Det forplantede sig som et chok gennem hele Irak, da ekstremistiske krigere fra Islamisk Stat i sommeren 2014 kørte triumferende ind i den irakiske storby Mosul på ladet af deres hvide Toyotaer. Pludselig var landets næststørste by under fuldstændig kontrol af en terrorbevægelse. Og den på papiret langt overlegne irakiske hær havde i praksis vist sig så svag, at ekstremisterne på blot ganske få dage havde fået fordrevet den fra byen.
Men set inde fra Mosul var chokket over de sunni-muslimske islamisters ankomst mindre. De var snarere en kulmination på mange års problemer med religiøst motiveret vold i byen.
”Sunni-muslimerne i Mosul er ekstremt fanatiske. Det er ikke noget nyt. Men vi levede med det,” lød det fra den syrisk-ortodokse ærke-biskop over Mosul, Nicodemus Sharaf, da Kristeligt Dagblad mødte ham i Irak, efter at han som en af de sidste kirkeledere var flygtet ud af byen.
Mosul er en hovedsageligt sunni-muslimsk by, men har i generationer samtidig været et af Iraks mest mangfoldige steder med et væld af forskellige religiøse og etniske minoriteter. Blandt andet er det i Mosul og den omkringliggende region, at landets assyriske kristne har holdt til i op mod 1900 år. Men over de seneste 10 til 15 år er billedet af den mangfoldige region begyndt at krakelere, mens den religiøst motiverede vold og forfølgelsen af minoriteter er taget til.
Talrige bombesprængninger og bortførelser fik i midten af 2000’erne over 10.000 kristne til at flytte væk. Og efter at IS tog magten over byen, er samtlige af Mosul og omegns cirka 150.000 kristne flygtet.
For at forstå, hvad problemerne med den sunni-muslimske ekstremisme i byen bunder i, skal man i første omgang tilbage til 2003, hvor landets tidligere diktator, Saddam Hussein, blev væltet af den amerikanske invasion. Det forklarer Johan Franzen, mellemøsthistoriker med særlig ekspertise i Irak ved det britiske East Anglia Universitet.
”Mosul er en del af Iraks sunni-muslimske centrum, og det var her, at mange af Saddam Husseins Baath-partis støtter kom fra. De var en del af landets magtfulde elite, men blev marginaliseret af amerikanerne til fordel for et shia-muslimsk domineret styre. Invasionen ændrede fuldstændig ved Iraks magtbalance,” siger han.
Det førte til, at et stort antal tidligere Baath-ledere stod tilbage med et ønske om at genvinde den magt, de tid- ligere havde haft. Samtidig ønskede de at hævne sig over Bagdads nye, shia-dominerede styre, der gjorde livet vanskeligt for Iraks sunni-muslimske mindretal. I Mosul fandt de forsmåede partiledere et interessefællesskab med sunni-muslimske ekstremister, der voksede sig stadig stærkere.
”Mosul har altid været mere konservativt end resten af Irak. Og byen har gennem historien ofte været associeret med en vis grad af ekstremisme. I 1960’erne og 1970’erne var det dog ikke en religiøs, men derimod en nationalistisk ekstremisme, der prægede byen. Men efter Saddam Husseins fald har vi set, at den nationalistiske og religiøse ekstremisme er blevet forenet imod shia-regimet i Bagdad,” siger Johan Franzen.
Mens den amerikanske invasion skabte meget af fundamentet for den religiøse sunni-muslimske ekstremisme i Mosul, så gav den irakiske borgerkrig i 2006-2007, der hovedsageligt var en væbnet konflikt mellem landets shia- og sunni-muslimer, yderligere vækstbetingelser for de militante ekstreme grupperinger i byen. Derudover har den syriske borgerkrig også sat sit præg på byen, allerede før IS’ krigere kørte ind over bygrænsen i 2014. Det forklarer Ronen Zeidel, forsker i Iraks historie ved Moshe Dayan Center for Mellemøststudier ved Tel Aviv Universitet.
”Mosul er mærket af, at den ligger tæt på Syrien, og at man så nemt har kunnet krydse grænsen. Det har betydet, at mange religiøse krigere har brugt byen som base,” siger han.
Ronen Zeidel tilføjer, at den religiøse ekstremisme også har rødder i Saddam Husseins tros-kampagne i 1990’erne. Den var den irakiske leders forsøg på at skubbe landet over i en mere islamisk retning og styrke Iraks religiøse karakter. Blandt andet blev alkohol forbudt, og koranstudier kom på pensum i skolerne. Men den førte også til, at islamistiske grupper fik større spillerum, og at fundamentalismen blomstrede op.
Selvom det i øjeblikket er den religiøse ekstremisme, Mosul er kendt for, tegner den ifølge Ronen Zeidel langtfra et fyldestgørende billede af byens halvanden million mennesker store befolkning.
”Vi hører meget om, at Mosul er blevet arnestedet for voldelig ekstremisme. Men flertallet er sådan set blot traditionelle muslimer. Når man ser på de politikere, der bliver valgt i byen, så er de tættere på at være sekulære end fanatisk religiøse,” siger han.
Ikke desto mindre har den religiøse ekstremisme og de sekteriske spændinger bidt sig så godt fast i byen, at de også kaster et dystert skær over fremtiden. Ganske vist kæmper både den irakiske og kurdiske hær i øjeblikket om at befri byen fra IS, og meget tyder på, at de ekstreme islamister i løbet af en overskuelig fremtid vil blive besejret. Men det bliver yderst vanskeligt at holde sammen på byen bagefter, siger Johan Franzen fra East Anglia Universitet.
”Jeg kan ikke se, at der ligger en god fremtid for byen. Mosul vil uundgåeligt komme under kontrol af styret i Bagdad igen. Det vil formentlig kunne opretholde en vis form for orden rent militært, men alle de underliggende sekteriske spændinger ligger stadig og ulmer. Selvom IS bliver smidt ud, er der ikke nogen langsigtet løsning. Og hvis intet ændrer sig, vil anden tilsvarende gruppe højst sandsynligt komme til og forsøge at tage magten igen,” siger han.