Viktor Orbán: Vi har altid kæmpet, og vi har altid vundet til sidst

Viktor Orbán er i sine otte år ved magten blevet mere konfrontatorisk

Viktor Orbán: Vi har altid kæmpet, og vi har altid vundet til sidst
Foto: Zoltan Mahte/Ritzau Scanpix.

Ungarn stod på randen af statsbankerot, da Viktor Orbán og Fidesz kom til magten med en jordskredssejr i 2010. I årene forinden var opbakningen til det gamle socialistparti blevet halveret efter en skandale, og finanskrisen ramte Ungarn hårdt, blandt andet fordi en stor del af den liberaliserede økonomi var på udenlandske hænder.

Med Orbán ved roret er situationen vendt de seneste otte år. Høj vækst og rekordlav arbejdsløshed vidner om et land i økonomisk fremgang. Men omkring 5-6 procent af landets bnp kommer fra EU-støtte, og manglen på arbejdskraft vil blive større i de kommende år. Det kan være årsagen til, at Orbán i dag primært koncentrerer sin retorik omkring vigtigheden af at bevare Ungarns og Europas kristne identitet.

”Kristendom er Europas sidste håb. Med masseindvandring fra især Afrika kan vores værste mareridt blive til virkelighed. Vestlige samfund falder sammen, hvis de ikke evner at se, at Europa bliver løbet over ende,” sagde han i en tale i februar.

På nationaldagen den 15. marts uddybede premierministeren betydningen af den kristne kultur i Centraleuropa, hvor især Polen er blevet en vigtig partner:

”Vi er ikke gledet så langt væk fra kristendom, at vo- res ankerkæde er knækket. Selvfølgelig er vi fra tid til anden blevet rystet i vores tro, og det har slået hakker i vores nationale stolthed. Men vi har aldrig givet af-kald på vores værdier, og derfor er de ikke tabt.”

Sideløbende med det økonomiske opsving og den kristne retorik har Viktor Orbán rent politisk rykket Ungarn i en mere autoritær retning. Alliancen med Vladimir Putins Rusland er blevet tættere siden 2013, og året efter proklamerede Orbán, at han ønskede at gøre det ungarske demokrati mere ”illiberalt”.

Da flygtningestrømmen var på sit højeste i sensommeren 2015, opsatte Ungarn et grænsehegn, hvilket indledningsvis vakte stor forargelse i liberale kredse over hele Europa. Senere gjorde flere andre EU-lande imidlertid Orbán kunsten efter og skærpede grænsekontrollen, heriblandt Danmark.

”Vi beskytter nu Europas ydre grænse mere effektivt,” lød det i fjor fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der for nogle år siden endnu hånende bød Viktor Orbán velkommen til Bruxelles med ordene ”her kommer diktatoren”.

Den ungarske regering har siden 2016 ført an i en plakatkrig i det offentlige rum og i diverse Orbán-venlige medier med hadefulde skræmmekampagner imod EU’s og FN’s flygtningepolitik, imod ngo’er, universiteter og kritiske medier samt ikke mindst imod den liberale finansmand George Soros.

Og ligesom da en ung Viktor Orbán kickstartede sin politiske karriere i sommeren 1989 ved at kræve de sovjetiske styrker ud af Ungarn, var det kampen mod ydre kræfter, der dominerede hans tale på nationaldagen:

”Vi har altid kæmpet, og vi har altid vundet til sidst. Nu vil vi smide George Soros og hans netværk ud.”