Verdensledere samlet bag jernring

Der er tunge spørgsmål som borgerkrigen i Syrien og verdenshandel at tale om. Otte af verdens ledere er samlet på landet i Irland for at finde løsninger

Barak Obama og Vladimir Putin giver hinanden hånden under G8 topmødet, hvor tunge ener, som Syrien og finans krisen var til diskussion.
Barak Obama og Vladimir Putin giver hinanden hånden under G8 topmødet, hvor tunge ener, som Syrien og finans krisen var til diskussion. . Foto: JEWEL SAMAD Denmark.

Nordirland har prøvet lidt af hvert igennem tiderne som følge af bomber, skudattentater, optøjer, religionsstrid og andet.

Men det sikkerhedsopbud, der er i den britiske provins lige nu, har ingen oplevet før.

Lokale medier fortæller, at den største sikkerhedsoperation i Nordirlands historie er i gang i disse timer med omkring 8000 udkommanderede politi- og sikkerhedsfolk i Nordirlands hovedstad, Belfast, i byen Enniskillen og specielt i et golf-resort omkring 10 kilometer fra Enniskillen.

LÆS OGSÅ: Den kemiske ånd i flasken

Det er her, USAs præsident, Barack Obama, den russiske præsident, Vladimir Putin, værten David Cameron, der er britisk premierminister, og adskillige andre ledere er samlet til topmøde i organisationen G8.

De otte ledere og andre deltagere i mødet kom i løbet af i går dryppende til Nordirland og begav sig til resortområdet, hvor G8-topmødet foregår. Det afsluttes i løbet af i dag.

Inden da skal lederne drøfte en række af de store problemer i verden, herunder borgerkrigen i Syrien, den økonomiske krise og handelsaftaler mellem EU og USA.

Det ventes også, at Obama kommer til at svare på spørgsmål i forbindelse med sagen om det store overvågningsapparat, som USAs efterretningstjenester har af internettet, herunder af sociale tjenester som Facebook.

De nordirske myndigheder har hejst et stålhegn rundt om mødestedet, og der er skarp bevogtning af vejene mellem topmødet og Ennis-killen.

Sådanne topmøder tiltrækker traditionelt også demonstranter, der ofte demonstrerer mod globalisering, for klima og mod store lønninger i finanssektoren, men sikkerhedsoperationen skal sikre, at Obama og de verdensledere ikke forstyrres på deres resort.

Demonstranterne kommer ikke længere end til Enniskillen.

I lørdags var der en demonstration, hvor politiet havde ventet omkring 10.000 demonstranter. Der kom imidlertid kun 1500, og det foregik fredeligt. Det har fået politiet til at nedjustere det antal demonstranter, der ventedes sent i går i Enniskillen til omkring 2000. Her var der indkaldt til en anti-G8-march.