Samtidig med at New Zealand i går begravede de første af de 50 døde efter terrorangrebet i Christchurch, og hollandsk politi arbejder intenst på at finde ud af, om drabene på tre mennesker i en sporvogn i mandags i Utrecht også var terror, viser en britisk opgørelse, at antallet af terrorofre i 2018 var det laveste i 10 år.
Antallet af dræbte civile ofre faldt fra 18.475 mennesker i 2017 til 13.483 i 2018, skriver det britiske efterretningsfirma Jane’s Terrorism and Insurgency Centre, der analyserer udviklingen inden for terror og oprør, i sin seneste årsrapport fra slutningen af januar.
Nedgangen i terrorofre svarer til et fald på 27 procent. Tilsvarende faldt antallet af terrorangreb med 33 procent. Udviklingen gælder også for EU-landene, hvor der var 18 dræbte i 2018 mod 61 dræbte i 2017.
Jane’s tal underbygger den tendens, som flere andre opgørelser over terrorangreb også viser: Den globale terror har været på retur siden 2014.
I december 2018 viste en rapport fra det australske Institut for Økonomi og Fred, IEP, at antallet af terrordræbte i 2017 var faldet for tredje år i træk. Samme konklusion kommer forskerne bag den globale terrorismedatabase Start ved Maryland-universitetet i USA til.
”Det er et faktum, at terrorangreb verden over rent faktisk er aftaget – og i nogle områder betragteligt,” skriver Gary LaFree, grundlægger og direktør for Start, i en kommentar på den australske nyhedsside The Conversation.
Han peger på, at antallet af dræbte i forbindelse med terror faldt med 12,7 procent i 2015, med yderligere 9,2 procent i 2016 og igen med 24,2 procent i 2017. Den positive udvikling ændrer dog ikke ved, at både omfanget af angreb og ofre stadig er på et historisk højt niveau. Vi skal tilbage til 1990’erne for at finde en fredeligere periode.
Og sådan en skal nok også komme igen, mener Gary LaFree. Han henviser til, at terror kommer i bølger, som typisk varer i nogle årtier. Det er givet, at antallet af terrorangreb på et tidspunkt vil falde igen. Han håber, at det vil ske i 2019, men er også opmærksom på, at forudsigelser på dette område er skrøbelige:
”Det er de færreste individer og samfund, der kan holde til at leve i det uendelige med kaos og vold. Vi kan kun håbe, at vi når til vendepunktet i 2019. Når det er sagt, må vi ydmygt erkende, at forudsigelser er samfundsvidenskabernes mest usikre opgave.”
Den danske terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen, chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, er enig i, at den historiske erfaring er, at terrorisme kommer i bølger. Den breder sig, topper og aftager igen. Men efter hendes vurdering er det for tidligt at ånde lettet op. Den militante islamistiske terror, der stadig udgør den største trussel i det meste af verden, har ikke toppet endnu, mener hun.
”Både al-Qaeda og Islamisk Stat har været under pres på forskellige måder de seneste år, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan komme tilbage. De har formået at få fodfæste i Vestafrika og i det sydøstlige Asien, og de er blevet bedre til at kommunikere globalt. Så det kan godt være, at de ikke længere kan gennemføre store, spektakulære angreb, men de kan opfordre deres tilhængere til at lave simple angreb med de midler, de har. Da Vesten er hovedfjenden for en række grupper, vil vi utvivlsomt se yderligere angreb, også i Europa,” siger hun.
Hvor længe der vil gå, før den islamistiske terror aftager som andre terrorbølger før den, kommer an på, hvornår den fortælling, netværk som Islamisk Stat og al-Qaeda nærer sig ved, mister grebet i folk.
”Det handler om rekruttering. Der skal være en stærk fortælling, som kan tiltrække og samle folk. I øjeblikket er det fortællingen om, at Vesten er i krig mod islam og vil undertrykke alle muslimer. Så længe den fortælling virker troværdig, kan man samle følgere. Men hvis den begynder at virke søgt og uden sammenhæng med det, man oplever i virkeligheden, mister den sin fascination,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.
Islamisk Stat gennemførte i 2018 kun en fjerdedel så mange angreb som i 2017, og antallet af dræbte i angrebene faldt til det halve.