Han har reddet op mod 40.000 kvinders liv: Vi skal bryde tavsheden om seksuel vold

Voldtægt anvendes som krigsvåben i hele verden. Nu vil Denis Mukwege, en læge, der arbejder med voldtægtsofre, tage fat om ondets rod. Han modtager Nobels fredspris i 2018 for sit arbejde

Menneskerettighedsforkæmperen og gynækologen Denis Mukwege bor og arbejder i den østlige del af DR Congo. Gennem 15 år har han reddet livet for mellem 30.000 og 40.000 kvinder, der har været udsat for massevoldtægt og ødelæggende seksuel tortur. -
Menneskerettighedsforkæmperen og gynækologen Denis Mukwege bor og arbejder i den østlige del af DR Congo. Gennem 15 år har han reddet livet for mellem 30.000 og 40.000 kvinder, der har været udsat for massevoldtægt og ødelæggende seksuel tortur. - . Foto: Lene Frøslev og Lene Topp.

Vi skrumler af sted på en rød jordvej mellem skure, flikket sammen af groft tilhuggede brædder. Østud mod Panzihospitalet i en forstad til provinsbyen Bukavu i Den Demokratiske Republik Congo, hvor de undertrykte kvinders helt, menneskerettighedsforkæmperen og gynækologen Denis Mukwege bor og arbejder.

I dag afgøres det, om han får Nobels Fredspris, som han igen i 2015 er blandt favoritterne til at modtage. Tidligere i år blev han udnævnt til æresdoktor på Harvard Universitet i USA, og sidste år blev han tildelt EU's Sakha-rovpris. Alt sammen fordi Denis Mukwege igennem 15 år har reddet livet for mellem 30.000 og 40.000 kvinder, som har været udsat for massevoldtægt og ødelæggende seksuel tortur. Og nu er det på tide at råbe verdenssamfundet op.

”Jeg kan ikke blive ved med alene at behandle konsevenserne af voldtægt,” siger han.

”Jeg er nødt til at bekæmpe årsagen til volden. Derfor er det nødvendigt at tale om det som vores alle sammens ansvar.”

Iklædt sin hvide hospitalskittel sidder den store mand i en slidt sofa i et hjørne af sit kontor. Han har milde øjne og en blid og rolig stemme, som kommer lige til sagen. Vi kan ikke spilde tiden med omsvøb, for egentlig har han ikke tid til at tale med journalister - men han gør det alligevel. For det er livsvigtigt at budskabet komme ud:

”Når voldtægt bliver brugt som krigsvåben, er det ikke alene kvinder, det går ud over. Det er hele menneskeheden, der bliver ramt. Voldtægt er ikke udelukkende et problem for kvinder. Det er et problem for al medmenneskelighed. Derfor må mændene stå frem og sige fra,” fastslår han og fortsætter sin rolige, men passionerede talestrøm, selv da al elektricitet forsvinder, og et tropisk regnskyl forvandler hospitalsgården til en mudderpøl uden for vinduet.

Denis Mukwege grundlagde Panzihospitalet i 1999 midt under de blodige borgerkrige i det østlige Congo. Hospitalet blev et helle og et livsreddende paradis i et krigshelvede, hvor børnesoldater lærte, at voldtægt og vold mod kvinder er et vigtigt strategisk våben.

Når hustruer og mødre gruppevoldtages for øjnene af deres mænd og børn, sker det med det formål at få landsbybeboere til at flygte og efterlade jord og ejendele til militserne. Kvinderne får deres kønsorganer ødelagt, og de bliver ofte efterfølgende forladt af deres mænd og udstødt af samfundet.

Det er disse kvinder, som Denis Mukwege og hans stab hjælper til et fortsat liv, både fysisk og psykisk. Og de kommer stadig til Panzi-hospitalet, kvinderne, også selvom borgerkrigen er stilnet af.

”De unge drenge fra militserne lærte at dræbe, voldtage og ødelægge kvinder. Nu er de tilbage i samfundet, men når ingen tager sig af dem med psykologisk hjælp, fortsætter de med at gøre disse forfærdelige ting. Selv babyer bliver voldtaget. Vi får i gennemsnit to voldtagne småpiger ind om ugen. Det er helt uacceptabelt,” konstaterer Denis Mukwege.

Derfor må der handles på flere niveauer, mener han. Verdenssamfundet må sige fra over for sexforbrydelser, ligesom det er sket i forhold til brugen af kemiske og biologiske våben. Og som enkeltpersoner må vi tage ansvar. Det gælder ikke mindst mænd. Derfor har Denis Mukwege dannet gruppen V-MEN med det formål at få voldtægtsmændene isoleret og gjort til pariaer, som samfundet ikke vil acceptere.

”Ærlige og redelige mænd, der tager sig godt af deres hustruer og døtre, skal bryde tavsheden. Man skal ikke vente med at gøre noget, indtil det sker for ens egen kone. Med V-MEN vil vi vise samfundet, at man kun er en god og stærk mand, når man ikke voldtager og diskriminerer kvinder,” siger Denis Mukwege.

Det falder sjældent i god jord hos de congolesiske myndigheder, når lægen fra Bukavu påpeger, at alle har ansvar. I 2012 forsøgte fem ukendte gerningsmænd at myrde ham efter at have holdt hans to døtre som gidsler. Det skete, lige efter at han i FN havde kritiseret regeringen i DR Congo for at lade stå til.

Denis Mukwege drog i eksil i Europa med sin familie. Men en stor gruppe af hans patienter tiggede ham om at komme tilbage og sparede sammen til flybilletten ved at sælge løg og ananas på markedet.

I dag må han bo med sin familie på det stærkt bevogtede 400-sengshospital uden mulighed for et normalt socialt liv. Mens vi taler, patruljerer maskinpistolbevæbnede FN-soldater fra den fredsbevarende styrke Monusco forbi udenfor i hospitalshaven.

Myndighederne var også på tæerne, da Denis Mukwege sidste år modtog Sakharovprisen på 50.000 euro (373.000 kroner). Alle hospitalets bankkonti blev lukket med den begrundelse, at han skyldte i skat. I to måneder arbejdede personalet uden løn, indtil problemet blev løst. Denis Mukwege vil ikke fortælle hvordan. Han konstaterer bare, at han gør alt, hvad der står i hans magt for at kæmpe for sine patienter.

Denis Mukwege er glad for den store internationale påskønnelse af hans arbejde. Nobels Fredspris kan blive den ypperste.

”En pris har kun betydning, hvis den kan gøre en forskel for kvinderne her i Congo. Hvis en pris kan få verden til at forstå, hvad der sker for kvinder, forstå, at kvinder fortjener fred, lig-hed og respekt, så er det en vigtig pris,” siger Denis Mukwege.

Hundredtusinder af kvinder bliver verden over voldtaget i forbindelse med krige og konflikter. I byen Bukavu i den østlige del af DR Congo har en læge alene behandlet mellem 30.000 og 40.000 kvinder efter seksuel vold. -
Hundredtusinder af kvinder bliver verden over voldtaget i forbindelse med krige og konflikter. I byen Bukavu i den østlige del af DR Congo har en læge alene behandlet mellem 30.000 og 40.000 kvinder efter seksuel vold. - Foto: Lene Frøslev og Lene Topp