Religion bliver i stigende grad mobiliseret til at omstyrte samfundet og indføre en ny samfundsorden, som skal være bedre og mere retfærdig, fordi den er grundet i Guds lov. Det mener amerikaneren Mark Juergensmeyer. Han er professor i sociologi og globale studier ved University of California og en af verdens førende forskere i religion og vold.
Og europæiske regeringer reagerer i stigende grad på denne udvikling. I Danmark har regeringen i sidste uge fremlagt et lovforslag, der vil indføre en national sanktionsliste med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som skal nægtes indrejse til landet, hvis de er under mistanke for at kunne udgøre en trussel mod den offentlige orden. Og i lande som Frankrig, Belgien og senest Tyskland, hvor man i går anholdt en syrisk asylansøger, der er mistænkt for at have bånd til Islamisk Stat og have planlagt et bombeangreb i Chemnitz, føles truslen fra islamister allestedsnærværende, mens den offentlige debat om islams rolle i de europæiske samfund fylder stadig mere.
”Men det har ikke noget at gøre med, at folk bliver mere religiøse. Jeg har talt med terrorister og mennesker fra alle trosretninger, der begår vold i troens navn, og når man spørger ind til deres tro, er de faktisk ikke særligt troende. Men de har følelsen af at deltage i en form for kosmisk kamp mellem det gode og det onde. Og det er denne kosmiske kamp, der giver deres handlinger mening. Det gælder for jihadister, der kæmper i Islamisk Stat, men det gælder også for norske Anders Behring Breivik, som ganske vist var en enlig ulv. Men han var overbevist om at kæmpe som soldat i en hær med mange andre,” siger den amerikanske religionssociolog.
Han vurderer, at når vold i stigende grad er religiøst betinget, så skyldes det især globaliseringen og det pres på kulturel og religiøs identitet, som de medfølgende multikulturelle samfund har ført med sig.
”Globaliseringen indebærer en svækkelse af nationalstaten, og det resulterer i den følelse, at staten ikke længere forsvarer nationen og den nationale identitet. Omvendt kan også mindretallene føle, at deres identitet angribes, og at de ikke accepteres i det multikulturelle samfund. Frankrigs store problem er således en dårlig integration af landets muslimske befolkning. Globaliseringen har skabt en verden præget af ustabilitet og hastige forandringer, og alle disse frustrationer defineres i dag som religiøse konflikter, hvilket gør dem langt mere eksplosive, fordi man kan mobilisere forestillingen om at kæmpe i Guds navn,” siger Mark Juergensmeyer.
Han er kristen og aktivt troende. Det er vigtigt at præcisere, for han hører ikke til de svorne ateister som for eksempel den britiske biolog Richard Dawkins, der ser religiøs vold som et argument for ateisme.
Men i 30 år har Mark Juergensmeyer via sin forskning forsøgt at forstå, hvorfor alle religioner trækker et blodspor efter sig igennem historien. Og studeret denne ”mørke tiltrækningskraft mellem religion og vold”, som han udtrykker det. Nærlæst verdensreligionernes hellige tekster og fortællinger, studeret etnologiske beskrivelser af naturreligioner og interviewet hundredvis af terrorister fra alle trosretninger. Og hans konklusion er klar:
”Det synes rimeligt at antage, at vold i en vis forstand er indbygget i religion,” skriver han for eksempel i sin introduktion til forskningsantologien ”Princeton Readings in Religion and Violence” (Princeton-forelæsningerne om religion og vold).
”Man kan sige det på den måde, at ingen religion pr. definition er voldelig. Men alle religioner bør sætte spørgsmålstegn ved deres religiøse teksters forhold til vold og forbindelsen til faktisk voldsanvendelse,” siger Mark Juergensmeyer.
Han har for nylig været i Sverige, hvor han har deltaget i en international arbejdsgruppe, der arbejder med ”løsning af jihadistiske konflikter”. Juergensmeyer er en af de ledende deltagere i projektet, der ledes af Afdelingen for Freds- og Konfliktforskning ved universitetet i Uppsala. Og der er ingen tvivl om, siger han, at jihadisme og islamisk motiveret vold netop nu er den dominerende form for religiøs voldsanvendelse i verden.
”Målt på antallet af terrorhandlinger i de seneste år og størrelsesordenen af de enkelte angreb er der ingen tvivl om, at vold er mere knyttet til islam end til nogen anden religiøs tradition. Men det betyder ikke, at islam set i et historisk perspektiv er mere voldelig end andre religioner. Ser man alene på det 20. århundrede og antallet af mennesker, der blev dræbt i krige, borgerkrige, politisk undertrykkelse eller kolonisering, så har den kristne verden spredt langt mere død. Ingen religion eller kulturkreds kan sige sig fri. Alle har produceret vold, og alle har legitimeret vold med religiøse argumenter,” siger Mark Juergensmeyer.
Han begyndte sin forskning i 1980’erne med det meget voldsomme oprør blandt sikherne, et religiøst mindretal i Punjab i det nordlige Indien.
”Sikherne gennemførte en række politiske drab, ikke mindst mordet på den daværende indiske premierminister Indira Gandhi i 1984, og de stod bag massevis af tog- og buskapringer, hvor de dræbte passagererne. Jeg ville forstå, hvorfor medlemmerne af et trossamfund, hvis hovedbudskab er fred og ikke-vold, pludselig kunne begå voldshandlinger i deres tros navn. Der var økonomiske faktorer, samtidig med at sikherne følte sig kulturelt truet, og oprøret faldt til ro, da der kom en politisk løsning på sikhernes protester,” siger Mark Juergensmeyer.
”I de seneste 15-20 år har den politiske situation i Mellemøsten gjort islam særligt eksplosiv. Men i andre dele af verden er det en anden historie. I Myanmar og Sri Lanka er det meste af den religiøse vold knyttet til buddhismen. Hinduer i Gujarat-staten dræbte 3000 muslimer i 2002, og jødiske ekstremister i Israel begår i stigende grad terrorhandlinger. Antallet af dræbte efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001 var rekordstort, men der har været langt flere terrorhandlinger i USA begået af kristne end af muslimer. Husk på bombeattentatet mod en offentlig bygning i Oklahoma City i 2002, hvor 168 mennesker blev dræbt. Og i den engelsksprogede twittersfære er der nu flere opfordringer til vold fra kristne end fra muslimer. Ingen religion kan sige sig fri,” mener Mark Juergensmeyer.
I bøger som ”Terror in the Mind of God” (Terror i Guds sind) illustrerer han, hvordan alle religioners hellige tekster, fra hinduismens Bhaga-vad Gita til Det Gamle Testamente og Koranen, beretter om blodige slag, hvor Gud eller hans profet selv er hærfører. ”Gud er en kriger,” siger Anden Mosebog, og selv buddhistiske tekster som Maha-vamsa og Dipavamsa fra Sri Lanka er ifølge den amerikanske forsker beretninger om buddhistiske kongers blodige slag.
”Den kosmiske kamp mellem det gode og det onde er netop et fællestræk, som næsten alle religioners hellige tekster og beretninger deler. Kristendommen har ikke taget krigsråbet fra de øvrige religioner op, men det har ikke forhindret kristne i at sprede død og ødelæggelse. Og i den protestantiske retorik finder vi mange henvisninger til ’de kristne krigere’, der kæmper for det gode. Det, vi skal spørge os selv om, er, hvilken funktion voldsbillederne har i vores tro,” siger Mark Juergens- meyer.
De religiøse teksters fascination af død og vold kan for eksempel ses som en måde at forholde sig til døden som livsvilkår. Mennesker er på én gang frastødt og fascineret af død og vold – som urmennesket, der dræbte byttedyrene i en form for blodig ophidselse, men som samtidig også følte skyld over at tage livet af et levende væsen.
Denne parallel er udviklet af den tyske religionshistoriker Walter Burkert. Op igennem det 20. århundrede har så forskellige tænkere som sociologen Émile Durkheim og Sigmund Freud forsøgt at forstå sammenhængen mellem religion og vold. Den nu afdøde Stanford-professor René Girard så religion som et middel til regulering af vold.
Religiøst motiveret vold kan virke som en sidste udvej, en slags ventil, der letter overtrykket i et samfund, hvor rivaliteten mellem mennesker har ført til anarki og kaos. Ved at ofre syndebukken genoprettes roen, indtil rivaliteten igen tager overhånd, mente René Girard, der så Kristi død på korset som afslutningen på denne cyklus: Offeret ses for første gang som uskyldigt, ikke som det selvforskyldte offer for retfærdig vrede.
”De religiøse teksters vold kan i det hele taget ses som en metaforisk vold, der skal fungere som lynafleder for virkelig vold. Derfor har offer-temaet og også ofringer, først menneskeofringer og siden dyreofringer, til alle tider været en del af religiøs tro som en ritualiseret form for vold. Spørgsmålet er så, under hvilke omstændigheder denne symbolske eller metaforiske vold bliver til fysisk vold,” siger Mark Juergensmeyer.
Og her er det politiske, sociale og i nogen grad kulturelle faktorer, der trykker på udløseren.
”Svækkelsen af sunni-muslimsk magt i Irak efter den amerikanske invasion til fordel for en shia-muslimsk regering er en af disse faktorer, som er blevet nævnt igen og igen, når jeg har interviewet jihadister i Syrien og Irak. I Europa og Frankrig er katalysatoren den økonomiske marginalisering og mislykket integration af mindretallene. Islam giver de vrede unge mænd en perfekt lejlighed til at skrive deres personlige frustrationer ind i en større fortælling om godt og ondt,” siger Mark Juergenmeyer.
Han peger også på de apokalyptiske visioner om verdens undergang i mange religiøse tekster, og når denne forestilling om verdens ende smelter sammen med en religiøst revolutionær bevægelse, uanset om det er Islamisk Stat i dag eller den japanske sekt Aum Shinrikyo, der spredte nervegassen sarin i metroen i Tokyo i 1995, så får man ”en meta-retfærdiggørelse af religiøs vold”, mener Mark Juergensmeyer.
Men er det rimeligt at sidestille isolerede voldshandlinger begået af enkeltpersoner eller marginale ekstremister med den massive islamiske volds-propaganda, der fører til krige, overgreb og terrorhandlinger på flere kontinenter?
”Paven har vakt harme for at sige, at han ikke kunne kritisere islamisk vold uden at kritisere vold begået af kristne, også selvom denne vold ikke er religiøs vold, men hustruvold eller drab. Jeg mener, han har ret. Vold er almenmenneskelig. Alle vil gerne se deres egen tro og kultur som god og fredselskende. Men vi må hver især se vores religiøse teksters voldspotentiale i øjnene,” siger amerikaneren.
”Mange hævder så, at der er tale om misbrug af de religiøse tekster begået af lyssky ekstremister, og at religionerne i virkeligheden er fredsbærere. Det er jeg delvist enig i, for størsteparten af alle religøse tekster prædiker tilgivelse og nåde. Hele tanken om drab mødes med afsky. Men voldsberetningerne er der. Og det må religionerne forholde sig til. Man kan heller ikke forstå kristendommen uden at forstå korset og korsfæstelsen, men det er også slående, at vi bærer et torturinstrument om halsen som tegn på Guds kærlighed og tilgivelse. Kunne vi forestille os at gå rundt med en elektrisk stol?”, spørger Mark Juergensmeyer retorisk.