Prøv avisen

Ungarn skaber ny politisk ravage i EU-systemet

Allerede i september sidste år stod det klart, at tålmodigheden med Orbáns stadigt mere autoritære styreform er ved at være tyndslidt, da en række medlemmer af EPP stemte for en rapport, der anbefaler at rejse en såkaldt paragraf 7-sag mod Ungarn for brud på retsstaten. Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

Konflikten mellem Ungarns regeringsleder, Viktor Orbán, og de kristeligt-demokratiske partiledere i Europa er spidset til de seneste uger. I dag skal de stemme om, hvorvidt Orbáns parti stadig hører til i EU-Parlamentets største partigruppe

Nok er nok. Den ungarske regeringsleder, Viktor Orbán, er for alvor kommet i modvind blandt sine egne partifæller i de europæiske centrum-højrepartier med gentagne provokationer. Efter flere års spændinger omkring Orbán og hans såkaldte illiberale demokrati, er en del af de konservative partiledere nu parate til at tage et opgør med den europæiske højrefløjs ”enfant terrible”.

I dag skal de europæiske partiledere tage stilling til, om den ungarske premierministers parti, Fidesz, stadig hører til i kredsen af centrum-højrepartier i Europa. Eller om Fidesz vil blive sparket ud af Det Europæiske Folkeparti, EPP, Europa-Parlamentets største parti, blot få uger før valget til selvsamme parlament i dagene fra den 23. til den 26. maj.

”Ingen ønskede, at det skulle komme så vidt som til en mulig eksklusion. Men konflikten er nu kommet så langt ud og får så meget medieopmærksomhed, at en række partier ikke mener, de kan holde til at sidde med hænderne i skødet,” siger professor Marlene Wind, der leder center for europæisk politik ved Københavns Universitet.

Det, som har fået bægeret til flyde over, er Viktor Orbáns angreb på sine egne partifæller i EPP. Det gælder især formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, som har været genstand for en ungarsk plakatkampagne, hvor han sammen med den jødiske filantrop George Soros beskyldes for at true Ungarns sikkerhed med en plan om massiv og tvungen indvandring til Europa. Oveni har hans indgreb i retsstaten, deriblandt i retsvæsenets uafhængighed og universiteternes akademiske frihed, skaffet ham voksende kritik blandt partifæller især i de nordeuropæiske lande.

”Når et medlemsparti systematisk overtræder principperne for demokrati og retsstat, nytter dialog ikke,” skriver Ulf Kristersson fra det svenske Moderaterne og Petteri Orpo fra Finlands Nationale Koalitionsparti i et indlæg på netmediet EU Observer, hvor de anbefaler en eksklusion af Fidesz.

Allerede i september sidste år stod det klart, at tålmodigheden med Orbáns stadigt mere autoritære styreform er ved at være tyndslidt, da en række medlemmer af EPP stemte for en rapport, der anbefaler at rejse en såkaldt paragraf 7-sag mod Ungarn for brud på retsstaten.

Hidtil har EPP ellers skønnet, at den uregerlige ungarske regeringsleder er nemmere at kontrollere inden for partiet end uden for. Og Orbán selv, der er bannerfører for en højrenational kritik af EU og en stram indvandringspolitik baseret på kristne værdier, har ikke lagt skjul på, at han vil presse de moderate højrepartier til at vælge side:

Enten følger de Orbán til højre. Eller også lægger han efter EU-valget i maj sine mandater i EU-Parlamentet i en højrenational gruppe omkring især det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) og den italienske indenrigsminister Matteo Salvinis regeringsparti Lega, der i dag har hjemme i hver sin gruppe i parlamentet.

Viktor Orbán undskyldte i sidste uge i et brev til sine EPP-partifæller sit ”stødende sprogbrug”, men for kritikerne handler det ikke kun om provokationer, men om en politisk og værdimæssig kløft, som Det Europæiske Folkeparti skal afklare. De i alt 13 medlemspartier, som ønsker at ekskludere Fidesz, modsætter sig et højresving, netop som den franske præsident, Emmanuel Macron, forsøger at gøre EU-valgkampen til et valg mellem populister og modernister.

”De tyske kristelige demokrater i CDU/CSU har fået øjnene op for, at det kan koste vælgere på midten, hvis det ser ud som om, at den tyske spidskandidat, Manfred Weber, viser overbærenhed over for Viktor Orbán alene for at beholde Fidesz’ 12 mandater og bevare et flertal i Europa-Parlamentet, der kan sikre ham posten som ny formand for EU-Kommissionen,” siger Marlene Wind.

En række medlemspartier især i Østeuropa har meddelt, at de vil modsætte sig en ekslusion af Fidesz, og EPP’s franske formand, Joseph Daul, håber stadig at nå et kompromis, der kan holde Fidesz i folden. Det kan for eksempel ske, hvis Viktor Orbán accepterer at opgive sin kamp mod det Soros-finansierede Centraleuropæiske Universitet, som har set sig tvunget til at flytte til Wien, og som Manfred Weber efter eget udsagn havde en ”konstruktiv dialog” med Orbán om i Budapest i sidste uge.

Orbán skal i givet fald afveje, om Fidesz og den højrenationale dagsorden får størst fremdrift inden for EPP eller sammen med ligesindede partier som det polske regeringsparti PiS og det italienske Lega.

”Fidesz og det polske PiS er uenige med Salvini, der ønsker en europæisk fordeling af migranterne. Og PiS er skeptisk over for Rusland, som både Orbán og Salvini ser som allierede. Den højrepopulistiske gruppe i det nye EU-Parlament vil blive større, men også præget af indre splittelse,” siger Marlene Wind.