I USA forfærdes befolkningen over tre voldsomme masseskyderier i løbet af den seneste uge. I Tyskland har en række brutale mord og drabsforsøg forstærket en i forvejen udbredt stemning af ængstelse og vrede.
I USA kan man ikke længere vide sig sikker i supermarkeder eller på skoler. På tyske togstationer ser man sig en ekstra gang over skulderen, efter at en tilfældig otteårig dreng for en uge siden blev skubbet ud foran et tog af en formodet psykisk syg eritreisk mand. Drengen døde af sine kvæstelser. Forud for tragedien blev en eritreisk mand i juli skudt på åben gade af en tysk højreekstremist, og i juni blev den kristen-demokratiske politiker Walter Lübcke, som forsvarede flygtninge, dræbt ved sit hjem, også af en formodet højreekstremist. Dertil kommer de gentagne rømninger af et friluftsbad i vesttyske Düsseldorf, efter at store grupper af indvandrerdrenge har chikaneret og truet gæster og personale.
Så forskellige som eksemplerne er, tegner de alle et billede af et vestligt samfund, som i stadig større grad præges af usikkerhed og forråelse, lyder det fra flere sider.
Vold bliver i stigende grad brugt som en ”modstandsret”, siger Andreas Zick, tysk socialpsykolog og leder af instituttet for interdisciplinær konflikt- og voldsforskning ved Bielefeld Universitet.
”Der er meget, der tyder på, at vi i hyppigere grad oplever vold, som har til formål at fremme egne interesser,” siger han til det tyske magasin Der Spiegel og tilføjer, at denne tendens især gør sig gældende blandt mennesker, ”som har mistet deres bånd til staten og samfundet og ikke længere tager del i basale demokratiske værdier”.
En vigtig årsag er den næsten fuldstændige afvikling af bredt anerkendte autoriteter, mener Peter Schallenberg, professor i moralteologi og etik ved det teologiske fakultet i Paderborn sydvest for Hannover.
Hans pointe bakkes op af en række eksempler i Tyskland over de seneste år: En mand har pudset sin hund på en kvindelig politibetjent, da hun ville undersøge en ildebrand. Brandmænd har fået flasker kastet efter sig. Buschauffører er blevet slået, fordi de afviste individuelle ønsker om at stoppe bussen. Og på gaden spytter og råber demonstranter efter hinanden, senest efter drabet på den otteårige dreng i Frankfurt.
Den tiltagende aggressive adfærd hænger sammen med en udbredt eksistentiel angst og mistillid, som i hvert fald kan spores tilbage til 1968-oprørets opgør med givne autoriteter, herunder kirke, familie og stat, vurderer Peter Schallenberg.
”De kristne kirkers autoritetstab og tabet af troen har næsten automatisk ført til en radikal individualisering, især i byområder. Det radikalt udskilte individ befinder sig som et sandkorn i en atomiseret menneskemængde, der for ham ikke længere er et fællesskab, men blot et samfund. Tabet af tillid til myndigheder og frygt og usikkerhed i forhold til ens egen lykke fører meget hurtigt til aggressiv adfærd.”
Peter Schallenberg peger på, at følelsen af eksistentiel usikkerhed er blevet intensiveret i Tyskland siden flygtningekrisen i 2015 hvorefter landet tog imod over en million asylansøgere.
Uanset, hvor man ser hen i den vestlige verden, lader antallet af mennesker præget af eksistentiel usikkerhed til at være stigende, påpeger Spiegel. I USA kritiseres præsident Donald Trump for at fremme frygt og had med sine udsagn om, at USA invaderes af kriminelle indvandrere sydfra – senest efter de to masseskyderier i weekenden, hvor mindst 31 mennesker mistede livet. I Frankrig har de gule veste ”skubbet civil ulydighed til ubærlige højder”. Og i Storbritannien har had og splittelse over Brexit blandt andet ført til mordet på Labour-politikeren Jo Cox.
Det burde ikke overraske os, at vestlige samfund er blevet mere ekstreme, mener Andreas Zick. For alle niveauer af vores samfund har ”i årevis prædiket selvhævdelse og egeninteresse”, siger han til Spiegel. Forskningen ved hans eget institut viser, at accepten af og viljen til at anvende vold er steget i den brede tyske befolkning, især siden udbruddet af finanskrisen i 2008.
Individualiseringen medfører, at vi har langt mindre med andre mennesker at gøre end tidligere, påpeger det tyske magasin. Allerede for to årtier siden påpegede den amerikanske sociolog Robert Putnam i sin bog ”Bowling alone” (At bowle alene), at stadig færre amerikanere er medlemmer af partier eller foreninger, går i kirke, drikker en fyraftensøl med kollegaerne og dermed møder andres holdninger og livsfortællinger. Sideløbende er private vagtværn, sikkerhedsudstyr og våben såsom peberspray blevet stadig mere udbredt. De, der isolerer sig og undgår social kontakt, er også mere tilbøjelige til at lade sig styre af ukontrollerede instinkter, og det er intet tilfælde, at masseskyderier ofte begås af gerningsmænd beskrevet som ”ensomme ulve”, skriver Spiegel.
De aktuelle brutale voldshændelser er dog ikke udtryk for, at vestlige samfund er blevet mindre sikre og mere voldelige. Undersøgelser peger på det modsatte. I en tysk sammenhæng har omfanget af svære voldsforbrydelser som mord og drab aldrig været så lille som nu, påpeger en af Tysklands førende kriminologer Christian Pfeiffer. Men den verbale vold er taget til, og den rå tone på sociale medier har været med til at legitimere en mere forrået omgang med hinanden i virkeligheden.
”Vi oplever en virkelighed på sociale medier, hvor den følelsesmæssige temperatur er faldet, og hvor interaktion med hinanden, som i andre lande, er kendetegnet ved hadefulde ytringer. Efter tilstrømningen af flygtninge til Tyskland oplevede vi en bølge af had på Internettet rettet mod flygtninge, politiet og mod politikere. Anonymitet på sociale medier er den egentlige årsag til problemet. Folk er i stand til at udtrykke deres vanvid uden nogen konsekvenser. Det har forgiftet diskussionsklimaet i vores samfund,” siger han.
På nogle områder kan verbal vold føre til øget risiko for korporlig vold, påpeger Pfeiffer.
”Især i højreekstremistiske miljøer udveksles hadefulde videoer og synspunkter, som bevirker, at de ikke har blik for andet end en antaget fjende, og det er et problem, der holder politiet på tæerne,” siger han og henviser til den voksende bekymring for vold og terrorangreb begået af nynazister og højreekstremister.