FN’s medlemslande er parate til at gøre og betale det, der skal til for at få bugt med aids før udgangen af 2030.
Det er konklusionen efter et nyligt afsluttet, stort anlagt topmøde i FN’s Generalforsamling i New York om den globale indsats mod aids.
Og topmødets deltagere var ifølge formanden for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft, enige om, at målet kan indfries.
”Sammen har vi magten, ressourcerne, viden og teknologi til at skrue op for hiv/aids-indsatsen,” sagde han ifølge en pressemeddelelse fra FN.
Skal det ambitiøse projekt lykkes, skal der dog ske markante ændringer i den nuværende aids-indsats. I dag ved kun godt hver anden med hiv, at han eller hun er smittet, og antallet af nysmittede har i de senere år ligget stort set uændret på omkring to millioner årligt.
Der skal postes flere midler i forskningen af en vaccine, og langt flere smittede skal kende deres sygdomsstatus end i dag, hvis det skal ændre sig.
Især gælder det udsatte grupper som sexarbejdere, homoseksuelle og stofmisbrugere, som i dag ofte bliver diskrimineret og udeladt af behandlingsindsatsen i mange udviklingslande.
Langt flere mennesker skal altså testes og i varig behandling. Indsatsen skal også intensiveres blandt unge kvinder i udviklingslandene, som er overrepræsenteret i hiv-statistikkerne og i praksis ikke selv kan bestemme, om de vil bruge prævention.
Alt det koster penge. På topmødet erklærede landene sig klar til at øge bidragene, så de fra 2020 donerer mindst 172 milliarder kroner årligt til aids-bekæmpelsen.
Donorerne skal i så fald oppe sig gevaldigt, for i de senere år har mange lande skåret i bidragene, påpeger talskvinde for den amerikanske aids-organisation GAP, Amirah Sequiera.
”Det er meget frustrerende,” siger hun til nyhedsbureauet IPS.
Men i den store kontekst drejer det sig ikke om ret mange penge, og hvis viljen er til stede, vil pengene blive fundet, vurderer formand for Aidsfondets udviklings- og partnerskabsafdeling, Laura Kirch Kirkegaard.
”Det er et politisk valg,” siger hun og peger på, at topmødet i for høj grad har fokuseret på behandlingssuccessen af hiv og aids.
”Desværre går det ikke lige så godt med forebyggelsen, der igen er tæt forbundet med menneskerettigheder og lighed. Uden ligestilling og fattigdombekæmpelse når vi ikke i mål,” siger hun.
Det er også foruroligende, at hovedårsagen bag hiv-smittens udbredelse, manglende uddannelse, tilsyneladende spiller en stadig mindre rolle i indsatsen. Det vurderer leder af center for aids og hiv i Afrika ved det sydafrikanske Stellenbosch Universitet, professor Jan du Toit.
”Vi ved, at så snart uuddannede mennesker lærer, hvordan hiv-virusset spreder sig, ændrer de seksuel adfærd,” siger han.
Derfor giver det mere mening at uddanne mennesker end at behandle dem, efter at de er blevet smittet, mener Jan du Toit.
”Men det er sværere at måle effekten, og det går langsommere, så i dag går de fleste midler til behandling af hiv-smittede, hvor effekten er nemmere at måle,” siger han.
Faktum er, at aids langt fra er et overstået kapitel ifølge FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon.
”Til trods for bemærkelsesværdige fremskridt er der risiko for, at epidemien blusser op,” sagde han på topmødet ifølge en pressemeddelelse fra FN.
Danmark har lige som flere andre lande over de seneste to år skåret knap to tredjedele af støtten til Den Globale Fond til bekæmpelse af aids, malaria og tuberkulose væk.