Forud for de fælles russiske og tyrkiske patruljeringer langs grænsen til Tyrkiet, der begynder i dag, er situationen i den nordlige del af Syrien fortsat ustabil. Adskillige soldater er blevet dræbt efter sammenstød mellem tyrkiske og syriske tropper nær grænsen mellem de to lande.
De fælles patruljeringer i en 10 kilometer bred zone er en del af den aftale, som blev indgået mellem Tyrkiet og Rusland i den russiske sortehavsby Sotji i sidste uge. De skal sikre, at de kurdiske YPG-styrker holder sig uden for den 30 kilometer brede sikkerhedszone, som de tyrkiske soldater fik etableret, da de rykkede ind i Syrien i sidste måned. Fristen for den kurdiske tilbagetrækning udløb i tirsdags, og i onsdags begyndte russisk militærpoliti at afpatruljere området efter at have meddelt Tyrkiet, at alle YPG-styrker var væk. Patruljeringerne er det synlige tegn på, at det fremover er Rusland, der laver reglerne i Syrien.
”Rusland vil gøre alt for at forhindre spændingerne mellem Tyrkiet og Syrien i at udarte sig. Og de fælles tyrkisk-russiske patruljeringer kan forventes at holde situationen under kontrol. Både Syrien og Tyrkiet er afhængige af Rusland, som nu kan diktere sine betingelser i Syrien,” vurderer Didier Billion, der er mellemøstspecialist og vicedirektør i Institut for Internationale Strategiske Studier, Iris, i Paris.
Tyrkiet har i efterspillet efter USA’s tilbagetrækning og præsident Recep Tayyip Erdogans ordre om at gå ind i Syrien endnu engang styrket sit bånd til Rusland på bekostning af forholdet til sine vestlige partnere i Nato og EU. Men selvom flere europæiske lande, deriblandt Norge, har varslet sanktioner mod Tyrkiet på grund af militæraktionen i Syrien, endte Natos forsvarsministermøde i Bruxelles i sidste uge med at lægge låg på spliden.
I forvejen havde den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, fået forhandlet en 120 timers våbenhvile på plads i Ankara, og da denne blev gjort permanent efter Sotji-mødet, ophævede USA sine sanktioner. For hverken Nato eller Tyrkiet har interesse i at lade konflikten om Syrien forværre forholdet mellem Tyrkiet og de øvrige alliancepartnere, understreger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiets institut for strategi.
”Det, Tyrkiet og de øvrige Nato-lande var uenige om, var håndteringen af kurderne, som Tyrkiet betegner som terrorister. Men den diskussion er jo afsluttet efter den tyrkiske intervention. Derfor er der ikke mere at være uenig om,” siger Peter Viggo Jakobsen med et strejf af ironi.
At Tyrkiet allerede i sommer erhvervede det russiske S-400 missilsystem i stedet for amerikansk militærudstyr, har været en torn i øjet på både USA og resten af Nato. Men i bund og grund har hverken Nato eller Tyrkiet interesse i at sprænge den transatlantiske forsvarsalliance.
”Tyrkiet har i nogle tilfælde interesse i at samarbejde med Rusland, som for eksempel i Syrien. Men så længe USA beholder sin base i tyrkiske Incirlik og fortsat kan opbevare sine atomvåben på basen, er der ikke grund til at tro, at Nato skulle være i krise. For præsident Erdogan har brug for Natos sikkerhedsgaranti,” mener Peter Viggo Jakobsen.
Til gengæld har den amerikanske tilbagetrækning og Tyrkiets fornuftsægteskab med Rusland yderligere marginaliseret de vestlige lande. Den tyske forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauers stærkt omdiskuterede forslag om en international fredsstyrke i Syrien er, med Peter Viggo Jakobsens ord, absurd.
Didier Billion mener ligeledes, at europæerne har kørt sig selv ud på et sidespor.
”Europæerne er reduceret til kommentatorer og vil eventuelt blive bedt om at bidrage økonomisk til genopbygningen, men uden at have indflydelse på den politiske ramme, som nu indebærer, at den syriske præsident Bashar al-Assad bliver ved magten, så længe det passer Rusland. Det er Vladimir Putin, der styrer spillet nu,” siger Didier Billion.