Hvad er sagens kerne?
Natten til torsdag blev mange ukrainere vækket af lyden af missiler. Den længe frygtede russiske invasion af landet var begyndt. Vestens svar kom prompte.
"EU vil svare tilbage på stærkest mulige vis. EU vil implementere den hårdeste pakke sanktioner nogensinde," lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, på et pressemøde torsdag morgen.
EU, Storbritannien og USA havde tidligere på ugen bebudet en række nye sanktioner mod Rusland efter præsident Vladimir Putins anerkendelse af de separatistiske såkaldte folkerepublikker i det østlige Ukraine, men nu får sanktionsskruen endnu et nøk. I forvejen har Rusland været underlagt en række vestlige sanktioner siden annekteringen af den ukrainske Krim-halvø i 2014.
Hvad taler for sanktioner?
For at sanktionerne skal virke, skal de være målrettede og gå efter eliten i det russiske samfund, lyder vurderingen fra flere eksperter.
"Ram nogle udvalgte personer. Ram Putin, hans generaler og hans venner, ram dem finansielt, men de må ikke ramme befolkningen, for så får det typisk den modsatte politiske effekt," siger Jens Ladefoged Mortensen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Der er langt mellem succeshistorierne for vellykkede sanktionshistorier, men det kan virke.
"Den største succes med brug af sanktioner, som der er bred enighed om, er de sanktioner, man indførte over for apartheidstyret i Sydafrika. Det tog flere år med langsom eskalering. Så kom FN ind over, og så skete der virkelig noget. Men det var en fælles front. Det har vi ikke i dag," siger Jens Ladefoged Mortensen og fortsætter:
"Rusland har levet med sanktioner i otte år, så hvis sanktionerne skal påvirke Putin, skal man kigge på finansielle, kulturelle og sportslige sanktioner mod Rusland. For det var det, som virkede over for Sydafrika. Det er dog et minus, at man ikke kan få FN med, da Kina og Rusland har vetoret i Sikkerhedsrådet."
Hvad taler imod sanktioner?
Det svære ved sanktioner er at få dem til at ramme rigtigt. Og de kan være et tveægget sværd, som ofte rammer afsenderen selv. Det kan man blandt andet se ved den droppede tyske godkendelse af gasledningen Nord Stream 2, som rammer det europæiske behov for gas.
"Den, forskning, vi har om økonomiske sanktioner, peger på, at sanktioner er allerbedst, når man truer med dem. Og at de sjældent virker, når man rent faktisk indfører dem. Den totale amerikanske embargo imod Cuba har stået på i 50 år, og den har ingen effekt. Sanktioner kan også have den modsatte effekt, nemlig at styret bruger sanktionerne til at skabe et klart fjendebillede og dermed konsolidere sin magt over befolkningen," siger Jens Ladefoged Mortensen.
Om sanktioner kommer til at have den ønskede effekt, handler ifølge Tonny Brems Knudsen, lektor ved institut for statskundskab på Aarhus, i høj grad om, hvilke planer Putin har for sin invasion.
"Hvis han har en bestemt plan, som han er stålsat på at gennemføre, så gør han det. Men måske arbejder han med flere scenarier, som omfatter både territoriale, militære eller politiske resultater. Markante økonomiske sanktioner kan signalere en villighed til at gå fra såkaldt blød til såkaldt hård balancering, det vil sige militære modsvar. Her taler vi ikke om en vestlig indblanding i kamphandlingerne, men om muligheden for at give Ukraine våben i større eller mindre udstrækning. Nato kan også vælge at opruste omkring Rusland på måder, som vil genere Putin," skriver Tonny Brems Knudsen i et skriftligt svar.
Hvordan kunne en løsning se ud?
Det kan være svært at se en løsning på konflikten, især efter de meget hårde udtalelser, som den russiske præsident kom med, da han annoncerede invasionen af Ukraine natten til torsdag.
"Dem, som forsøger at stille sig i vejen for os, eller skaber trusler mod vores land og folk, skal vide, at Ruslands svar vil være umiddelbart og lede til konsekvenser, som I aldrig har oplevet før," sagde Putin.
Vestlige ledere håber dog, at den nye runde med ekstra hårde sanktioner kan få Putin til at stoppe sin krigsførelse og tvinge ham tilbage til forhandlingsbordet. Men det bliver ikke lige foreløbigt, vurderer Jens Ladefoged Mortensen.
"Det er naivt at tro, at nogen sanktioner kan få Rusland til at stoppe på den korte bane," siger han.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.