Den sidste søndag i marts gik en kvinde i den franske by Nancy ind på et apotek – et af de eneste steder i byen, der havde åbent. I stedet for at købe medicin betroede kvinden sig til ekspedienten og fortalte om den vold, hun var udsat for fra sin mand i hjemmet. Kort efter blev manden, ifølge den amerikanske nyhedsstation CNN, anholdt.
Som Kristeligt Dagblad tidligere har skrevet, registrerer flere lande en stigning i volden mod kvinder under corona-nedlukningen. Såvel Indien, Frankrig, Tyskland, Tunesien, Kina som andre lande har mærket en markant stigning i antallet af anmeldelser om vold i hjemmet. Det har fået FN’s generalsekretær, António Guterres, til at opfordre til, at tiltag mod vold skal være en del af landes handlingsplan for pandemien, ligesom paven har opfordret til bøn for de voldsramte kvinder og Verdenssundhedsorganisationen WHO har lavet landevejledninger mod vold i hjemmet.
I Danmark oplevede organisationen Danner, der arbejder nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder og børn, mere end en fordobling af henvendelser fra kvinder, som ønskede at komme på krisecenter under de første uger af Danmarks nedlukning. Hvor der plejer at være cirka to kvinder om dagen, som henvender sig til den nationale hotline med ønske om en plads på krisecenteret, ringer nu omkring fem kvinder om dagen. Ifølge vicedirektør i Danner, Mette Marie Yde, har Danners samarbejdspartnere i udlandet set samme mønster. I for eksempel Tunesien skete der en firedobling af henvendelser fra voldsramte kvinder, da samfundet blev lukket ned på grund af coronavirus.
”Det er det samme billede, vi ser i hele verden lige nu: Volden stiger i hjemmene, men kvinderne har svært ved at slippe væk, fordi de er sammen med voldsudøveren hele døgnet,” siger hun.
Men hvorfor stiger volden i hjemmet under pandemien? Den franske filosof og forfatter Simone de Beauvoir (1908-1986) skrev i sin tid, at der kun skal en krise til at rulle kvinders rettigheder tilbage. Det er også vilkåret under verdenssamfundets corona-nedlukning, mener Mette Marie Yde. Hun henviser til forskning, der viser, at krisesituationer har en negativ virkning på kvinders rettigheder. Derfor er hun ikke overrasket over, at kønsbaseret vold i hjemmet eskalerer netop nu.
”Når et samfund er i krise, forplanter det sig ned i familien. Voldsudøvere kan være frustreret over at miste kontrol, som de prøver at genvinde ved at kontrollere nærmiljøet. Flere voldsramte kvinder beskriver det som at gå på æggeskaller i hjemmet, hvor de prøver at justere sig efter voldsudøverens humør,” siger Mette Marie Yde.
Den eskalerende vold kan få store konsekvenser for verdenssamfundet, også efter coronaen, vurderer den bulgarske advokat Genoveva Tisheva, der sidder i FN’s kommission for udryddelse af diskrimination mod kvinder, Cedaw. Ifølge kommissionen er der data fra lande i alle verdensdele, som viser, at der er op til 30 procent flere nødopkald fra kvinder, der oplever vold i hjemmet og ønsker at få plads på krisecentre.
”Mange lande har ikke kapacitet til at tackle den eskalering af vold, der sker. Pandemien skaber mange problemer verden over, og volden risikerer at blive glemt i mængden. Derfor er det vigtigt at lave tiltag mod volden med det samme, som vi har gjort ved eksempelvis at guide til kodeord, kvinder kan bruge i offentligheden, hvis de oplever vold derhjemme, og oprettelse af flere krisecentre. Vi er især bekymret for, hvilket udfald vi ser i fremtiden, da det ikke er alle kvinder, som har mulighed for at indrapportere volden,” siger hun.
Ifølge CNN har lande som Frankrig og Spanien indført et system, som skal hjælpe voldsramte kvinder. Her kan kvinderne bruge kodeordet ”mask 19” på apoteker og i åbne butikker, hvis de bliver udsat for vold, men ikke har mulighed for at sige det højt.