Dumpe lyde fra artilleri og luft- angreb udgør nu på fjerde år et fast uhyggeligt soundtrack i Yemen. Statistikkerne af blodige mørketal om 10.000 dræbte og 50.000 sårede er tragiske, men intet imod den humanitære katastrofe, der udspiller sig langt fra frontlinjerne.
For i en krig, hvor mad, vand og medicin bevidst bruges som kynisk våben mod landets befolkning, har sult, fattigdom og kolera gennemsyret alt på begge sider af frontlinjen helt ind i hverdagens kamp for overlevelse.
Katastrofen har derfor ætset sig gennem landets øde bjerglandsbyer, glemte flygtningelejre og overfyldte amputerede hospitaler, hvor børn dør af sult, fordi forældre ikke har råd til at gå til lægen; hvor syge aldrig når hospitalet, fordi benzinen er for dyr og rejsen på ofte seks timer for lang; og hvor unge mænd tvinges til at melde sig til den potentielle død i hæren for en månedsløn på 25 kroner.
”Vi vil hellere dø end at leve dette liv,” som den 70-årige Hassan Abdu Ali fra en flygtningelejr ved havnebyen Aden i det regeringskontrollerede Sydyemen udtrykker sin families og landets menneskelige tragedie.
Omkring 16 millioner af landets 29 millioner indbyggere står i dag uden adgang til rent drikkevand, mens fem millioner børn ifølge Red Barnet risikerer at dø, hvis livlinen i form af havnebyen Houdaida pulveriseres af de optrappede kampe om byen, som mindst 70 procent af landets livsnødvendige import og nødhjælp går igennem.