En universel dagsorden, der gælder for alle lande og gør op med kløften mellem nord og syd.
Sådan fremstiller FN's generalsekretær Ban Ki-Moon de nye verdensmål, de såkaldte bæredygtige udviklingsmål, som søndag nat blev forhandlet på plads i FN's hovedkvarter i New York.
Målene skal endeligt vedtages af FN's Generalforsamling i september, men med søndagens aftale er to års forhandlinger mellem eksperter, regeringer og folkelige organisationer nu nået i mål.
”Dette er folkets plan, en handlingsplan, der skal gøre en ende på fattigdom i alle dens former, til alle tider, overalt, så ingen bliver ladt i stikken,” sagde Ban Ki-Moon, da de 193 lande var nået til enighed om de nye verdensmål.
De 17 nye mål skal erstatte de otte 2015-mål, som siden 2000 har været verdens kompas for at bekæmpe fattigdom og sult og skabe bedre levevilkår for befolkningerne i verdens fattigste lande. Hvor 2015-målene sigtede mod at halvere andelen af fattige, der lever i ekstrem fattigdom, vil verdens ledere nu love hinanden, at i 2030 skal ingen leve for under 1,25 dollar (8,50 kroner) om dagen. Ingen skal sulte, alle skal have adgang til rent vand, til sundhed og til skolegang livet igennem. Og det skal alt sammen ske på en måde, der sikrer bæredygtig udvikling og tænker klimaforandringer og klimatilpasning ind i udviklingsmålene.
Blandt andet derfor gælder de nye mål ikke kun for de fattige lande, men for alle lande, også de rige. Målene skal, som FN formulerer det, afskaffe den traditionelle forestilling om en rig verden i nord og en fattig verden i syd.
”Det er glædeligt, men også lidt overraskende, at de rige lande har accepteret, at målene også skal gælde for dem selv,” siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og specialist i dansk og international udviklingspolitik.
”For Danmark vil det især være på klimaområdet, at vi kan blive bundet af målene, og denne del af dagsordenen hører jo under FN's klimakonference i Paris i december. Et andet ømt punkt kan vise sig at være henvisningen til ulighed, som for eksempel kunne blive relevant for USA. Men ulighedsdebatten vil fokusere på at løfte verdens 40 procent fattigste op, ikke på omfordeling fra rig til fattig,” mener Lars Engberg-Pedersen.
Blandt andre den britiske premierminister, David Cameron, har forsøgt at holde ulighed ude af de nye verdensmål, som fra nogle sider kritiseres for at være for politiske. Men de kritiseres også for at være for brede.
”Hvis man vil have en global dagsorden for bæredygtig udvikling, bliver den samlede vifte af mål nødvendigvis tilsvarende bred. De indikatorer, som skal måle fremskridtene på de enkelte mål og de 169 delmål, er endnu ikke vedtaget, og det kan blive et nyt politisk slagsmål. Vi ved, at indikatorer kan bruges til at udvande målene,” fremhæver Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Helle Munk Ravnborg.
”De ekstremt fattige, som er tilbage, befinder sig i konfliktområder eller i marginaliserede lande, herunder i Afrika, som vil få sværere ved at bekæmpe fattigdom. Men man sagde også, at 2015-målene var urealistiske, og det lykkedes alligevel at få sat en dagsorden, der rent faktisk førte til forandringer,” siger Jonas Nøddekær, udviklingschef i Folkekirkens Nødhjælp.
Den tidligere minister og formand for Folketinget, Mogens Lykketoft (S), der i juni blev valgt til formand for FN's Generalforsamling, kalder aftalen ”epokegørende”.
”Det er første gang, verden forpligter sig til at se en uafvendelig sammenhæng mellem at bekæmpe fattigdom og imødegå klima- og miljøproblemer,” siger Mogens Lykketoft til nyhedsbureauet Ritzau.