Prøv avisen

Verdenseliten udpeger klodens største udfordringer

Foto: Laurent Gillieron

Fra i morgen danner byen Davos i Schweiz rammen for omkring 3000 repræsentanter fra erhvervslivet, politik og akademia, når World Economic Forum nok en gang mødesfor at løse klodensudfordringer

Kan svarene på verdens største udfordringer findes ved at lade de dygtigste og klogeste hoveder fra alle sfærer af samfundet stikke hovederne sammen og dele af deres viden?

Det mener folkene bag World Economic Forum, der i denne uge over tre dage i schweiziske Davos atter faciliterer møder, foredrag og workshops i et omfang, der kan tage pusten fra selv de mest videbegærlige.

Forud for mødet har forummet udsendt sin årlige risikorapport. Her peger man på de fænomener og udviklinger, der udgør den største trussel mod den globale stabilitet målt både på sandsynlighed og omfang. Og der er nok at tage af. I rapporten for 2017 peges der blandt andet på den faldende demokratiske tillid i vestlige lande, indskrænkningen af borgerrettigheder, den stigende nationalisme på bekostning af samarbejde på tværs af grænser, større økonomisk ulighed, øget jobusikkerhed, terror og naturkatastrofer. Men spørgsmålet er, om man virkelig kan tale sig frem til løsninger på de omfattende udfordringer. Finn Tarp er økonomiprofessor med speciale i udviklingsøkonomi på økonomisk institut ved Københavns Universitet og direktør for FN’s globale institut for udviklingsøkonomi. Og så er han medlem af en af WEF’s mange arbejdsgrupper. I hans arbejdsgruppe har de diskuteret, hvordan den teknologiske udvikling kommer til at forme fremtidens arbejdsmarked, og hvordan man undgår, at robotter og smarte teknologiske løsninger fører til massearbejdsløshed og tabte generationer. Og som de andre problemer, WEF beskæftiger sig med, er det en udfordring, der kræver forening af flere videnfelter.

”Det unikke ved WEF er, at det bidrager med beslutningstagere og viden fra så forskellige baggrunde. Det skaber diskussioner, der går på tværs af interesser og institutionelle opdelinger, og på den måde opstår både ny viden og muligheder for samarbejde. Og det er essentielt. Det karakteristiske ved den globale diskussion er, at der er brug for et samarbejde mellem det offentlige og det private – og på tværs af grænser. Tiden er løbet fra idéen om, at lande skal lukke sig sammen om sig selv,” siger han.

Hjemmesiden hedder weforum.org. Det lyder rummeligt og inddragende, det kollektive we-forum,”vi-forummet”, som initialerne danner. Men i dets fulde længde lyder World Economic Forum, eller på dansk Verdens Økonomiske Forum, måske snarere som lidt af en lukket fest. Dets knap 3000 deltagere tæller prominente personer fra både den offentlige og private sektor og fra alt lige fra ungdoms- og interesseorganisationer, den akademiske og politiske verden og innovatører. Og altså også erhvervslivet. Men kan erhvervslivets profittænkning forenes med eksempelvis et socialt og miljømæssigt ansvar? Det mener Finn Tarp i høj grad:

”Det gælder om at forstå de udfordringer, der følger i kølvandet på udvikling. Både bekymringer og optimisme bør baseres på reel viden. Det private erhvervsliv har mange styrker, når det gælder om at skabe udvikling, men andre aktører, eksempelvis interesseorganisationer eller nationale instanser, skal være vågne og bidrage til at belyse de utilsigtede konsekvenser af teknologiske forandringer, så nødvendige omfordelinger og andre initiativer sættes i værk i tide. Derfor er samarbejde centralt.”

I år har det skabt stor opmærksomhed, at Kinas præsident, Xi Jinping, er på gæstelisten i Davos. Til gengæld har Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, for andet år i træk meldt afbud. Og det er både en styrke og en potentiel risiko, at det er spidserne fra de forskellige sfærer af samfundet, der deltager. For i en tid, hvor mange føler sig milevidt fra beslutningsprocesserne, kan WEF hurtigt få samme prædikat af elitens lukkede fest over sig.

Det mener Jesper Dahl Kelstrup, adjunkt ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, der tidligere har forsket i tænketanke.

”De prioriterer prestigefyldte deltagere, og derfor vil der selvfølgelig være visse rationaler og logikker, der er dominerende. Det er interessant, om WEF vil adressere magteliten og dem, der føler sig fremmedgjort. De fleste vil nok opfatte det som eliten, der mødes om sig selv, og det er interessant, om det tematiseres, at man over for nogle formentlig har svært ved at vise sin legitimitet,” siger han.

Alligevel mener han, at fora som WEF er en absolut nødvendighed, når det gælder om at skabe viden om komplekse, vidtrækkende problemstillinger. Også selvom Davos næppe fører til løsninger fra dag ét:

”Det er ambitiøst at have sådan et globalt forum, så jeg tror, at deltagerne også selv erkender, at det er svært at levere store, globale løsninger. Men det er nødvendigt med den slags fora. Også selvom det er elitegrupper, for de udfordringer, vi står over for, kræver koordination på tværs af forskellige sfærer.”