Prøv avisen

Vestlig livsstil truer Afrika med sundhedskatastrofe

Et stigende antal afrikanere lever i byerne, er stressede, bevæger sig for lidt, spiser for meget og for usundt, ryger og drikker for meget alkohol. Hver tredje afrikaner lider desuden af for højt blodtryk, og i det hele taget har flere afrikanere udviklet en livsstil, der på nogle punkter minder om den vestlige. Foto: Nima Stock

Livsstilssygdomme som overvægt, kræft og diabetes haler hastigt ind på smitsomme sygdomme som den mest almindelige dødsårsag i Afrika syd for Sahara, advarer WHO

Afrikanerne lever i dag i gennemsnit ni år længere end for blot 15 år siden. Den øgede levealder er et af de mest opmuntrende fremskridt på kontinentet i de seneste årtier og betyder, at en afrikaner, der bliver født i dag, kan se frem til at blive 60 år.

Men i kombination med, at afrikanerne i stigende grad ændrer livsstil i disse år, byder udviklingen på kolossale udfordringer for kontinentets svage og i forvejen overbebyrdede sundheds- systemer.

Den øgede levealder og ændrede levevis betyder nemlig, at livsstilssygdommene for alvor har gjort deres indtog på kontinentet. Det fastslår en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som analyserer sundhedstilstanden i 33 afrikanske lande.

I 2012 var fire ud af de fem såkaldte største dræbere i Afrika ifølge WHO de smitsomme sygdomme diarré, hiv/aids og luftvejssygdomme som eksempelvis tuberkulose. Men allerede i 2030 vil livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft overhale de smitsomme sygomme som den mest almindelige dødsårsag i Afrika syd for Sahara.

”Resultatet er en dobbelt belastning, der nødvendigvis må håndteres effektivt med de begrænsede ressourcer, der er til stede. Hvis ikke, risikerer fremskridtene med at kontrollere de smitsomme sygdomme at blive tabt til de ikke-smitsomme,” lyder det i rapporten.

Et stigende antal afrikanere lever i byerne, er stressede, bevæger sig for lidt, spiser for meget og for usundt, ryger og drikker for meget alkohol. Hver tredje afrikaner lider desuden af for højt blodtryk, og i det hele taget har flere afrikanere udviklet en livsstil, der på nogle punkter minder om den vestlige.

Men kontinentets sundhedssystemer er slet ikke rustet til at løfte den kolossale udfordring med forebyggelse, diagnosticering eller behandling af livstilssygdomme, fortæller Aviva Tugendhaft, der er vicedirektør for et forskningsprojekt ved institut for offentlig sundhed ved det sydafrikanske Witwatersrand Universitet i Johannesburg.

”Det voksende fedmeproblem og de medfølgende sygdomme er katastrofale, fordi de belaster et allerede overbebyrdet sundhedssystem,” siger hun.

Ligesom i mange andre afrikanske lande rammer udviklingen de fattigste ekstra hårdt i Sydafrika.

”De fattigste kan ikke købe sig til de forebyggende sundhedstjek og screeninger på privatklinikker, som velstillede sydafrikanere kan,” fortæller Aviva Tugendhaft.

I dag sætter Sydafrika rekord i overvægt på det afrikanske kontinent. Men udviklingen går i den samme retning i mange andre afrikanske lande i et tempo, der kommer bag på sundhedsekspertholdet bag WHO’s rapport, fortæller en af rapportens medforfattere, Abdikamal Alisalad.

”Vi forventede ikke at se den nuværende situation allerede. Vi forventede, at den ville indtræde om 30 eller måske 40 år,” siger han til nyhedsbureauet AFP.

I Kenya stiger antallet af kræfttilfælde med seks procent om året – eller dobbelt så hurtigt som befolkningstallet, og myndighederne har advaret om, at det østafrikanske land er på vej ind i ”en cancerkrise”, skriver den kenyanske avis The Daily Nation.

Abdikamal Alisalad forklarer også det voksende antal livsstilssygdomme med, at flere afrikanere har skiftet landbrugslivet med hårdt fysisk arbejde ud med et liv i byen, og at flere spiser for fedt, for sødt og for meget.

Ovennævnte gælder i særdeleshed for sydafrikanerne, påpeger Aviva Tugendhaft.

”Traditionel mad (bønner, ris, majs, frugt og grønt, red.) er blevet erstattet af højt forarbejdede, meget kalorierige madvarer og sukkerholdige drikke,” siger hun.

I et forsøg på at sænke antallet af overvægtige med 10 procent i løbet af de næste tre år har de sydafrikanske sundhedsmyndigheder vedtaget en national handlingsplan. Blandt andet vil regeringen i 2017 indføre en sukkerskat, der skal gøre det dyrere at købe sodavand og juice.

Det er nødvendigt, vurderer Aviva Tugendhaft.

”På nuværende tidspunkt vokser salget af sukkerholdige drikke med tre procent om året, og Sydafrika hører nu til blandt de 10 lande i verden, hvor indbyggerne drikker mest cola,” siger hun.