Prøv avisen

Vi bytter menneskerettigheder væk for sikkerhed

Trine Christensen, Amnestys generalsekretær i Danmark, peger på, at menneskerettigheder i højere og højere grad misbruges i sikkerhedspolitikkens navn. Foto: Jakob Jørgensen

Amnesty International skriver i sin årsrapport, at sikkerhedstiltag sidste år trumfede menneskerettigheder. I Europa forholder vi os tilsyneladende ukritisk til overvågning og antiterrorlovgivning, der griber ind i vores rettigheder, siger forsker, men maner samtidig til besindighed

Statsligt autoriserede massedrab på narkohandlere i Filippinerne, et indrejseforbud til USA for personer fra syv muslimske lande og titusinder af anholdelser efter et kupforsøg i Tyrkiet. Tre begivenheder, der udfordrer menneskers grundlæggende rettigheder, og alle tre er sket med samme begrundelse: Sikkerhed.

Amnesty International skriver i sin netop udkomne årsrapport, at 2016 markerede et ”paradigmeskift”.

”Der er sket en bevægelse fra opfattelsen af, at det er regeringens rolle at yde sikkerhed, så borgerne kan nyde deres rettigheder, til en opfattelse af, at regeringen må begrænse borgernes rettigheder for at yde sikkerhed,” står der i rapporten.

Det markerer en forskydning af balancen mellem sikkerhed og frihedsrettigheder, som har været undervejs siden terrorangrebet på USA den 11. september 2001, mener Trine Christensen, Amnestys generalsekretær i Danmark, og omkostningerne blev særligt tydelige i 2016. Ikke bare i lande som Tyrkiet og Polen, hvor demokratiet ifølge menneskerettighedsorganisationen er under pres, men også herhjemme med overvågning og antiterrorlovgivning.

”I dag forestiller man sig, at det ene udelukker det andet. Vi forsøger at kontrollere os ud af terror, men vi bliver nødt til at afveje hensynet til sikkerhed mod hensynet til andre rettigheder som ytringsfrihed, retten til privatliv og retssikkerhed, og der mener vi, ligesom for eksempel FN, at balancen er tippet,” siger hun.

Trine Christensen peger på, at menneskerettigheder i højere og højere grad misbruges i sikkerhedspolitikkens navn: Som i Filippinerne, hvor præsident Rodrigo Duterte sidste år erklærede krig mod narko og fik dræbt flere end 6000 mennesker. Som i Tyrkiet, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan har fået anholdt journalister, akademikere og embedsmænd for at ”udbrede terrorpropaganda.” Og i USA har den nye præsident, Donald Trump, forsøgt at lukke landets grænser for indvandrere fra syv muslimske lande ”på grund af terror og landets sikkerhed.”

”Man taler om sikkerhed og anti-terror, men i en lang række lande som Tyrkiet, Rusland, Ungarn, Polen og Filippinerne handler det i virkeligheden mere om at underminere basale rettigheder som retssikkerhed, ytringsfrihed og pressefrihed med sikkerhedspolitik som en tynd fernis af undskyldning,” siger Trine Christensen.

Siden 2001 er der sket en løbende erodering af frihedsrettighederne, blandt andet fordi efterretningstjenester har fået større adgang til overvågning, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Men han stiller sig tvivlende over for, at netop 2016 skulle have markeret et paradigmeskift.

”Der har altid været en balancegang mellem regulering og frihedsrettigheder, som i krisetider typisk vil blive begrænset. Det samme skete under Anden Verdenskrig,” siger han.

”Vi har set en glidebane siden den 11. september, hvor politikerne gang på gang strammer lovgivningen, og ingen har lyst til at tage diskussionen om, hvorvidt vi skal begynde at skubbe tilbage. Fordi ændringerne er kommet lidt ad gangen, lægger folk ikke mærke til dem og accepterer tilsyneladende uden betænkeligheder, at vi igen og igen bruger flere penge på efterretningstjenesten,” siger han.

Amnesty International har god grund til at råbe vagt i gevær, for det står grelt til med menneskerettighederne i lande som Tyrkiet, Ungarn og Polen, siger Peter Viggo Jakobsen, men sætter spørgsmålstegn ved, hvor langt det vil ”rykke sig videre.”

”Vi står i dag i modvind, fordi lande i Vesten stiller sig på bagbenene og forsøger at rulle nogle af de fremskridt, vi har opnået siden 1989, tilbage. Men jeg tror, demokratierne modstår det. Og hvis vi formår at løse de interne problemer i EU, kan der igen blive skabt rum for at fokusere mere på menneskerettighederne,” siger han.