Verdenskendt socialantropolog: Canceren blev mit vendepunkt, coronaen kan blive verdens

Thomas Hylland Eriksens kræftsygdom var det kontroltab, der tvang ham ud i langsomheden og et nyt perspektiv på tilværelsen. Nu er hans håb, at coronakrisen kan have samme effekt på samfundet

”Coronakrisen er et onde, der – såfremt vi har det kollektive mod og viljen til det – kan vendes til noget konstruktivt. Og det gælder både for det enkelte menneske og for den planet, vi lever på,” mener den prisbelønnede norske forfatter Thomas Hylland Eriksen. – Foto: – Gonzales Photo/Gonzales/Ritzau Scanpix.

Thomas Hylland Eriksen var ude at spise med sin kone, da hans tilværelse pludselig blev vendt på hovedet.

De akutte mavesmerter viste sig at være kræft. I bugspytkirtlen. Den prisbelønnede norske forfatter og socialantropolog var nu uhelbredeligt syg.

”I det sekund, jeg fik beskeden, blev det smerteligt klart for mig, at ikke alt i tilværelsen er underlagt vores egen kontrol. Frygten blev til en overvældende følelse af kontroltab, og jeg indså, at jeg var svag. Det var en brat opvågnen til en ny og sårbar virkelighed,” fortæller han.

Det er fire år siden, 58-årige Hylland Eriksen fik stillet diagnosen. Han lever med sygdommen, som i den nuværende krisetid placerer ham i risikogruppen. Men selvom han ligesom resten af Norge er gået mestendels i dvale, er socialantropologens tænkning ikke sat på pause.

Tværtimod har den prisbelønnede professor brugt coronakrisen til at gøre sig en række eksistentielle overvejelser – ikke mindst hvad angår de paralleller, han synes at kunne drage mellem den sygdom, der i 2016 ramte ham som et lyn fra en klar himmel, og den virus, der i disse måneder forandrer den verden, vi troede, vi kendte.

”Canceren tvang mig til at se tilværelsen med nye øjne, ligesom coronaen i disse måneder tvinger hele verden til at stoppe op og reflektere over, om den retning, vi er på vej i, er den rigtige. På sin vis fungerer krisen som en fremkaldervæske for, hvad der giver livet mening,” fortæller han over Skype-forbindelsen fra hjemmet i Oslo.

”Da jeg blev syg, gik jeg fra en hektisk hverdag fyldt med møder og deadlines til et liv, hvor ingen krævede noget af mig. Fra den ene dag til den anden blev min tilværelse defineret af en tvungen langsomhed. Jeg kunne ikke længere have mine tanker i dagens næste programpunkt, for der var intet i kalenderen. Jeg blev tvunget til at være til stede, og da skete det mest fantastiske: langsomt begyndte jeg at sætte pris på de helt små ting, som pludselig får enorm betydning, når du indser, at du ikke selv bestemmer, hvor længe du får lov at være her. Jeg begyndte at lægge mærke til årstidernes særkender og skiften, ting, jeg læste, fik en helt ny betydning og når andre mennesker udviste omsorg for mig, rørte det mig pludselig dybt.”

Det er sansevækkelsen og genopdagelse af nære relationer, naturen og kulturens kraft, som Thomas Hylland Eriksen håber flest muligt oplever i disse måneder, hvor hele verden får en ny rytme. Og selvom den er midlertidig, og pandemien engang i fremtiden bliver til fortid, tror han på, at livslektien fra foråret 2020 har en rolle at spille mange år frem.

”Det er klart, at vi først og fremmest skal have løst de akutte problemer, så vi sikrer, at så få som muligt går bort eller kastes ud i økonomisk ruin. Lige nu står liv på spil, det må vi ikke glemme. Men når det er sagt, er krisen også en unik mulighed for at stoppe op og spørge os selv, om det liv, vi hidtil har ført, er meningsfuldt? Coronakrisen er et onde, der – såfremt vi har det kollektive mod og viljen til det – kan vendes til noget konstruktivt. Og det gælder både for det enkelte menneske og for den planet, vi lever på,” siger han.

”I 30 år har vi været klar over omfanget af klimakatastrofen, og alligevel fortsætter vi med at bruge løs af de ikke-fornybare ressourcer, ligesom vi presser miljøet til det yderste. Hvorfor accepterer vi, at både mennesker og dyr bliver syge af at trække vejret? Og når vi samtidig har forskning, der viser, at øget forbrug ikke giver bedre liv, skulle vi så ikke skrue ned for væksten og op for alle de klimaneutrale ting, som vi i disse måneder oplever giver livet værdi. Når vi skal have samfundet i gang igen, hvorfor så ikke gøre det i overensstemmelse med kravene fra FNs klimapanel? Langt de fleste danskere og nordmænd vil kunne opnå samme livsglæde med mindre forbrug, så lad os da udnytte, at nærvær ikke forurener eller udleder CO2.”