Verdens børn vender tilbage i skole trods høj smitte: Er det en god ide?

Danske elever er tilbage på skolebænken, og børn i Uganda kan igen få undervisning efter næsten to års nedlukning. Men nogle landes skoler holder fortsat lukket

Efter nedukninger er elever flere steder i verden vendt tilbage til skole i denne uge, men her i England er det et krav, at de ældste elever bærer mundbind.
Efter nedukninger er elever flere steder i verden vendt tilbage til skole i denne uge, men her i England er det et krav, at de ældste elever bærer mundbind. Foto: Kevin Coombs/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad er sagens kerne?

Flere lande lader elever vende tilbage til skole i disse dage. Efter at et flertal i Folketinget besluttede at sende alle danske elever i grundskolen hjem fra den 15. december, kunne de igen møde op onsdag morgen. Også i for eksempel Holland, en række delstater i Tyskland og skoledistrikter i USA har elever måttet blive hjemme og få undervisning gennem computerskærmen på grund af det stigende antal coronasmittede. Efter lidt tøven besluttede det hollandske parlament i denne uge at genåbne grundskolen fra på mandag.

Andre steder har skolelukningen været næsten permanent. Siden pandemien ramte Uganda, har de fleste børn slet ikke fået undervisning, fordi de ikke ligesom i Europa har digitale alternativer. Siden årsskiftet har eleverne nu igen kunnet møde i skole. Men genåbningerne af skoler sker på et tidspunkt, hvor smittetallene jævnligt slår rekorder flere steder i verden, så er det fornuftigt at sende børn tilbage i skole?

Hvad taler for?

De nylige skolelukninger under omikron-variantens indtog er langtfra de første i de snart to år, som coronapandemien har hersket.

Men når skolerne er blevet lukket, og børnene er sendt hjem, har det fysiske fravær sat et negativt præg på deres læring og trivsel, viser flere studier.

Et af dem er en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut lavede efter den første nedlukning i 2020 for Børne- og Undervisningsministeriet.Halvdelen af eleverne i 5. og 8. klasse oplevede, at de lærte mindre under nedlukningen, og 45 procent af dem svarede, at de var mindre motiverede.

I Uganda har den langvarige skolelukning haft omfattende konsekvenser. Selvom eleverne fra årsskiftet kan komme i skole igen, anslår Ugandas nationale planlægningsmyndighed, at op mod 30 procent af skolebørnene ikke vil dukke op. Ifølge myndighederne er forklaringen, at flere teenagepiger er blevet gravide, nogle er blevet gift, og andre er blevet tvunget i børnearbejde.

På grund af konsekvenser af den slags har der adskillige gange lydt en appel fra Unicef til regeringer rundt om i verden om at genåbne skolerne. FN’s børneorganisation vurderer, at 77 millioner børn på verdensplan har mistet halvandet års skolegang i løbet af pandemien.

Hvad taler imod?

Siden smitten igen tog fart i november som følge af omikron-varianten, har coronavirussen især spredt sig blandt skoleeleverne. Selvom børn ikke risikerer at blive lige så syge som voksne og især ældre, har bekymringen været, at børnene ville bringe smitten med hjem til deres forældre og bedsteforældre.

En anden konsekvens kan være, at lærerne bliver smittede og syge, og at de derfor ikke ville kunne undervise eleverne.

I Indien, hvor der er registreret tredjeflest coronarelaterede dødsfald i verden, har elever i grundskolen været hjemsendt i samlet set 82 uger. Coronasmitten udviklede sig til en katastrofe i foråret, da delta-varianten spredte sig. De indiske hospitaler blev svært overbelastede, og hundredtusinder døde.

Frygten for at ende i en lignende situation, nu hvor smittetallene også stiger i Indien, fik i denne uge flere delstater til at lukke skoler endnu en gang, blot fire måneder efter at skolerne blev genåbnet. Det sker altså som et forsøg på at forhindre, at smitten kommer ud af kontrol, og at landets sundhedssystem i sidste ende sættes under massivt pres, som det skete i foråret.

Frygten kan også spores hos skolelærere i blandt andet Chicago i USA, hvor byens lærerforening stemte imod at åbne for fysisk undervisning. Uenigheder mellem lærere og myndigheder har ifølge nyhedsstationen CNN betydet, at over 300.000 elever ikke har kunnet møde ind igen.

Hvordan kunne en løsning se ud?

På trods af, at omikron-varianten spreder sig hastigt, skal skolelukninger være ”sidste udvej,” lyder det fra Unicef. Ifølge FN-organisationen mister millioner af børn automatisk deres adgang til læring, idet skolerne lukker ned, fordi de ikke kan modtage undervisning på computere.

Flere lande kæmper fortsat med at give deres befolkning både det første og andet vaccinestik imod corona. I for eksempel Afrika er under 10 procent af kontinentets befolkning fuldt vaccinerede. En stor del af befolkningen i visse områder af verden kan altså se sig nødsaget til at lukke skoler for at mindske risikoen for, at smitten løber løbsk.

I Storbritannien har man valgt en mellemvej.

Eleverne får lov at møde ind i skole, men de ældste elever skal bære mundbind, og når skolerne helt er åbnet op igen i Wales fra på mandag, anbefales eleverne at blive testet jævnligt.

I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problemstillinger i verden.