Der var nytårsfyrværkeri over Operahuset i Sydney og nedtælling til midnat på Times Square i New York, men uden de sædvanlige, tætpakkede menneskemængder, som skulder ved skulder plejer at juble det nye år ind. Verden er gået ind i 2021 med nye sociale koder og tynget af pandemiens 1,8 millioner dødsfald.
En sjælden alvor gennemsyrede nytårsfestlighederne og de politiske lederes traditionelle nytårstaler. Århundredets sociale og økonomiske krise, som den tyske forbundskansler Angela Merkel betegnede den, har ramt verden på tværs af geografiske, kulturelle og økonomiske grænser.
Mens nytåret blev fejret under udgangsforbud i Paris og lukkede grænser mellem flere europæiske lande for at bremse de nye smittebølger, var verdens befolkninger ved dette årsskifte samlet i et fælles ønske om at lægge skæbneåret 2020 bag sig. Året, hvor regeringerne med den britiske premierminister Boris Johnsons ord begyndte at ”fortælle borgerne, hvordan de skal leve deres liv”.
Men ”der er omsider lys forude”, var det budskab, der lød fra både Berlin og Beijing, London, Moskva og New Delhi.
Overalt takkede stats- og regeringschefer deres befolkninger for at have holdt stand mod den usynlige fjende og accepteret afsavn og tab, som ikke er set i fredstid.
Den amerikanske præsident Donald Trump benyttede sin sidste nytsårshilsen til at takke amerikanerne for deres ”utrolige styrke, vedholdenhed og beslutsomhed”, men bad dem også huske på hans egen rolle i udviklingen af vaccinen, ”som hele verden vil få gavn af. ”
”Alle ringer til mig for at takke mig,” sagde den afgående amerikanske præsident i en fem minutter lang video på Twitter.
”Vi må ikke glemme de mange, som har mistet en af deres kære uden at kunne være hos dem i den sidste stund,” sagde den tyske forbundskansler Angela Merkel, der beskrev 2020 som ikke blot hendes sidste år på posten, men også det absolut vanskeligste i hendes 15 år som tysk regeringsleder.
I lighed med den danske dronning hyldede de internationale ledere sundhedspersonalet på hospitaler og plejehjem, disse ”sundhedskrigere” på coronafronten, som Indiens premierminister Narendra Modi kaldte dem i sin nytårshilsen, som han udsendte allerede om formiddagen, da det første spadestik blev taget til et nye hospital i delstaten Gujarat.
”At sige farvel til dette år med en ny sundhedsinstitution afspejler de vanskeligheder, vi har stået over for, men også det håb, vi har for det nye år,” sagde Narendra Modi.
Samme hyldest lød fra Ruslands præsident Vladimir Putin, som benyttede sin 17. nytårstale forud for parlamentsvalget i 2021 til at understrege coronakrisens lektion om,” at vi er stærke, når vi står sammen”.
Også Xi Jinping hyldede både den kinesiske befolkning, sygeplejerskerne og den kinesiske hær, som under coronakrisen ”gjorde deres pligt med livet som indsats.”
Den kinesiske præsident nævnte ikke Hubei-provinsen, hvor pandemien for alvor brød løs i januar, inden den ramte resten af verden. Til gengæld vendte han blikket mod 2021, der vil markere Kinas Kommunistiske Partis 100 års fødselsdag med Kina som en økonomisk verdensmagt.
En ny international position var også det håb, som Boris Johnson tændte for briterne. Ved midnat tog Storbritannien ikke alene afsked med ”et dystert 2020”, men også med Den Europæiske Union.
Den britiske premierminister, som selv blev hårdt ramt af covid-19 i det forgangne år, stillede briterne flere vanskelige måneder i udsigt med en ny variant af smitten, men også en fremtid, hvor Storbritannien ”er fri til at gøre tingene anderledes og om nødvendigt bedre end vore venner i EU.”
Men selvom Brexit nu efter hårde forhandlinger er en realitet, er Storbritannien stadig Frankrigs og Europas allierede, understregede Emmanuel Macron, som også blev testet coronapositiv kort før årsskiftet.
Den franske præsident så også håb forude takket være vacciner og de økonomiske genopretningspakker, deriblandt EU’s ”Næste Generations Europa”, som efter store fødselsvanskeligheder vil blive sat i værk i løbet af foråret.
Han lovede ”et fransk morgengry” med en ”stærkere, mere innoverende, jobskabende og klimavenlig økonomi”. Et løfte, som de fleste andre stats- og regeringschefer var mere forsigtige med at binde sig til.