I dag er det muligt at se muslimske indvandrerkvinder gå klædt i burkaer i mange europæiske storbyer, men for blot 30 år siden kendte de fleste europæere kun de mørke kvindeklæder fra tv-udsendelser om de arabiske lande. Moskéer var dengang ligeledes et særsyn, men nu findes der muslimske menigheder overalt i EU.
Europa er ved at forandre sig, og i takt med at tusindvis af flygtninge strømmer til fra Mellemøsten og Balkan, vokser frygten for en islamisering af kontinentet markant blandt europæerne.
Angsten for islam er blandt andet ved at brede sig i Tyskland, et af de lande, som har modtaget flest flygtninge. Forbundsregeringen skønner, at mindst en million flygtninge vil komme til landet alene i år, og ifølge flere meningsmålinger er halvdelen af tyskerne bange for, at asylsøgerne med tiden vil islamisere EU's største land.
Den kendte tyske islamforsker og religionssociolog Rauf Ceylan opfatter denne angst som overdrevet. Han er overbevist om, at moskéerne trods de mange tilrejsende muslimske flygtninge vil opleve den samme tilbagegang, som kirkerne oplever.
”Vi vil se, at muslimerne i Europa bliver mindre og mindre troende, og at deres moskéer efterhånden vil stå lige så tomme som kirkerne. Muslimerne vil opleve den samme sekulariseringsproces, som det kristne Europa allerede er godt i gang med. Vi sociologer taler om begrebet 'cultural time lag', hvilket betyder, at en udvikling indtræder hos et folk tidsmæssigt forsinket. Europæerne har været igennem bestemte udviklingsprocesser, som muslimerne nu også vil gennemgå, og her tænker jeg først og fremmest på sekulariseringen af deres samfund."
"De kristne europæere er blevet sekulariserede tidligere end muslimerne, fordi en række betingelser længe har eksisteret i denne del af verden: De fleste lande er velfærdsstater, hvor befolkningen har social sikkerhed, og hvor det er muligt at individualisere sig. Landene er økonomisk stabile, store dele af befolkningerne er veluddannede, og kvinderne har rettigheder, kan studere og leve et fleksibelt liv. Alle disse faktorer har været medvirkende til, at kirkerne allerede har mistet en stor del af deres indflydelse på samfundene.”
Hvorfor er du sikker på, at den samme udvikling vil ske hos muslimerne?
”De første muslimer, der flyttede til Vesteuropa i 1960'erne, kom fra langt mindre sekulariserede samfund, men nu befinder de sig her i tredje generation, og vi har allerede de seneste år set flere tegn på, at de gennemgår en sekulariseringsproces: Den første generation indvandrere havde måske syv børn, men i dag får indvandrerægteparrene et eller to børn.”
”Mange muslimske forældre i den moské, hvor jeg kommer, er meget bekymrede over, at deres børn ikke vil have noget med religion at gøre. De frygter, at børnene helt vil forkaste både tro og traditioner. De ser, at deres børn ikke gifter sig så tidligt, som man gjorde før, og at de endda også bliver skilt eller holder op med at gå i moskéen.”
”Det er en helt normal sociologisk proces, at muslimerne begynder at tilpasse sig det samfund, de lever i. Alt andet ville jo betyde, at muslimer havde et særligt 'anti-tilpasningsgen', der gjorde dem immune over for sekularisering og integration, og det ville jo være noget pjat.”
”Sekulariseringen er allerede ved at komme i gang. Prøv bare at se, hvor broget det muslimske samfund er i Tyskland. Muslimerne har for længst utallige grupperinger ligesom resten af samfundet. De har alle former for livsstile, miljøer og ideologier.”
Hvis muslimerne er ved at blive mindre troende, hvordan kan det så være, at mange unge europæiske muslimer rejser til Syrien eller Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat, og at der overalt i de europæiske storbyer opstår parallelsamfund, hvor sharialovens regler gælder?
”Sekulariseringsprocessen har lidt stor skade på grund af begivenhederne den 11. september 2001. Lige siden Osama bin Ladens terrorangreb på USA er islam blevet gjort til et problem i integra-tionsdebatten i den vestlige verden, og selv sekulariserede muslimer har måttet opleve, at man betragtede dem som fanatiske islamister. Igennem denne isolering har islam fået vind i sejlene igen, fordi europæerne stempler den som en udlændingereligion.”
”Muslimerne er blevet tvunget ud i isolation, og mange af dem identificerer sig derfor med de muslimske menigheder. Når man i dag spørger muslimer om deres religion, siger 90 procent af dem, at de er meget troende, men det har intet med den religiøse udøvelse i praksis at gøre. I virkeligheden er måske højst 25 procent af dem praktiserende muslimer, men selv blandt de ikke-praktiserende muslimer identificerer de fleste sig med islam lige nu. I det øjeblik den muslimske religion bliver en normalitet i Europa, og europæerne holder op med at skære alle muslimer over én kam og endelig forstår, at de fleste af dem ikke er ortodokse, vil muslimerne genoptage sekulariseringsprocessen, og flere og flere vil holde op med at gå i moskéerne.”
Hvordan oplever du flygtningedebatten, der finder sted i Europa i øjeblikket?
”Europæerne diskuterer flygtningekrisen på en meget problematisk måde. Der er tale om en særdeles unuanceret offentlig debat, hvor man især lukker øjnene for, at flygtningene består af mange vidt forskellige etniske grupper, og at deres baggrund også er forskellig. Men man taler om dem, som om de var én stor samlet masse: 'De er alle fremmede fra Syrien, og dermed er de alle ortodokse muslimer og meget konservative mennesker.' Hver gang, jeg hører den slags udtalelser, spørger jeg mig selv, hvordan folk kan vide det. Vi har jo næsten ingen oplysninger om de mennesker, der kommer hertil. Selv på asylcentrene siger medarbejderne, at de mangler informationer om, hvem flygtningene er, og hvordan man skal tage sig af dem.”
”Det er jo ikke rigtigt, at alle de flygtninge, der kommer til os, er muslimer, eller at de er meget religiøse. Mange af dem flygter fra Islamisk Stat og er imod islam. Adskillige er slet ikke muslimer, men yazidier eller kristne, og der er også mange kurdere blandt flygtningene, som ganske vist er muslimer, men som er imod de andre muslimer. Alle oplever de her, at man skærer dem over én kam og gør dem til islamister. Selvfølgelig er det klart, at folk er bekymrede over de store strømme af flygtninge, fordi de forandrer samfundet, men man overser, at disse forandringer har nationale og globale årsager og ikke religiøse. Når noget sker i Rusland og Ukraine, har det jo også indflydelse på vores liv.”
”Efter 11. september 2001 gjorde vi islam til et stort problem i integrationsdebatten, og nu begår vi den samme fejl igen. Konflikten i Syrien opstod jo, fordi både ortodokse og sekulariserede muslimer ville af med (præsident, red.) Assad. Utallige grupper ville styrte regeringen, og konflikten havde oprindelig intet med religion at gøre. Der var tale om en rent politisk strid, og først senere har islamiske ekstremister udnyttet krisen. Alligevel gør europæerne religionen til et problem, og selv de muslimer, der har boet i Europa i 50 år, og som for længst har integreret sig, oplever pludselig, at de drages med ind i flygtningedebatten.”
”Mange muslimer holder kun fast i islam, netop fordi denne debat stadig varer ved. Efter min mening er det en stor fejl, at europæerne gør islam til et tema i flygtningedebatten.”
Hvis muslimerne ikke udgør en fare for Europa, hvorfor er vi så bange for islam?
”Vores holdning til flygtninge er et spejlbillede af den angst, der præger Europa i øjeblikket. Europæerne er bange af flere grunde: For det første oplever næsten alle lande en demografisk tilbagegang i befolkningen: Der fødes færre og færre børn, hvilket gør os bange for at uddø som folk. I Danmark har rejsebureauet Spies jo lige offentliggjort en reklamefilm om det lave fødselstal. Ifølge filmen skal folk, der gerne vil være bedsteforældre, sende deres voksne børn på sex-ferier, for ellers bliver der ikke lavet børnebørn. Filmen er blot ét ud af mange tegn på den angst, som europæerne føler ved tanken om den demografiske tilbagegang, som deres samfund udsættes for.”
”For det andet oplever Europa en meget stærk sekulariseringsproces. Mange mennesker føler sig fremmedgjorte over for kirker og alt, hvad der har med traditioner at gøre. Kirker nedlægges, familierne bliver mindre, og skilsmisserne tager til.”
”En tredje, vigtig årsag til, at europæerne er bange, er, at vores samfund - selv uden muslimer eller indvandrere - bliver mere og mere pluralistisk. Lige siden afslutningen af Anden Verdenskrig og især siden 1960'erne er europæerne blevet opdelt i utallige grupper og miljøer: Der var opportunistiske grupper og arbejdermiljøer, konservative grupper og humanister og så videre. Folk er i dag så forskellige, at det er blevet uoverskueligt at få et overblik over udviklingen, og det skaber en stor usikkerhed.”
”Naturligvis har økonomien også indflydelse på vores angst, og især krisen i Grækenland gør os bange for, hvordan fremtiden i EU ser ud.”
”Vi lider af alle disse former for angst, og derfor er det naturligt, at vi projicerer angsten over på en gruppe, som vi tror, hele tiden bliver større, nemlig muslimerne i Europa. Vi tror, at de alle er ortodokse, at de tit kommer i moskéerne, at de alle har mange børn, og at de hele tiden bliver flere, mens vi bliver færre, og at der derfor på et eller andet tidspunkt vil begynde en islamisering af vores samfund.”
Hvordan ser fremtiden ud for islam i Europa?
”Indtil nu har vi gjort islam til et problem på utallige områder: Når det drejer sig om arbejdsmarkedet, om uddannelsesområdet, eller når der er tale om sociale spørgsmål. Derfor oplever vi lige nu en stagnation. Mange muslimer trækker sig tilbage og isolerer sig med deres traditioner i stedet for at integrere sig. I samme øjeblik vi holder op med at se alle indvandrer-problemer som problemer forbundet med islam, vil sekulariseringen af muslimerne gå meget hurtigt, og vi vil opleve, hvor broget og mangfoldigt det muslimske samfund er.”
”Jo før vi begynder at føre flygtningedebatten på en saglig måde, desto hurtigere vil muslimerne holde op med at identificere sig med islam og begynde at integrere sig.”
”Jeg er overbevist om, at de første moskéer vil blive nedlagt om 30 eller 40 år, alene af den grund at der ikke er penge nok til at finansiere dem på grund af faldende medlemstal.”
”De muslimske menigheder kan allerede nu indstille sig på at skulle opleve den samme smerte, som kirkerne oplever nu. Derfor vil det være godt, hvis kirkerne sætter sig sammen med moskéerne og rådgiver dem om, hvordan man skal forholde sig i en tid med sekularisering,” mener Rauf Ceylan.