Prøv avisen

Verdens nyeste land slås med gamle problemer

Sydsudan har været selvstændigt i fem år, men det har været fem magre og opslidende år for hovedparten af den sydsudanske befolkning. Landet har været splittet af magtkampe og borgerkrig, og titusinder af mennesker bor i flygtningelejre. Som drengen her i Malakai-lejren, der huser omkring 32.000 mennesker. Foto: Albert Gonzalez Farran/Scanpix

Sydsudan, som i dag fylder fem år, har allerede en blodig fortid. Og det unge centralafrikanske lands fremtid er usikker

Bortset fra det væsentlige faktum, set med mange syd-sudaneres øjne, at Sydsudan er blevet en selvstændig nation, har verdens yngste land ikke alverden at fejre i dag, hvor de kan tage hul på de næste fem år som en selvstændig nation.

Lægger den sydsudanske regering sig hårdt i selen, kan den vælge at fremhæve, at Sydsudan ikke er verdens mest skrøbelige og fejlslagne stat – den bundpris tager Somalia ifølge det amerikanske fredsforskningsinstitut Fund for Peace (Fond for Fred), der sammen med det udenrigspolitiske magasin Foreign Policy hvert år laver en oversigt over, hvordan verdens stater fungerer. Sydsudan kommer ”kun” på en andenplads.

Instituttet baserer blandt andet sine konklusioner på antallet af internt fordrevne i et land, graden af etniske spændinger, økonomien, respekt for menneskerettighederne samt de uddannelses- og sundhedstilbud, staten stiller til rådighed for befolkningen. Eller snarere ikke stiller til rådighed, når det gælder Sydsudan. Da staten blev grundlagt i 2011, håbede både sydsudanere og det internationale samfund ellers på bedre tider.

Men fem år senere kan landet allerede se tilbage på to års blodig borgerkrig med stærke etniske undertoner. Krigen brød ud i 2013, og 50.000 mennesker er døde, og over to millioner er drevet på flugt. Der finder stadig blodsudgydelser sted i landet.

Det er ikke meget, der fungerer i Sydsudan, vurderer Peer Schouten, seniorforsker i konflikt og økonomi i blandt andet Sydsudan ved dansk institut for internationale studier, DIIS.

”Forventningen var, at der med uafhængigheden – og en fyrstelig sum af internationale nødhjælpskroner – ville vokse et trygt, demokratisk og velstående land frem. I stedet har vi været vidne til den skrøbelige nye regerings sammenbrud, en sammenbrudt økonomi og et kollapset levebrød for mange sydsudanere,” siger Peer Schouten.

Han peger på, at selv om mange sydsudanere er stolte af uafhængigheden, har den også frataget landets oprørsgrupper en fælles fjende i form af Sudan og dermed et fælles mål.

Blot en gnist kan antænde en konflikt i det unge land, siger Jairo Munive, seniorforsker i fred, risiko og vold ved DIIS.

”Sydsudan har en stor hær på 300.00-400.000 soldater og mange våben, og der skal ikke ret meget til at udløse bevæbnede konflikter. Hæren er internt splittet på baggrund af forskellige etniske tilhørsforhold, og tingene eskalerer hurtigt,” siger han.

Skal de næste fem år have lysere udsigter, må og skal landets præsident og vicepræsident, Salvar Kiir og Riek Machar, få overgangsregeringen til at fungere.

”Og de skal blive enige om at skære ned på hæren og sikkerhedsstyrkerne, som 40 procent af landets bruttonationalprodukt i øjeblikket går til,” siger Jairo Munive.

Nemt bliver det ikke, vurderer han.

”En del af problemet er, at eliterne i landet er rige på grund af oliepenge. De kan klare sig, og det gør dem meget lidt modtagelige for at gå imod deres egne umiddelbare interesser,” siger han.