Den 14-årige Hussaini fra Burkina Faso har ikke været i skole, siden landsbyskolen blev angrebet for over et år siden midt i skoletiden.
”Vi hørte skrig. Så begyndte nogle at skyde. De skød vores lærere og dræbte en af dem. De satte ild til klasseværelserne,” fortæller han i en ny rapport fra FN’s børneorganisation, Unicef, om tvungne skolelukninger i Vest- og Centralafrika.
Ifølge rapporten fra Unicef er der i perioden fra slutningen af 2017 til juni i år sket en tredobling i antallet af skoler, der er lukket på grund af vold. Mens godt 3000 skoler var blevet lukket i 2017, er tallet siden nået op på 9272 lukkede skoler i de otte lande, rapporten omhandler. Det har betydet, at i alt 1,9 millioner børn ikke længere kan komme i skole på grund af vold i de pågældende lande.
Det er især i de to vestafrikanske lande Cameroun og Burkina Faso, at udviklingen er gået i den forkerte retning. I Cameroun er 4400 skoler blevet tvunget til at lukke siden 2017. Det samme gør sig gældende for 2000 skoler i Burkina Faso.
Det er primært den islamistiske terrororganisation Boko Haram, der står bag den vold, som tvinger skolerne til at lukke. To af organisationens mærkesager er, at vestlig uddannelse er en synd, og at det derfor kun er islamiske uddannelser på koranskoler, som er acceptable. Desuden mener terrorgruppen ikke, at piger skal uddannes.
Derfor er det heller ikke kun offentlige skoler, der bliver angrebet af Boko Haram, fastslår Hannah Hoechner, lektor i uddannelse og international udvikling ved East Anglia Universitet i Storbritannien. Hun har blandt andet udført feltarbejde på koranskoler i det nordlige Nigeria.
”I de områder, der bliver kontrolleret af Boko Haram, bliver lærerne på de islamiske skoler enten tvunget til at tilpasse deres undervisning til Boko Harams ideologi – eller også bliver de forfulgt,” siger hun.
Fordi de nigerianske sikkerhedsstyrker også går efter de islamiske skoler, som de mistænker for at rekruttere til Boko Haram, kommer nogle af disse skoler under beskydning fra både Boko Haram og militæret, lyder det fra Hannah Hoechner.
Det er svært at udlægge det stigende antal skolelukninger på anden vis, end at det er lykkedes Boko Haram at føre en central del af sin ideologi ud i livet. Det vurderer professor i religion og politik ved det miljø- og biovidenskabelige universitet, NMBU, i Norge, Stig Jarle Hansen, der er forfatter til bogen ”Jihad, Sahel and Rift” om afrikanske jihadorganisationer.
”Her er tale om en organisation, der begyndte som en protestorganisation mod vestlig uddannelse. Derfor er skolelukningerne også vigtige symbolske sejre for organisationen,” siger han.
Konsekvenserne kan være store for de 1,9 millioner børn, der ikke længere kan komme i skole. Under Hannah Hoechners feltarbejde hørte hun tit nigerianerne sige, at ”børn, der ikke får chancen for at gå i skole, går i stykker”.
”Lærdom og viden er højt værdsat, og unge mennesker føler sig udelukket, hvis de ikke har mulighed for at gå i skole. De børn fra internt fordrevne familier, som jeg interviewede i Kano (en delstat i det nordlige Nigeria, red.), skammede sig over ikke at gå i skole,” siger hun.
Den burkinske præst Arcadius Sawadogo er også af den holdning, at det er altafgørende for børnenes udvikling, at de igen kan komme i skole.
”Uden uddannelse går vores børn en fremtid med arbejdsløshed og fattigdom i møde. Det er en katastrofe,” siger han i rapporten fra Unicef.