Otte måneder efter parlamentsvalget – og stadig uden regering – styrer Irak mod det værste voldskaos siden krigens begyndelse i 2003. Omfattende angreb mod regeringsinstitutioner, shiamuslimske nabolag og kristne borgere har gjort denne uge til en af de mest dramatiske siden 2003. Efter mindst 19 terrorangreb i Bagdad i løbet af i tirsdags og et blodigt angreb mod kristne i en kirke i søndags overvejer den irakiske ledelse at erklære udgangsforbud i Bagdad for at dæmpe den seneste bølge af vold.
De seneste angreb menes at være et direkte resultat af de seneste måneders magtvakuum, hvor de væbnede grupper forsøger at skabe en kaotisk situation, der i sidste ende er til deres egen fordel.
Judith Yaphe, der er seniorforsker ved National Defence University i Washington, mener også, at de væbnede grupper forsøger at tjekke, hvor stærkt de væbnede styrker står bag Nouri al-Maliki, der er favorit til premierministerposten.
Ansvaret for angrebene tilskrives hovedsagligt væbnede sunnimuslimske grupper, der ønsker at bekæmpe al-Maliki, fordi han nyder massiv støtte fra det shiamuslimske naboland Iran. I løbet af de seneste måneder er al-Maliki blevet beskyldt for at oprette politiske og militære grupper, der på den ene side kan være med til at bekæmpe de væbnede sunnimuslimske grupper, men som også efterlader en smag af den magtcentralisering, Saddam Hussein gjorde brug af for at holde det irakiske samfund i et jerngreb.
Sådan en udvikling vil stå i stærk kontrast til USA's planer om at demokratisere Irak, og for de væbnede sunnimuslimers vedkommende vil det betyde, at det shia-muslimske flertal vil komme til at stå endnu stærkere i fremtiden.
Judith Yaphe mener derfor, at de seneste angreb højst kan forsinke den ventede regeringsdannelse i et par måneder. Men de vil i sidste ende ikke have nogen indflydelse på Irans rolle i fremtidens Irak.
"Ingen irakiske ledere kan tillade sig at have et dårligt forhold til Iran," siger Judith Yaphe.
Samtidig med at de væbnede irakiske sunnimuslimer føler sig presset af den stigende iranske indflydelse, har de kastet sig ud i åben krig mod landets kristne befolkning med erklæringer om, at "alle kristne er legitime mål".
Årsagen til det seneste angreb mod kristne i Irak, hvor flere end 50 personer blev dræbt, er ifølge al-Qaeda, at kristne koptere i Egypten i øjeblikket tilbageholder nogle tidligere kristne kvinder, der angiveligt har konverteret til islam. Al-Qaeda gav for nylig kopterne en tidsfrist på løsladelsen af kvinderne, og da denne ikke blev overholdt, fandt angrebet på kirken sted.
"Alle kristne centre, organisationer, institutioner, ledere og troende er legitime mål for mujahideen (hellige krigere) overalt," står der i en pressemeddelelse, som al-Qaeda-organisationen har lagt ud på internettet efter angrebet på kirken.
"De dødbringende sværd vil ikke blive hævet fra nakken på Vatikanets ledere og deres menigheder, så længe de ikke tager afstand fra, hvad der sker i Egypten," står der i pressemeddelelsen, der ikke kun henvender sig til kristne i Irak. Frygten for, at al-Qaedas trusler vil føre til fornyet vold i Egypten mellem islamister og det koptiske mindretal, er blevet debatteret i de egyptiske medier hele ugen. Og selvom de egyptiske sikkerhedstjenester synes at have et godt tag i de fleste terrorgrupper i Egypten, har al-Qaedas trusler også en virkning på andre dele af befolkningen, der kan opfatte truslerne som et grønt lys til at skærpe tonen over for det kristne mindretal.
Ved en mindehøjtidelighed i denne uge for de myrdede kristne læste kristne ledere i Bagdad et brev fra paven op for de fremmødte.
"I årevis har volden præget dette land, og de kristne er blevet ofre for de mest afskyelige terrorangreb," stod der i pavens brev til de kristne irakere.
Angrebet mod kirken kommer blot en uge efter afslutningen på en særlig konference i Vatikanet, hvor kristne ledere fra Mellemøsten forsøgte at finde løsningsmodeller på de kristne mindretals krise i mange af de mellemøstlige lande.