Prøv avisen

Islamisk Stat: Hvem, hvad, hvor og hvorfor?

Trods måneders vestlige bombardementer af den syriske by Kobani er Islamisk Stat endnu ikke fordrevet fra byen på grænsen til Tyrkiet. Her ses frontlinjen ved den såkaldte Islamiske Stat markeret med blå flag på et militærkort fra Nordirak Foto: Xinhua

Vesten begik en eklatant brøler ved i årene efter den 11. september 2001 at nedtone terrortruslen fra jihadistiske organisationer som al-Qaeda for i stedet at fokusere på truslen fra individer og uafhængige celler. Det mener Spaniens førende terrorekspert, Fernando Reinares, som her svarer på centrale spørgsmål om truslen fra IS

Hvem er Islamisk Stat, IS?

De kommer fra den irakiske gren af al-Qaeda og deler i det væsentlige både ideologi og mål med al-Qaeda, selvom de bruger en lidt anden strategi og taktik. De finansierer sig ved hjælp af indtægter fra ulovligt salg af olie og kidnapninger. Deres mål er klart defineret, nemlig at skabe, befæste og udvide et kalifat eller et politisk-islamisk imperium.

Hvorved adskiller IS sig fra al-Qaeda? Det ser ud, som om IS har lettere ved at tiltrække udenlandske krigere. Hvorfor er bevægelsen attraktiv?

IS har den samme ideologi om salafistisk jihadisme som al-Qaeda, omend de er mere radikale og fundamentalistiske i deres metoder, hvilket kommer til udtryk i forfølgelsen og udryddelsen af kristne i de områder, de kontrollerer. Men deres beslutsomhed, den territoriale kontrol, de udøver, og ikke mindst proklamationen tidligere på året af et nyt kalifat bliver af mange jihadister - i og uden for lande med overvejende muslimske flertal - opfattet som en afgørende forskel fra al-Qaedas tilsyneladende passivitet.

Men derudover er det vigtigt at gøre sig klart, at al-Qaeda tilbyder alverdens jihadistiske unge at blive en del af en organisation, der lever i skjul i svært fremkommelige stammeområder i Pakistan, og som er under konstante angreb fra regeringstropper. Derimod tilbyder IS den samme muslimske radikaliserede ungdom muligheden for at blive en del af et nyt samfund, der er oprettet i selve det historiske og geografiske centrum af den islamiske verden.

Hvor farlig er IS? Er bevægelsen en trussel mod verdensfreden og -ordenen?

IS er en eksistentiel trussel for Irak og Syrien og samtidig en trussel for de omkringliggende lande og for hele Mellemøsten. Men da mindst 15.000 er udenlandske krigere, altså jihadister fra Vesten der kæmper på IS' side, er IS også blevet en terrortrussel for disse lande. Det er rigtigt, at Irak og Syrien i øjeblikket udgør den vigtigste globale terrortrussel. Men man bør ikke glemme, at al-Qaeda stadig er en trussel og er aktiv i Afghanistan og Pakistan.

Rivaliseringen mellem IS og al-Qaeda har desuden gjort, at terrorgruppernes territorium har bredt sig, så det i dag strækker sig helt fra Indien til Nordafrika.

Hvorfor tror De, at det varede så længe, før Vesten reagerede og begyndte at tage truslen fra IS alvorligt?

I årene efter den 11. september 2001 bredte der sig i USA i akademiske medier, i pressen generelt og selv i den vestlige verdens efterretningstjenester den idé, at al-Qaeda i praksis havde opløst sig selv og kun eksisterede som et ideologisk fænomen. Man hævdede, at den globale jihadisme var uorganiseret og uden lederskab. I stedet blev der insisteret på, at den reelle trussel ikke længere kom fra organisationer med hierarki og struktur, men derimod fra enkeltindivider og uafhængige terrorceller. Det var en eklatant brøler, som er årsagen til, at det har taget så lang tid at indse, at al-Qaeda og senere IS var trusler.

Det har også spillet ind, at de internationale interventioner i Afghanistan og Irak ikke var succesfulde, og det smittede af på holdningen og lysten til at gøre noget i Syrien og Irak. Endelig var optimismen i forbindelse med det arabiske forår nok lidt bedragerisk. For jihadisterne var parate til at udnytte de muligheder, der bød sig, hvilket de tydeligt har vist.

En koalition af lande, deriblandt Danmark, gennemfører bombninger af installationer og infrastruktur i de områder, som IS kontrollerer. Er det tilstrækkeligt, og er det i det hele taget muligt at besejre dem?

Bombningerne kan bremse IS og forhindre, at terrorstaten vokser, men de kan ikke besejre dem, ikke mindst fordi terroristerne blander sig med lokalbefolkningen i de områder, de har besat. I Irak bør det være den irakiske hær, der genskaber hele landets integritet. Men mange tvivler på, at hæren har kapacitet til det.

I Syrien er situationen mere kompleks, fordi modstanderen ikke kun er IS, men også den lokale gren af al-Qaeda, den såkaldte al-Nusra-front. Det er kun de væbnede styrker, der er loyale over for Assad-regimet, der kan tage kampen op mod jihadisterne. Men netop dette faktum forhindrer indgåelsen af stærke koalitioner med andre lande, som er helt afgørende for at overvinde jihadisterne.

IS bruger barske propagandametoder med halshugning af fanger og trusler mod Vesten. Hvem er denne propaganda rettet imod, den muslimske verden eller Vesten eller begge?

IS tilretter sin propaganda, også sprogligt set, til det publikum, den er beregnet til, både i og uden for den muslimske verden. Gruppen har sendt et uhørt stort antal medlemmer ud i verden for at skabe forbindelser med jihadist-organisationer lige fra Filippinerne til Libyen og for at oprette lokale grupper i lande, hvor al-Qaeda hidtil har domineret med grupper som Taleban i Pakistan eller al-Qaeda i Islamisk Maghreb.

Men denne konkurrence mellem grupperne kan udvikle sig hen imod et praktisk samarbejde mellem al-Qaeda og dens undergrupper på den ene side og IS og dens sympatigrupper på den anden. Og bombningerne i Irak og Syrien kan være medvirkende til, at IS går i ledtog med al-Qaeda, og altså få en uønsket bivirkning.

Men der er også andre områder i verden, hvor jihadismen er på vej frem, og hvor dens grupper kan slå sig sammen i større og stærkere enheder, for eksempel i Maghreb og Sahel.

IS har truet Spanien og sagt, at gruppen vil genvinde det såkaldte al-Andalus, det nuværende Andalusien, der igennem syv århundreder var under muslimsk herredømme. Hvordan vurderer De truslen, og kan Spaniens ikke-deltagelse i koalitionen hænge sammen med frygten for repressalier, som det skete i 2004, da en gruppe med tilknytning til al-Qaeda sprængte fire nærtog i Madrid i luften, hvorved 191 mennesker omkom?

Såvel al-Qaeda som IS er trusler mod Spanien, ligesom de er det for andre lande i den vestlige verden. Men jihadismens dynamik i Maghreb og Sahel udgør en speciel bekymring set med spanske øjne. Og kendsgerningen er, at udviklingen i lande som Libyen og Algeriet ikke ligefrem er opløftende. Det nordlige Afrika er på vej til at blive en alvorlig terrortrussel mod det sydlige Europa og resten af verden.

Fra Spanien er der ikke rejst så mange unge jihadister til Irak og Syrien som for eksempel fra Frankrig og Tyskland, fordi den muslimske immigration i Spanien er af nyere dato, og der er ikke så mange muslimske immigranter af anden generation. Alligevel er Spanien truet på samme vis som andre lande af terroristerne, der henter perverse passioner frem om al-Andalus, som de påstår er besat af spaniere og portugisere. Men det virkeligt bekymrende er, at IS for første gang har skabt en slags hjemmedyrket jihadisme i Spanien, nemlig i de to spanske byer Ceuta og Melilla på Marokkos nordkyst, hvorfra 90 procent af de godt 100 spanske jihadister, der er rejst til Irak og Syrien, kommer.