og formand for den amerikanske klimaaktivistgruppe The Climate Mobilization (Klimamobiliseringen).

Altimens brandene ikke direkte er udløst af klimaforandringerne, så kan de ifølge eksperter sætte fart på den globale opvarmning.

”Reaktionen på brandene i Amazonas er usædvanligt dramatisk og følelsesladet. Regnskoven er et unikt symbol på uspoleret natur og biologisk mangfoldighed, og det er smertefuldt for de fleste mennesker at se den gå op i flammer. Men reaktionen er ikke en isoleret tendens. Den er del af en voksende erkendelse af, at klimaforandringerne er en global nødsituation og en eksistentiel krise. Dette har taget fart i løbet af det seneste år, og den kraftige reaktion på skovbrandene er en udløber af dette,” siger Margaret Klein Salamon, der også betegner sig som ”klimapsykolog”.

Både EU’s præsident, Donald Tusk, og den franske præsident, Emmanuel Macron, har truet med at skrinlægge en handelsaftale med den latinamerikanske handelssammenslutning, Mercosur, så længe Brasilien ikke gør tilstrækkeligt for at standse brandene. På et pressemøde i går sagde Macron, at G7-landene indtil videre er blevet enige om at give cirka 150 millioner kroner i teknisk bistand og økonomisk hjælp til bekæmpelse af skovbrandene.