Verden famler stadig i kampen mod corona

Torsdag er det et halvt år siden, at WHO erklærede coronaudbruddet for en international sundhedskrise. Intet tyder dog på, at den globale smittespredning er på retur i en verden

I slumkvartererne i den indiske millionby Mumbai har over halvdelen af indbyggerne været smittet med coronavirus, viser en ny undersøgelse. Cirka 40 procent af Mumbais over 18 millioner indbyggere bor i slum. Myndighederne har ellers kun registreret over 110.000 smittetilfælde og omtrent 6000 dødsfald i byen. – Foto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix.
I slumkvartererne i den indiske millionby Mumbai har over halvdelen af indbyggerne været smittet med coronavirus, viser en ny undersøgelse. Cirka 40 procent af Mumbais over 18 millioner indbyggere bor i slum. Myndighederne har ellers kun registreret over 110.000 smittetilfælde og omtrent 6000 dødsfald i byen. – Foto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad der ved årsskiftet ville have lydt som et plot fra en utopisk thriller, er gennem det seneste halvår blevet til en uhyggelig virkelighed verden over. En førhen ukendt virus har tvunget verden i knæ med en pandemi, der langtfra synes at kunne tæmmes, her et halvt år efter at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede coronakrisen for en international sundhedskrise.

For hver sommeruge kommer der mindst en million nyinficerede til, så der nu er omkring 17 millioner smittede på verdensplan, mens over 660.000 er døde som følge af covid-19. Særligt de seneste to måneder har smitten bredt sig eksplosivt og kvalt et spinkelt håb om, at pandemien var på retur.

Et håb, der ellers så småt spirede i slutningen af april, hvor det globale smittetal stabiliserede sig i omtrent en måned. USA registrerede i går sit højeste antal af coronarelaterede dødsfald på et døgn siden maj. Og selvom flere lande, herunder Danmark, synes at have fået smitten under kontrol, tegner der sig et ganske andet billede for især mange af de lande, hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom som i Brasilien og Indien, hvor der begge steder dagligt registreres flere end 50.000 nye smittetilfælde i øjeblikket.

”Pandemien fortsætter med at accelerere. I de seneste seks uger er det totale antal tilfælde omtrent fordoblet,” sagde WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på et pressemøde tidligere på ugen.

Ifølge etiopieren er den igangværende sundhedskrise ”langt den mest alvorlige” sammenholdt med de fem andre gange, hvor WHO erklærede en international sundhedskrise. Det var tilfældet med udbruddet af svineinfluenza, polio, zikavirus og to ebolaudbrud i Afrika.

Der er da heller ikke noget, der tyder på, at pandemien har toppet, vurderer Christian Wejse, lektor på institut for folkesundhed ved Aarhus Universitet.

”Ser vi på de nyeste tal fra WHO, tyder meget på en stejl opadgående kurve. Det er tydeligt, at udviklingen tegner sig enormt forskelligt fra område til område, så den opadgående kurve må betragtes som summen af mange isolerede brande rundtom i verden, hvor vi i Danmark og mange andre steder i Europa lige nu kun oplever gløderne,” siger Christian Wejse, der blandt andet forsker i pandemiers globale perspektiv.

Grunden til, at den vestlige del af Europa lige nu ikke oplever samme voldsomme udvikling som i USA, skyldes især det faktum, at USA delvist åbnede samfundet igen, mens smittekurven stadig var stigende, forklarer han. Og derfor kan man heller ikke tale om en anden bølge af smitte. Det ville nemlig kun give mening, hvis virussen forinden havde været så godt som udryddet.

”Det er mere præcist at kalde det en sekundær global stigning, for der har jo hele tiden været et massivt antal af smittede. Og så længe, der er smittede, vil det igen og igen give anledning til nye udbrud. Derfor har en nedadgående kurve og til sidst en total inddæmning af virussen meget lange udsigter på globalt plan,” siger han.

Christian Wejse peger dog på et par positive aspekter i det ellers nedslående globale billede.

”Det positive er, at smittespredningen hidtil har været langsommere, end vi først frygtede. Og så virker dødstallet ikke til at være lige så tilsvarende voldsomt i de u-lande, hvor smitten spreder sig eksplosivt nu, som vi tidligere har set i Europa. Det hænger højst sandsynligt sammen med, at folk her har en lavere gennemsnitsalder. Men vi må også erkende, at det nok kun er en meget lille del af epidemien, som vi reelt har kortlagt,” siger Christian Wejse og henviser til store mørketal, der formodes i lande med mangelfulde registreringer og begrænset testning.

Det gælder blandt andet i Indien, hvor en ny undersøgelse peger på, at over halvdelen af beboerne i Mumbais slumkvarterer er eller har været smittet, til trods for at myndighedernes tal er langt lavere. I verdens tætbefolkede slumområder klumper mennesker sig sammen uden mulighed for at tage de nødvendige forholdsregler for at undgå smittespredning.

Selvom det ved hjælp af restriktioner og yderligere nedlukning skulle lykkes at holde smittespredningen nede, er det ikke kun risikoen for at blive syg af covid-19, der truer befolkningen i store dele af verden. For som de seneste måneders nedlukninger og gigantiske hjælpepakker overalt i verden har vist, handler krisen langtfra kun om sundhed. Den har også enorme økonomiske og sociale konsekvenser, hvilket særligt mærkes i de fattigste dele af verden, minder Margaret Harris, talskvinde fra WHO, om.

”Coronakrisen er en seriøs sundhedstrussel, men den er samtidig en trussel mod vores samfundsstrukturer. Man bliver simpelthen nødt til at se i øjnene, at det ikke er den samme virkelighed, vi vender tilbage til efter krisen. Ligesom under hiv-udbruddet i 1980’erne, som man aldrig fandt en vaccine imod, men som krævede nogle grundlæggende ændringer i vores sociale samliv, er der nogle grundlæggende strukturer i samfundet, vi bliver nødt til at ændre på. Og det skal vi allesammen være med til,” siger hun.

Coronakrisen har i løbet af det seneste halve år skubbet allerede sårbare befolkningsgrupper længere ud i elendighed i blandt andet Afrika, Asien og Sydamerika, hvor befolkningerne ser ind i en nær fremtid plaget af sult, efter at markeder og turisme er lukket ned, og importen og dyrkningen af fødevarer er sat på pause. Mere end 100.000 børn dør allerede hver måned af årsager i relation til krisen, lyder det i et estimat fra FN, der i det lægefaglige tidsskrift The Lancet efterlyser akut handling.

”Når mange lande i Afrika lukker ned for at begrænse covid-19, ser vi, hvordan det rammer i forvejen fattige og udsatte familier særligt hårdt. Familier, der i forvejen har svært ved at få mad på bordet, får nu endnu sværere ved at brødføde deres børn, og derfor ser vi desværre, at alt for mange sulter,” siger Nelima Lassen, der med base i Etiopien er regional chef for Dansk Røde Kors i Afrika.

Her er der nu næsten 880.000 registrerede corona-smittede.

Netop på grund af krisens mange indirekte følgevirkninger er det vigtigt for Margaret Harris at understrege, at det ikke er WHO’s eneste mål at få smitten under kontrol.

”Det handler om at finde en balance mellem øgede restriktioner og muligheden for stadig at åbne op for samhandel og økonomier. Verdens gang bliver jo nødt til at fortsætte, for vi er så uendeligt afhængige af hinanden,” siger WHO’s talskvinde.