Prøv avisen

Rapport fra FN's klimapanel: Vi kan tæmme klimaet, hvis vi virkelig vil

15. september 2018: Den tropiske storm Florence rammer Newport, North Carolina, på USA's østkyst. Mandag løftede forskerne i FN's Klimapanel (IPCC) sløret for, om vi kan holde klodens hedetur under 1,5 grader i dette århundrede. Svaret er ja - men det vil kræve en hidtil uset indsats. Foto: Tom Copeland/Ritzau Scanpix Arkivfoto/Ritzau Scanpix

Det er muligt at begrænse klodens opvarmning til 1,5 grader, og fordelene vil være enorme. Men vores liv bliver ikke som før, understreger FN's Klimapanel.

Der er - bogstaveligt talt - en verden til forskel på et klima, der er 1,5 grader varmere, og så en global temperaturstigning på 2 grader eller mere frem mod år 2100.

Det understreger en ny særrapport fra FN's Klimapanel, IPCC, med stor tydelighed.

Der er store gevinster for mennesker og økosystemer, hvis det lykkes at holde klodens opvarmning på 1,5 grader over førindustrielt niveau. Men det kræver en hurtig og hidtil uset indsats på alle samfundsområder, understreger de flere hundrede klimaforskere bag rapporten.

Målet fra klimatopmødet i Paris er at holde klodens temperaturstigning på mellem 1,5 og 2 grader. Vi har allerede "opbrugt" 1 grad. Men aftalen er ikke juridisk bindende, og som landenes frivillige CO2-løfter ligger nu, har planeten kurs mod en hedetur på 3 grader.

I 2100 vil vandstanden i havene være steget 10 centimeter mere, hvis termometeret har ramt to grader ekstra - set i forhold til en opvarmning på 1,5 grader.

En global opvarmning på 2 grader vil med stor sandsynlighed slå alle koralrev i verdenshavene ihjel, understreger klimapanelet. 1,5 grader vil "kun" medføre en tilbagegang på 70-90 procent i deres udbredelse. Koralrev kaldes ofte "havets regnskove", fordi de rummer stor biologisk mangfoldighed af arter.

Og Jordens økosystemer er allerede nu under forandring i takt med, at kloden er blevet varmere, påpeger Panmao Zhai, medformand for en af IPCC's tre arbejdsgrupper.

- Et af rapportens stærke nøglebudskaber er, at vi allerede ser konsekvenserne af temperaturstigningen på 1 grad i mere ekstremt vejr, stigende havvandstand og mindre havis i Arktis, siger han.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) erklærer sig dybt bekymret over panelets rapport. Regeringen vil presse på for en mere ambitiøs klimapolitik såvel i Danmark som i EU og globalt, siger han til Ritzau.

- Rapporten tegner et meget dystert billede. Tiden er knap, og der skal handling bag de politiske ambitioner, hvis det skal lykkes at bremse klimaændringerne til et håndterbart niveau, siger Lilleholt.

Regeringen tager ifølge Lars Christian Lilleholt rapporten meget alvorligt og vil bruge den som løftestang internationalt.

Han medgiver dog, at danskerne - trods vores grønne selvbillede - i international målestok har et højt CO2-udslip per indbygger.

Så hvad skal vi konkret gøre herhjemme?

- Vi kommer til at gøre noget for at reducere CO2-udledningerne markant. Vi har et højt klimamål i 2030, som EU har pålagt os, og det er helt afgørende, at vi lever op til de krav, siger Lars Christian Lilleholt.

Spørgsmål: Men selv om Danmark og EU opfylder vores klimamål, ligger vi jo stadig langt fra målet i Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til højst 1,5-2 grader?

- Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det har bundfældet sig, at vi ikke bare kan sidde med hænderne i skødet, siger Lilleholt.

De menneskeskabte CO2-udslip skal i 2030 ifølge IPCC være 45 procent under niveauet i 2010. I 2050 skal verdens udledning i praksis være nul. I det omfang, der stadig udledes drivhusgasser, skal det modsvares af opsamling af CO2 fra luften og fra kraftværkers og fabrikkers skorstene.

Kuldioxiden skal så pumpes ned og gemmes i underjordiske lagre. Denne omstridte teknik - kaldet CCS (Carbon Capture and Storage) - er dog stadig relativt uprøvet og temmelig dyr, bemærker klimapanelet.

Klimaprofessor Sebastian Mernild, direktør for Nansen Senteret i Bergen, tvivler stærkt på, at verden kan holde 1,5 gradersmålet - endsige målet om 2 grader.

- Det er lidt en utopi at tro, at vi kan nå 1,5-2 grader. Vi har kun ganske få årtier. Selv hvis vi stoppede al CO2-udledning i dag, ville vi stadig få en temperaturstigning på cirka en halv grad, fordi der ligger en skjult forsinkelse i klimasystemet, siger han.

Hertil kommer, at landenes løfter er frivillige i Paris-aftalen, som betyder, at kloden har kurs mod godt 3 graders ekstra varme.

IPCC-rapporten bliver det videnskabelige bagtæppe, når ministre fra hele verden i december samles i Katowice i Polen til konferencen COP 24. Her er opgaven at udmønte beslutningerne fra Paris-aftalen i konkret handling.

/ritzau/