Prøv avisen

Vestens rolle i Syrien er udspillet med regimets sejr i Aleppo

Syriske regeringssoldater ses her på et foto udsendt af det syriske regimes officielle nyhedsbureau efter at have erobret størstedelen af Aleppos østlige del, hvor hele distrikter ligger i ruiner. FN’s Sikkerhedsråd holdt i aftes et hastemøde efter FN-meldinger om, at regimets soldater nu går fra hus til hus og likviderer civile. – Foto: Sana/AP/Polfoto

Uhyrlighederne tager til i Aleppo i takt med, at oprørerne bliver besejret. FN melder om henrettelser i gaderne og appellerer til, at civile får lov til at flygte. Men fra nu af er det regimet og Rusland, der dikterer krigens betingelser

I den mere end fem et halvt år lange borgerkrig i Syrien har vestlige magter forsøgt sig med alt lige fra leverancer af våben til oprørsgrupper til talrige oplæg til politiske fredsforhandlinger. Men lige lidt har det hjulpet.

Og efter de seneste dages udvikling, hvor præsident Bashar al-Assads regime i alliance med Rusland og Iran har erobret så godt som hele den østlige del af storbyen Aleppo, står det klart, at Vesten ikke længere sidder med kort på hånden til at gøre sig gældende i borgerkrigen, bortset fra når det gælder kampen mod Islamisk Stat.

I stedet er scenen nu hovedsageligt overladt til russerne, iranerne og det syriske regime, siger Søren Schmidt, lektor og mellemøstforsker ved Aalborg Universitet.

”De rebeller, som vestlige magter har støttet, har ikke længere meget at sige. Derfor har Vesten heller ikke længere nogen overbevisende magt i forhold til at forlange en mindelig løsning af konflikten. Lige nu tyder alt på, at regimet og Rusland i sidste ende kommer til at vinde og dermed også til at diktere betingelserne,” siger han.

Aleppo har stået som epicentrum for den syriske borgerkrig, siden den østlige del af byen blev indtaget af oprørsgrupper i sommeren 2012. Bydelen har været oprørernes vigtigste base i Syrien, og Assads regime har derfor kæmpet indædt for at vinde den tilbage. Kampene har længe virket fastlåste, men over de seneste dage er det med hjælp fra russisk luftangreb og iranskstøttede militser lykkedes Assads styrker at generobre praktisk talt hele Aleppo.

Sejren har både strategisk og symbolsk stor betydning for Assad. Samtidig udstiller rebellernes nederlag Vestens halvhjertede tilgang til borgerkrigen, mener Peter Apps, leder af tænketanken Project for Study of the 21st Century i London.

”Man har givet støtte til oprørsgrupperne, men aldrig nok til, at de har kunnet besejre regeringen eller dens russiske allierede. Det har været en rendyrket fiasko. Og måske bør USA, Storbritannien og andre dele skylden for de rædsler, det har fulgt med,” skriver han i en kommentar til nyhedsbureauet Reuters.

Her tilføjer han, at af alle de mange kampe, forskellige stormagter har udkæmpet om Aleppo i byens op mod 7000 år lange historie, kan den nuværende meget vel vise sig at blive den mest afgørende.

Slaget om Aleppo har ikke blot været den vigtigste, men også den blodigste og mest brutale kampplads i borgerkrigen. Regimet har i flere måneder holdt Østaleppo under belejring og dermed holdt over 200.000 mennesker indespærret under voldsomme og kontinuerlige luftangreb og uden adgang til forsyninger af mad og medicin.

Og grusomhederne virker kun til at have taget til de seneste dage. I går lød der meldinger fra byen om, at regeringstro soldater gik fra hjem til hjem og henrettede folk. FN’s menneskeretskontor oplyser, at det har kendskab til mindst 82 civile, deriblandt kvinder og børn, der var blevet skudt. Både FN og Røde Kors appellerede i går til, at man gav civile mulighed for at flygte i sikkerhed ud af det østlige Aleppo, ligesom pave Frans sendte en besked til Assad om at beskytte civile.

”Det ligner et fuldstændigt sammenbrud for menneskeligheden i Aleppo,” lød det fra den danske FN-talsperson Jens Lærke i går til BBC.

Frankrig og Storbritannien fik i aftes hasteindkaldt FN’s Sikkerhedsråd til et krisemøde om det, den franske FN-ambassadør François Delattre kaldte den ”værste humanitære tragedie i det 21. århundrede, som sker for øjnene af os.”

Selvom oprørsbevægelsen ikke længere ser ud til at udgøre en reel trussel imod regimet efter nederlaget i Aleppo, er det dog ikke endeligt slut for rebellerne. I første omgang kommer de formentlig til at koncentrere sig om deres andre områder med mindre byer omkring Idlib og Homs i det vestlige Syrien, siger Joel Parker, Syrien-ekspert ved Moshe Dayan Center for Mellemøststudier ved Tel Aviv Universitet.

”Men det store spørgsmål er, om de er blevet så desperate, at de slutter sig til Islamisk Stat. De føler, at Vesten har forrådt dem. Til gengæld har IS vist de seneste dage, at de på trods af at være pressede stadig er i stand til at angribe og dermed kan virke som en tillokkende partner for oprørerne,” siger han med henvisning til, at det i weekenden lykkedes IS at genvinde dele af oldtidsbyen Palmyra i det centrale Syrien.