Vestens rolle i Syrien er udspillet

Rusland, Tyrkiet og Syrien fører angiveligt forhandlinger om Syriens fremtid. Kurderne kommer til at betale prisen, lyder det fra eksperter

”Vesten har ingen indflydelse på Syriens fremtid, og det har stået klart længe," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.
”Vesten har ingen indflydelse på Syriens fremtid, og det har stået klart længe," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. . Foto: AP/Polfoto.

Rusland, Tyrkiet og Syrien fastslog i går, at de er nået til enighed om betingelserne for en våbenhvile i det krigshærgede Syrien. Det sker samtidig med, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har inviteret de to øvrige lande samt Iran til forhandlinger om landets fremtid.

Hvis forhandlingerne bliver en realitet, vil det være første gang i nyere tid, at vestlige lande står uden indflydelse. Det markerer, at Vestens rolle i Syrien er endegyldigt udspillet, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

”Vesten har ingen indflydelse på Syriens fremtid, og det har stået klart længe. Nu sætter de tre-fire parter sig ned og bliver enige om, hvad der skal ske herfra. Derefter bliver FN så inviteret tilbage til forhandlingsbordet, hvor organisationen vil få at vide, hvilken rolle den kan få lov at spille. FN’s del i forhandlingerne er ren proforma. Det bedste, FN kan håbe på, er at spille en rolle i den humanitære bistand,” siger han.

Kristian Søby Kristensen er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Ifølge ham har Rusland formået at udnytte Vestens tøven. Derfor er det nu russerne, der svinger taktstokken i Syrien, selvom landet er svagere både økonomisk og militært end de vestlige lande.

”Vesten har ikke været forberedt på, hvor langt Rusland var villig til at gå militært, og det har rykket magtbalancen, for Vesten var ikke villig til at følge trop. Derfor er det nu Rusland, der sætter dagsordenen sammen med de andre regionale stormagter, Tyrkiet og Iran,” siger Kristian Søby Kristensen.

Og forbrødringen mellem Tyrkiet og Rusland ser altså ud til allerede at have båret frugt. Ifølge Al-Jazeera er det de to parter, som har påtaget sig at agere garant for, at våbenhvilen mellem den syriske præsident Bashar al- Assads styrker og oprørsstyrkerne overholdes. Våbenhvilen gælder for hele Syrien, dog med undtagelse af de to terrorgrupper Islamisk Stat og den tidligere al-Qaeda-gren al-Nusra, der i dag går under navnet Jabhat Fateh al-Sham, skriver den britiske nyhedsstation BBC.

Hvis parterne bliver enige om at mødes ved forhandlingsbordet i Kasakhstan, bliver det centrale punkt på dagsordenen, hvordan kontrollen over de syriske landområder skal fordeles. Og uanset udfaldet af forhandlingerne er det kurderne i Syrien, der står tilbage som den store taber, mener Peter Viggo Jakobsen.

”Det er hovedsageligt området nord for Aleppo, som grænser op til den tyrkiske grænse, der skal forhandles om. Det er her, de syriske kurdere befinder sig, og derfor er tyrkerne interesseret i at bevare kontrollen over det territorium, for det giver dem bedst mulighed for at tryne kurderne og forhindre dem i at få en selvstændig stat. Assad-regimet ønsker at bevare kontrollen over de områder, det allerede har erobret, og så handler det egentlig bare om at nå til enighed med tyrkerne om grænsen mod nord og med Iran om nogle af de nordøstlige områder.”

Selvom man skal fare med lempe, vurderer Kristian Søby Kristensen fra Københavns Universitet, at de vil nå frem til en varig aftale. Parterne, der forventes at sætte sig ned i Kasakhstans hovedstad, Astana, er nemlig markant tættere på hinanden end på de vestlige aktører.

”I forvejen var de vestlige synspunkter i modstrid med både Assad og Iran. Nu er også tyrkerne nået frem til, at de bedre kan få deres dagsorden igennem med russerne ved forhandlingsbordet end med amerikanerne. Det er afgørende, og jeg tror, at parterne når frem til en aftale.”