Hvad er sagens kerne?
Den russiske præsident Vladimir Putins beslutning om at invadere Ukraine stiller vestlige lande i et akut etisk og strategisk dilemma. For hvordan balancerer Europa, USA og den øvrige demokratiske verden den moralske forpligtelse til at forsvare ukrainernes rettigheder med forpligtelsen til at undgå en katastrofal storkrig mellem atommagter? Og hvordan afværger den vestlige koalition yderligere russiske ekspansionsforsøg i Europa?
Den vestlige forsvarsalliance Nato, der inkluderer flere af Ukraines nabolande, er en nøgleaktør i krisen. Men Ukraine er ikke medlem af alliancen, og derfor er Nato ikke traktatmæssigt forpligtet til at sende tropper ind for at forsvare landet og dets 44 millioner indbyggere.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, beder indtrængende Nato-landene om hjælp ved blandt andet at ”lukke himlen” for det russiske militær med en såkaldt flyforbudszone over Ukraine. Det er en taktik, som USA tidligere har benyttet i Irak, Libyen og Serbien for at beskytte civilbefolkningen mod bombardementer. Men vestlige ledere tøver, og indtil videre forsøger de vestlige lande at bekæmpe den russiske invasion indirekte ved at pålægge Rusland omfattende økonomiske sanktioner og ved at sende våben, ammunition og andet militært udstyr til Ukraine.
Hvad taler for, at Vesten intervenerer militært i krigen i Ukraine?
Nogle politikere og meningsdannere siger, at Ruslands krigshandlinger, og særligt angrebene på civile ukrainere, ikke må tolereres, og at risikoen for en eskalering af krigen er værd at løbe.
Argumentet er, at Vesten ved at undlade at intervenere direkte i krigen forråder både egne kerneværdier og det ukrainske folk samt sender et signal til Vladimir Putin og andre autoritære ledere om, at de har frit lejde til at invadere andre lande og territorier. Med dette sættes hele den liberale verdensorden på spil.
Det er heller ikke givet på forhånd, at en direkte konfrontation mellem Nato og Rusland vil udmunde i en større katastrofe såsom atomkrig. Det er muligt, at det med mere resolut og direkte handling vil lykkes den vestlige alliance at standse Ruslands fremfærd og den massive menneskelige lidelse i Ukraine.
Hvad taler imod?
Politiske ledere er ekstremt tilbageholdende med at tage skridt, der kan ligne en krigserklæring mod Rusland. Eksempelvis ville en flyforbudszone nødvendigvis skulle bakkes op af militær magt og kunne føre til ildkamp mellem Nato-piloter og russiske piloter. Præsident Putin har signaleret, at han er villig til at tage såkaldt taktiske kernevåben i brug, hvis andre lande gør sig til part i krigen.
I et interview med nyhedsmediet NBC understreger USA's udenrigsminister, Antony Blinken, at præsident Joe Biden er opsat på at undgå en direkte krig med atommagten Rusland.
”Det er tydeligvis ikke i vores interesse. Det, vi forsøger, er at afslutte denne krig i Ukraine - ikke begynde en større krig,” siger han.
Med andre ord: Modstandere af direkte intervention mener, at det er vigtigt at forsvare Ukraine. Men at risikoen for at udløse en tredje verdenskrig er for høj en pris at betale.
Hvordan kunne en løsning se ud?
USA og EU kan fortsætte med at bekæmpe Rusland indirekte ved at give sanktionerne tid til at virke og ved at fortsætte med at sende panserværnsvåben, ammunition, Stinger-missiler og andet militært udstyr til Ukraine. Præsident Putin synes indtil videre ikke at betragte en sådan støtte til Ukraine som direkte intervention.
Andre metoder til at bekrige Rusland uden at gå i krig er at beskadige russiske teknologiske systemer og støtte russiske krigsmodstandere ved blandt andet at bekæmpe statslig propaganda og misinformation.
Det bedste håb for at afslutte krigen er en fredsaftale, hvor Vladimir Putin kan trække alle russiske styrker ud af Ukraine uden at tabe ansigt. Dette kunne blandt andet inkludere en aftale om, at Ukraine går med til at opgive at søge optagelse i Nato. Putin havde op til invasionen forgæves krævet en garanti for, at Nato ophæver et løfte til Ukraine og en anden tidligere sovjetrepublik, Georgien, om, at de en dag kan blive medlemmer af den vestlige forsvarsalliance. Blandt de mange diplomatiske udfordringer er, at en fredsaftale ikke må forekomme at belønne Putin for at indlede krigen eller ligne en ukrainsk overgivelse.
I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problemstillinger i verden.