Prøv avisen
Befolkningstilvækst

Verdens befolkning vokser – men har sænket farten for længst

Mennesker i Sydsudan venter på at få udleveret mad under hungersnøden i landet sommeren 2017. Foto: Sam Mednick/AP/ritzau

For 10.000 år siden levede der en million mennesker på Jorden. I dag er vi 7,6 milliarder – og vi bliver mange flere. Der er ressourcer nok, men de skal udnyttes bedre, mener internationale eksperter

Der hersker ingen tvivl om, at mennesker påvirker deres fysiske omgivelser. På det splitsekund i geologisk tid – 200.000 år – som menneskearten har levet på Jorden, har den bredt sig med lynets hast og dominerer i dag dyrearterne, fælder skove, anlægger veje, afbrænder kul og olie, dyrker jorden og bruger af vandet. Og vi bliver flere og flere.

For 10.000 år siden levede der formodentlig omkring en million mennesker på kloden, mener forskerne. I 1800-tallet var antallet langsomt vokset til en milliard mennesker, og det steg hurtigt til tre milliarder i 1960. I dag er vi omkring 7,6 milliarder, og ifølge FN’s seneste befolkningsfremskrivning bliver vi stadig flere indtil 2100, hvor vi vil være omkring 11,2 milliarder. Derefter vil befolkningstallet formodentlig stabilisere sig og måske endda begynde at falde.

Men Jordens ressourcer rækker til de mange nytilkomne, vurderer seniorforsker og Afrika-ekspert ved det internationale institut for miljø og udvikling i London David Satterthwaite. Han peger på, at det handler langt mindre om antallet af mennesker, end om de pågældende menneskers forbrug og om, hvor effektiv udnyttelsen af klodens ressourcer er.

Sikkert er det dog, at Jordens voksende befolkning kommer til at kræve, at verdens nuværende storforbrugere, specielt i lande som USA og Australien, ændrer livs.stil.

”Hvis hele verden lever på Københavns niveau, er det bæredygtigt. I København har indbyggerne stadig en høj livskvalitet, men udledningen af kuldioxid bevæger sig ned mod et ton om året pr. indbygger i gennemsnit. Anderledes ser det ud i mange nordamerikanske og australske storbyer, hvor tallet er oppe på 15 tons eller mere pr. indbygger. Det er ikke holdbart, når vi bliver så mange mennesker flere,” siger han.

Siden 1990 har København sænket kuldioxid-udledningen med 40 procent, til trods for at indbyggerantallet er vokset med 50 procent. Det er blandt andet sket ved at få flere til at cykle, udvide de offentlige transportmuligheder og lave miljørigtig gadebelysning.

Miljørigtig gadebelysning og cykler løser dog ikke Afrikas udfordringer.

Befolkningstilvæksten i verden har været stort set konstant faldende lige siden 1962, hvor den toppede med 2,1 procent om året. Paradoksalt er vi alligevel i færd med at blive mange flere mennesker på Jorden i mange årtier fremover. Og man kan godt stole på FN’s befolkningsprognoser, for de har indtil nu vist sig at holde temmelig godt stik, lyder det fra professor emeritus i demografi ved Københavns Universitet Poul Christian Matthiessen.

Når verdens befolkning vedbliver at vokse i de kommende mange årtier, skyldes det, at Afrika først for relativt nylig er kommet i gang med at sænke børnetallet moderat, fortæller Poul Christian Matthiessen, og at afrikanske kvinder i gennemsnit får over fem børn hver, mens det globale gennemsnit er kommet ned på 2,5 børn pr. kvinde. Han peger på, at der gør sig særlige udfordringer gældende, når det handler om at få bugt med den nuværende befolkningstilvækst i Afrika.

”Problemet i Afrika er, at de er langt bagefter med den sociale og økonomiske udvikling, de har haft sene statsdannelser, og familieplanlægningen er kommet sent i gang. Selvom regeringerne har øget fokus på området, går processen langsomt, og visse steder i Afrika er der stadig direkte modstand mod familieplanlægning,” siger han.

Men ifølge FN’s fødevareorganisation, FAO, kan planeten faktisk brødføde langt flere mennesker end i dag. FAO peger på, at vi allerede i dag – alene i kornarter – producerer kalorier nok til at brødføde et sted mellem 10 og 12 milliarder mennesker, men at problemet er, at over halvdelen af den producerede mad ikke når hen, hvor der er brug for den. I stedet bliver den brugt til dyrefoder, brændstof eller rådner og mugner.

David Satterthwaite mener i princippet, at antallet af mennesker på Jorden kan fortsætte med at vokse i det uendelige i tiltro til, at menneskeheden vil finde nye løsninger hen ad vejen. Det holder ikke at indskrænke ”problemet” til primært at handle om befolkningsvæksten i Afrika, for bæredygtigheden er et kollektivt ansvar. De rige lande skal tage ansvar for at sænke deres forbrug, og så skal der gives en mere effektiv udviklingsbistand end i dag.

Så kommer problemet med befolkningstilvækst til at løse sig selv, lyder hans vurdering.

”Vi ved allerede, hvad der skal til for at få børnetallet ned. Det sker ved at sikre adgang til et godt sundhedssystem, især for spædbørn, børn og deres mødre, herunder reproduktiv sundhed og samarbejde med mænd og kvinder om at forebygge uønskede graviditeter. Det forbløffende er, at selv efter 50 år med udviklingsbistand er internationale udviklingsorganisationer stadig ikke i stand til at samarbejde med de fattigste og deres lokale organisationer i Afrika og Asien, specielt ikke inde i byerne,” siger han.

Uddannelse, seksualundervisning og adgang til prævention spiller en afgørende rolle, når det gælder befolkningstilvæksten, og skal børnetallet ned, handler det om uddannelse af afrikanske kvinder og mænd, lyder det fra chefen for FN’s Befolkningsfond i Norden, Pernille Fenger.

”En stor del af vores arbejde består i at sikre, at langt flere unge end i dag opnår den viden og de muligheder, der skal til, for at kunne vælge, om de vil have børn. Fra 2018 til 2030 regner vi med at nå 173 millioner unge i udviklingslande med seksual- undervisning,” siger hun.

FN’s 2030-verdensmål omtaler ikke direkte befolkningsvæksten, og det hænger sammen med FN’s verdenserklæring fra 1948, som fastslår, at alle mennesker er født frie og lige.

Mennesker har ifølge Pernille Fenger ret til selv at vælge, hvor mange børn de vil have.

”Men FN’s Befolkningsfond arbejder målrettet på, at de 214 millioner kvinder i verden, der i dag har et uindfriet behov for prævention og ville vælge at få færre børn, hvis de kunne, får det valg,” siger hun.