Verden vil gøre alvor af at blive klimaneutral

Parisaftalen, der blev indgået i 2015, har været tomme ord. Men nye løfter om klimaneutralitet vækker håb, når femårsdagen i dag markeres i London

Inden for de seneste uger har en række lande lovet at blive CO2-neutrale i midten af århundredet.”Jeg er overbevist om, at 2020 kan blive året, hvor verden tager et kvantespring mod CO2-neutralitet,” lød det forleden fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.
Inden for de seneste uger har en række lande lovet at blive CO2-neutrale i midten af århundredet.”Jeg er overbevist om, at 2020 kan blive året, hvor verden tager et kvantespring mod CO2-neutralitet,” lød det forleden fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

De lande, der ikke har nye og ambitiøse mål for at bekæmpe klimaforandringerne, vil sidde med en lukket mikrofon ved klima-ambitionernes topmøde, som i dag markerer femåret for den store klimaaftale, som FN’s medlemslande enedes om i Paris den 12. december 2015.

For at få taletid ved det digitale arrangement skal regeringsrepræsentanterne have mere end vage hensigtserklæringer med, har de britiske arrangører meldt ud. Storbritannien er sammen med FN vært for begivenheden, og de håber på et festfyrværkeri af løfter, der kan skyde fornyet liv i Paris-aftalen.

Og noget tyder faktisk på, at feststemningen kan indfinde sig ved den digitale begivenhed, selvom den euforiske optimisme fra 2015 er blegnet over de seneste fem år. Der var ellers lagt op til en trist fødselsdag med meldinger om, at kloden i år har slået nye varmerekorder.

Selvom coronakrisen har ført til et historisk fald i udledningerne af drivhusgasser, spændte den også ben for FN’s klimakonference COP26, hvor aftalens 189 underskrivende parter i november skulle være kommet med nye, bindende løfter.

Men inden for de seneste uger har en række lande lovet at blive CO2-neutrale i midten af århundredet.

”Jeg er overbevist om, at 2020 kan blive året, hvor verden tager et kvantespring mod CO2-neutralitet,” lød det forleden fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.

Så sent som natten til i går enedes EU’s stats- og regeringschefer om at reducere udledning af drivhusgasser i 2030 med mindst 55 procent i forhold til niveauet i 1990. Storbritannien er mere ambitiøs med et løfte om at skære 68 procent, mens lande som Japan og Sydkorea lover nul nettoudledninger i 2050, og Kina lover det samme i 2060. Og alle håber på, at den kommende amerikanske præsident, Joe Biden, ikke kun vil bringe USA tilbage i klimasamarbejdet, men også sætte et neutralitetsmål for midten af århundredet.

Det har fået Laurent Fabius, som var fransk udenrigsminister og formand for COP21 i Paris, til at øjne nyt lys forude.

”Vinden er ved at vende,” sagde Laurent Fabius ved et digitalt pressemøde op til dagens konference, som Frankrig også er medarrangør af.

”De eneste, der ikke har gjort deres arbejde i de sidste fem år, er regeringerne. Forskerne har høstet ny viden, og civilsamfundet har opretholdt presset på politikerne. Og nu er Paris-aftalen faktisk ved at blive motoren i kampen mod klimaforandringerne, selvom der stadig er lang vej igen,” sagde Laurent Fabius.

Sébastien Treyer er leder af det franske Institut for Bæredygtig Udvikling og Internationale Relationer. Han er enig i, at noget vigtigt er ved at ske.

”Ræset mod nul nettoudledninger er i gang. 126 lande og over 2000 virksomheder, byer og regioner har forpligtet sig på CO2-neutralitet i midten af århundredet. Vi er ved at opleve et skifte fra små, marginale løfter til en erkendelse af, at vi har brug for en virkelig grøn omstilling,” siger Sébastien Treyer.

Hvis de seneste udmeldinger omsættes til handling, vil verden være på vej mod en global opvarmning på 2,1 grader, hvilket bringer Paris-aftalens mål inden for rækkevidde. Men det forudsætter, at milliardpakkerne til økonomisk genopretning efter coronakrisen bliver en løftestang for den grønne omstilling. Og det er langtfra tilfældet, viser den seneste rapport fra FN’s miljøorganisation Unep.

”Disse enorme midler kan kun bruges én gang. Med mindre de bruges til at fremme klimamålene, når vi det ikke,” siger Anne Olhol fra Danmarks Tekniske Universitet, som er medforfatter til rapporten.