Efter et år, hvor antallet af flygtninge endnu en gang er toppet, både globalt og i Europa, krigen i Syrien er mere ubarmhjertig end nogensinde før, og terroren er fortsat overalt i verden, kan det være vanskeligt at tro de mange statistikker, der viser, at verden - trods alt - er blevet et bedre sted at leve end for 50 år siden. Rigere, fredeligere og med flere mætte og veluddannede mennesker.
Det umiddelbare indtryk, der står tilbage, er, at 2015 var et mørkt år, og de fleste, der beskæftiger sig med internationale forhold, er enige om, at det også vil kaste lange skygger ind over 2016. Især vil frygten for terrorbevægelsen Islamisk Stat og alt, hvad den fører med sig, dominere. Samt krigen i Syrien med dens fortsatte uhyrligheder.
Alligevel, eller måske netop derfor, er det vigtigt at besinde sig på de langsigtede globale tendenser. Verden er ikke af lave, selvom det kan se sådan ud. Og selvom 2015 gik værre end forudset, er der adskillige lyspunkter, det er værd at hæfte sig ved, siger Ole Wæver, professor i international politik og leder af center for løsning af internationale konflikter ved Københavns Universitet, men han maner samtidig til besindighed.
”Der er ingen grund til at lade sortsynet tage overhånd. Der er forhold, som trækker den modsatte vej og formentlig betyder mere i det lange løb,” siger han og peger på tre eksempler:
For det første - som et helt konkret fremskridt - blev der indgået en atomvåbenaftale mellem Iran og en gruppe af vestlige lande med USA i spidsen. En aftale, som allerede er begyndt at sætte sig positive spor i forhold til forhandlingerne om Syrien. Nu er det tilladt at tale med Iran, og det er en af forudsætningerne for at tø positionerne op. Rent bortset fra, at regionen forhåbentlig ikke længere skal frygte en væbnet konflikt mellem USA og Iran.
For det andet, på et lidt mere overordnet niveau, peger Ole Wæver på, at forholdet mellem USA og Kina er stabilt og præget af pragmatiske løsninger. USA er ved at forsone sig med, at Kina er en stigende stormagt, og forsøger - som Storbritannien er blevet rost for - at lade sit imperium gå under med elegance og undgå de direkte konfrontationer.
”Erfaringen viser, at de virkelig farlige ting for verden sker, når forholdet mellem stormagter forskyder sig. Det har været opskriften på verdenskrigene. Set i det perspektiv er det ikke afgørende, hvad en samling banditter render rundt og laver i Mellemøsten. Det afgørende er, at USA og Kina indtil videre formår at håndtere den langsomme forskydning i deres magtforhold på en balanceret måde,” siger Ole Wæver.
Endelig, som det tredje gode eksempel, nævner han, at udviklingen i det store verdenshistoriske perspektiv går i den rigtige retning. Verden er blevet et langt bedre sted at leve for millioner af mennesker. Sult og fattigdom er på retur, kriminaliteten falder, og der er samlet set færre krige og konflikter i verden.
”Den lange tendens går i den rigtige retning. I det store billede skaber menneskene faktisk en fredeligere verden og løser flere konflikter,” siger han.
Når det er sagt, kan selv den grundlæggende positive udvikling ikke skjule, at verden står med de største flygtningestrømme i 70 år. Et paradoks, som både Ole Wæver og andre politologer har vanskeligt ved at forklare.
”Der er ikke rigtig nogen, der kan give et godt bud, for når verden samlet set er blevet fredeligere, burde færre mennesker flygte,” siger han, men peger på, at en mulig forklaring kan være, at den generelle globalisering har gjort det lettere for folk at søge væk fra trusler eller uro, man før måtte finde sig i.
Jon Rahbek-Clemmensen, ph.d. og adjunkt i statskundskab ved center for war studies (studier af krig) ved Syddansk Universitet, er enig med Ole Wæver i, at verdens tilstand er bedre, end man umiddelbart skulle tro.
”Der foregår en masse ting, som ikke bliver omtalt i medierne. Der er utrolig meget, der går i en positiv retning,” siger han.
Jon Rahbek-Clemmensen fremhæver især den økonomiske vækst, ikke blot i Sydøstasien, men også i Afrika syd for Sahara, som er på vej til at hive millioner af mennesker ud af fattigdom.
”Mere velstand skaber stabilitet, og det gør på længere sigt verden til et mere fredeligt sted, også selvom der er nogle forhold, der trækker i den modsatte retning. Desværre er det sådan, at aviser skal handle om noget spændende, og det er ikke spor dramatisk at læse, at der er en vækst på ni procent i Elfenbenskysten,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Han medgiver dog gerne, at der bestemt var områder, hvor håbet ikke slog igennem i 2015. Ikke mindst Syrien vedbliver at være det brutale centrum i en urolig region, hvorfra dønningerne spreder sig ud i verden i form af så vel flygtninge som terror.
”Syrien er meget langt fra en løsning, fordi parterne i krigen står så langt fra hinanden. Ikke blot de lokale aktører, men også nabolandene og de internationale magter, som har engageret sig, er uenige. Skal den syriske præsident, Bashar al-Assad, blive eller gå? Skal landet deles op eller forblive samlet? Det er et kæmpe puslespil,” mener han.
Men selv krigen i Syrien får en ende på et tidspunkt. Jon Rahbek-Clemmensen peger på, at vi måske ser den første spæde start til en løsning nu, hvor stormagterne trods alt er begyndt at tale sammen om konflikten.
Til gengæld mener han, at der er et realistisk håb om, at konflikten i Ukraine snart er overvundet. Jon Rahbek-Clemmensen ser flere tegn på, at Rusland gerne vil videre nu. Det viser blandt andet engagementet i Syrien.
”Ukraine bliver næppe Allerød Kommune lige med det første, men om nogle år vil konflikten være overstået,” siger han.
Efter to terrorangreb i Frankrig og et i København rykkede konsekvenserne af terror endnu tættere på Europa i det forgangne år, men Jon Rahbek-Clemmensen mener alligevel, at selv terror har mistet sin evne til at fylde alting i det politiske liv og vores bevidsthed.
”Vi har lært meget af at være i krig mod terror i 15 år. Efter angrebene i USA den 11. september 2001 var vi rystende usikre på, hvad det var, vi så, og hvad det betød for hele den verden, vi kendte. Var det civilisationens sammenbrud? Dér er vi ikke længere. Vi har lært at betragte terror som en risiko på linje med meget andet, og det opfatter jeg som positivt,” siger han.
Især i en situation, hvor vi må forvente flere angreb, først og fremmest inspireret af Islamisk Stat, IS.
”IS er en forfærdelig bevægelse, og den skal nok få held til at gennemføre angreb igen i 2016. Terror er et utrolig effektivt redskab i en konflikt, så det er oplagt at bruge. IS skal nedkæmpes, før den risiko er fjernet,” vurderer Jon Rahbek-Clemmensen.