Se billederne fra det krigsplagede Yemen: ”Vi vil hellere dø end at leve dette liv”

Hjem af tomme konservesdåser eller opsprættede tøjblazere. Børn, der leger med cigaretskod, og kræftpatienter, der dør af mangel på behandling. Det er hverdagen i Yemen, hvor en befolkning er taget som gidsler, fordi mad, vand og medicin bevidst bruges i en kynisk krig …

I dag er floden her i Hajjah i det nordlige Yemen med til at sikre, at Odaiman Rashid og hans venner kan få solgt de roer, de har hevet op af jorden samme morgen. Med sammenpresset plastik vasker de dem rene, så de kan sælges på markedet. ”Vi er bange for krigen. Selv i landsbyen drømmer vi om det om natten,” siger de. For når floden går over sine bredder, bliver den farlig. Dalen bliver fuld af vand og forhindrer folk i at komme på hospitalet og på markedet, fordi et luftangreb har
I dag er floden her i Hajjah i det nordlige Yemen med til at sikre, at Odaiman Rashid og hans venner kan få solgt de roer, de har hevet op af jorden samme morgen. Med sammenpresset plastik vasker de dem rene, så de kan sælges på markedet. ”Vi er bange for krigen. Selv i landsbyen drømmer vi om det om natten,” siger de. For når floden går over sine bredder, bliver den farlig. Dalen bliver fuld af vand og forhindrer folk i at komme på hospitalet og på markedet, fordi et luftangreb har.

Dumpe lyde fra artilleri og luft- angreb udgør nu på fjerde år et fast uhyggeligt soundtrack i Yemen. Statistikkerne af blodige mørketal om 10.000 dræbte og 50.000 sårede er tragiske, men intet imod den humanitære katastrofe, der udspiller sig langt fra frontlinjerne.

For i en krig, hvor mad, vand og medicin bevidst bruges som kynisk våben mod landets befolkning, har sult, fattigdom og kolera gennemsyret alt på begge sider af frontlinjen helt ind i hverdagens kamp for overlevelse.

Katastrofen har derfor ætset sig gennem landets øde bjerglandsbyer, glemte flygtningelejre og overfyldte amputerede hospitaler, hvor børn dør af sult, fordi forældre ikke har råd til at gå til lægen; hvor syge aldrig når hospitalet, fordi benzinen er for dyr og rejsen på ofte seks timer for lang; og hvor unge mænd tvinges til at melde sig til den potentielle død i hæren for en månedsløn på 25 kroner.

”Vi vil hellere dø end at leve dette liv,” som den 70-årige Hassan Abdu Ali fra en flygtningelejr ved havnebyen Aden i det regeringskontrollerede Sydyemen udtrykker sin families og landets menneskelige tragedie.

Omkring 16 millioner af landets 29 millioner indbyggere står i dag uden adgang til rent drikkevand, mens fem millioner børn ifølge Red Barnet risikerer at dø, hvis livlinen i form af havnebyen Houdaida pulveriseres af de optrappede kampe om byen, som mindst 70 procent af landets livsnødvendige import og nødhjælp går igennem.