Vi vil ikke glemme. Vi vil ikke tilgive

Mordet på en ung kvinde i det sydlige Tyrkiet har ført til store demonstrationer over hele landet. Drabet er blot det seneste eksempel på den omfattende vold mod kvinder

Kvinder demonstrerer i den tyrkiske storby Istanbul efter mordet på universitetsstudenten Özgecan Aslan.
Kvinder demonstrerer i den tyrkiske storby Istanbul efter mordet på universitetsstudenten Özgecan Aslan. Foto: Erhan Demirta / Demotix / Corbis.

”Vi vil ikke glemme. Vi vil ikke tilgive,” lyder det gennem hele Tyrkiet i disse dage, og det ser ikke ud til, at pro-testråbet tager af i den nærmeste fremtid. Sloganet er til ære for den 20-årige universitetstuderende Özgecan Aslan, der sidst blev set på vej hjem i en minibus den 11. februar.

Özgecan, der tog bussen sammen med en veninde, var den sidste passager tilbage i bussen, da buschaufføren forsøgte at voldtage hende. Den unge pige forsvarede sig selv med peberspray, men blev stukket ihjel, hvorefter buschaufføren fik sin far og en ven til at hjælpe sig med at brænde liget til ukendelighed. Bagefter smed de den myrdede unge kvinde i en flod 40 kilometer fra byen Tarsus i det sydlige Tyrkiet. Her blev liget fundet to dage efter. Gerningsmændene er nu anholdt og har tilstået forbrydelsen.

”Mordet på Özgecan Aslan kan ikke ses som en enkelt brutal handling. Selvom lovgivningen om vold mod kvinder er blevet forbedret de seneste år, er lovene ikke gennemført til fordel for kvinder. Domstolenes strafnedsættelse til mordere, der slår kvinder ihjel, den vedvarende sexistiske diskurs fra regeringen og en politik, der lægger vægt på kvinders traditionelle rolle reducerer ikke vold mod kvinder - tværtimod, alt det opfordrer mændene til at blive ved,” siger Derya Kaya, programkoordinator i den tyrkiske kvindeorganisation Women for Women's Human Rights (Kvinder for kvinders menneskerettigheder).

Et stort antal kvindeorganisationer har været med i den seneste tids masseprotester, og de kritiserer regeringen for ikke at tage hånd om det voksende problem med vold mod kvinder. Når demonstranterne råber: ”Vi sørger ikke, vi gør oprør,” er det også et udtryk for en politisk og personlig kamp mod det tyrkiske regeringsparti AKP og dets politiske værdier. Mange tyrkere mener, at udviskningen af skillelinjen mellem politik og privatliv har øget volden mod kvinder. Også mænd iført nederdele har deltaget i demonstrationer for at vise deres sympati og solidaritet, der signalerer et klart budskab om, at kvinder ikke skal eller bør udsættes for overfald på grund af deres påklædning.

I 2014 blev der dræbt 281 kvinder i Tyrkiet, en stigning på 31 procent fra året før. De fleste blev dræbt af deres ægtefælle, en partner, far eller søn ifølge Women for Women's Human Rights.

”Özgecan Aslan er ikke den første kvinde, der er blevet udsat for vold i Tyrkiet, men hendes sag var for mange dråben, der fik bægeret til at flyde over. Derfor har hendes død også fået en symbolsk betydning,” siger Uygar Özesmi, direktør for Change.orgs (Forandring.org) Europa- og Vestasien-afdeling.

Organisationen er verdens største platform for underskriftindsamlinger, der skal fremme inddragelsen af borgerne i sager om menneskerettigheder.

En rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch om Tyrkiet fra 2011 dokumenterede vold i hjemmet og viste, at der var huller i den eksisterende lov om kvindevold, og at retshåndhævende foranstaltninger ikke gav kvinder tilstrækkelig beskyttelse. Nogle grupper, herunder fraskilte og ugifte kvinder, blev udelukket fra retsbeskyttelse, og politi og dommere forsinkede ofte udstedelsen af beskyttelsesordrer til de voldsramte kvinder.

I 2011 blev der med hjælp fra diverse kvindeorganisationer vedtaget en ny lov i Tyrkiets parlament om beskyttelse mod vold i hjemmet. Tyrkiet blev i 2012 også det første land til at stadfæste en europarådstraktat om vold mod kvinder - kendt som ”Istanbulkonventionen”. På det årlige møde i FN's kvindeorganisation i 2013 erklærede den tyrkiske minister for familie- og socialpolitik, Fatma Sahin, at den nye lov ville forbedre beskyttelsen af kvinder og forebyggelsen af vold mod dem, og at dens gennemførelse skulle overvåges nøje.

Men nogle måneder efter at Istanbulkonventionen trådte i kraft, blev tre kvinder i juli 2014 dræbt af deres partnere, alle på en enkelt dag, og der var mange lignende sager sidste år.

Mange kvinderettighedsorganisationer har derfor kritiseret det, der efter deres opfattelse er et mønster af retslig passivitet mod vold i hjemmet. Blandt andet derfor har kvinderettighedsaktivister flere gange fremhævet det stigende antal mord på kvinder og stigningen i antallet af voldtægter under AKP's regeringstid.

Kontroversielle udtalelser fra præsident Recep Tayyip Erdogan, der i sin tid som premierminister blandt andet udtalte, at ”man kan ikke betragte mænd og kvinder på lige fod”, har kun forstærket kritikken af AKP.