Situationen for kristne i Egypten har nået et nyt lavpunkt, efter at en større sprængladning i går blev detoneret ved landets største kirke, den koptiske Sankt Markus Katedralen i Kairo.
Mindst 25 blev dræbt og over 40 såret, da bomben blev udløst ved kirketid i går formiddags i en mindre kirke, der ligger i forlængelse af katedralen. Adskillige af de døde er kvinder og børn. Og billeder fra angrebet viser en stærkt medtaget kirke, hvor vinduerne er blæst ud, og inventaret ligger spredt hulter til bulter i kirkerummet.
Forfølgelsen af kristne begyndte at tage til i 2011, efter at Egyptens mangeårige præsident Hosni Mubarak blev væltet, og Det Muslimske Broderskab kom til magten. Situationen blev dog mærkbart forbedret, da landets nuværende præsident Abdel Fattah al-Sisi et par år senere blev præsident. Han indledte en større jagt på islamister og lovede, at Egypten igen ville blive sikkert for landets kristne minoritet.
Men i løbet af i år er problemerne for kristne igen taget til med stadig flere voldelige overfald og afbrændinger af kirker. Og med bombeangrebet i går er tiden for de kristne igen skruet tilbage til før, Sisi kom til magten. Det forklarer Cornelis Hulsman, chefredaktør ved det egyptiske netmedie Arab-West Report og ekspert i tvær- religiøse forhold i Egypten.
”Sisi har bestemt hjulpet kristne på flere punkter. Men når man ser på omfanget af vold imod kristne, virker det til, at det i dag har nået et omfang, der overstiger, hvad vi tidligere har set,” siger han.
Problemerne for kristne er især taget til i Minya-provinsen et par hundrede kilometer syd for Kairo. Her har der det seneste år været talrige episoder med religiøst motiveret vold imod kristne. Blandt andet er en ældre, kristen dame blevet slæbt nøgen igennem gaderne af en rasende folkemængde, en præst er blevet skudt, og bygninger og kirker brændt ned.
Gårsdagens angreb er dog en væsentlig optrapning, og det er det største angreb imod kristne i Egypten, siden en bombe dræbte mindst 21 ved en nytårsgudstjeneste i Alexandria i 2011. Sisi erklærede i går de næste tre dage for nationale sørgedage.
Ingen har endnu taget skylden for bomben, men omfanget af angrebet vidner om, at det formentlig handler om noget andet, end de stridigheder der udspiller sig lokalt mellem muslimer og kristne i Minya. Det forklarer Hans Christian Korsholm Nielsen, leder af Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo.
”Mange af de problemer, vi har set det seneste år, bunder i lokale konflikter, der i udgangspunktet ikke behøver at have meget med religion at gøre. Angrebet i Kairo ser ud til at have en helt anden dagsorden ved at prøve at skabe splid mellem kristne og muslimer og dermed destabilisere regimet,” siger han.
I så fald virker det mere oplagt, at angrebet skal ses i forlængelse af den større kamp, det egyptiske regime for tiden udkæmper mod forskellige jihadistiske grupper på Sinai-halvøen. Adskillige af grupperne er en del af terrornetværket Islamisk Stat, og hundredvis af soldater og politifolk er blevet dræbt i kampene den seneste tid. Så sent som i lørdags sprang en anden bombe i Egypten og dræbte seks politimænd, hvor en militant gruppe efterfølgende tog ansvaret.
Chefredaktøren Cornelis Hulsman er enig i, at gårsdagens bombeangreb skal ses i et større perspektiv end blot lokale stridigheder mellem kristne og muslimer.
”Katedralen er også den koptiske pave Tawadros hovedsæde. Kirken repræsenterer dermed også paven, som ikke bare er leder af den koptiske kirke, men også en af Sisis stærke støtter. Dermed bliver kirkelederen og resten af kirken set som en del af det apparat, der de seneste år har undertrykt islamisterne,” siger han.8
