Prøv avisen
State of the Union

Coronakrisen gav von der Leyen autoritet. Nu får hun brug for den

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, brug for alle sine evner til at bygge kompromisser i de kommende måneder. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Når Ursula von der Leyen i dag holder sin første tale om unionens tilstand, kan tyskeren bryste sig af, at EU ikke stødte på grund under coronakrisen. Men formanden for EU-Kommissionen skal også udstikke kursen for de kommende måneders svære diskussioner om migration, klima og respekt for retsstaten

De færreste havde væddet mange euro på Ursula von der Leyen, da den daværende tyske forsvarsminister pludselig blev bragt i spil af den franske præsident, Emmanuel Macron, under de fastkørte forhandlinger om at finde en ny formand for EU-Kommissionen i sommeren sidste år. Men når EU’s første kvindelige kommissionsformand i dag går på talerstolen i EU-Parlamentet i Bruxelles for at holde sin første tale om unionens tilstand, har de fleste kommentatorer især ét ord til overs for den 61-årige mor til syv: Respekt.

”Hun har vist Kommissionen fra sin bedste side. Hun har været i stand at finde intelligente juridiske løsninger i en hidtil uset situation,” siger en unavngiven fransk diplomat til dagbladet Le Monde.

”Hun og hendes nærmeste rådgivere nåede aldrig rigtig at få sig arbejdet ind i systemet, før de blev lukket ind i sådan en slags ufrivilligt elektronisk elfenbenstårn hele foråret. Det var en svær start. Men jeg synes, hun kommer styrket ud af det. Hun er vokset med opgaven,” siger en anonym EU-funktionær til Altinget Magasin.

I sin tale i dag skal hun forsvare Kommissionens indsats og udstikke visionerne for det kommende år, mens EU stadig står i sin værste økonomiske krise og den største sundhedsmæssige udfordring siden Anden Verdenskrig.

Ursula von der Leyen, der havde bebudet ”en geopolitisk kommission”, går på talerstolen i et ualmindeligt anspændt globalt klima.

Brexit er igen flammet op, og i Middelhavet tårner konflikterne sig op med en kaotisk situation i Libyen, øget jihadistisk terror, der destabiliserer Vestafrika, og voksende spændinger med Tyrkiet om gasressourcer. Og på den græske ø Lesbos udstiller den udbrændte Moria-lejr hele den skrøbelige europæiske flygtningepolitik.

”Coronakrisen har stjålet billedet fra de geopolitiske ambitioner, men den har også været medvirkende til, at EU er blevet mere realistisk omkring Kina. Og Ursula von der Leyen har fortsat de militære samarbejdsprojekter, som var i gang,” siger Stefan Lehne, der forsker i europæisk og international politik ved tænketanken Carnegie Europe.

Men samtidig blev pandemien et vendepunkt, da den uddannede læge trådte i karakter efter en første handlingslammelse, hvor EU sad med hænderne i skødet, mens de europæiske lande et efter et lukkede ned, sænkede grænsebomme og hamstrede værnemidler på nabolandenes bekostning.

Under den belgiske nedlukning blev hun boende alene i sin 25 kvadratmeters lejlighed lige over kontoret på 13. sal i Berlaymont-bygningen. Hun konsoliderede sit ry som en arbejdshest, men tog også det hidtil usete initiativ at give de hårdtprøvede italienere en undskyldning for Europas mangel på solidaritet.

”Hun har en personlig stil, og hun sørgede for at vise, at EU er der, når der er brug for fællesskab i unionen,” siger Amy Verdun, professor i europæisk politik ved universitetet i den hollandske by Leiden.

Det skete ikke mindst med den corona-genopretningsplan til 750 milliarder euro, som faldt på plads efter fem dages opslidende forhandlinger i juli. Den indebærer, at Kommissionen for første gang optager lån på finansmarkederne og dermed hæfter for en fælles gæld. Planen var kontroversiel, især for landene i den såkaldte sparebande som Danmark, der længe var modstandere af at sende corona-kreditter til de fattigere lande i syd som tilskud.

”Hun sørgede for, at alle fik noget til gengæld for at støtte planen. Sparelandene fik ekstra rabat, Ungarn fik en udvanding af kravene om respekt for retsstaten, og ved at lægge hele pakken ind i EU-budgettet fik alle en vis hånd i hanke med, hvordan pengene skal bruges,” siger Christian Lequesne, professor i europæisk politik ved institut for statskundskab, Sciences-Po, i Paris.

Med denne plan undgik EU at sejle på grund under coronakrisen. Men æren for denne ”gældsunion”, som var utænkelig blot få måneder før coronakrisen, tilfalder ikke kun kommissionsformanden selv, understreger han, for den egentlige magt i EU ligger ikke i Kommissionen, men hos stats- og regeringscheferne.

Det er også vurderingen hos Stefan Lehne fra Carnegie Europe, der peger på, at Ursula von der Leyens successer også skyldes hendes nære samarbejde ikke mindst med sin gamle veninde og mentor, forbundskansler Angela Merkel.

”Von der Leyen samarbejdede rigtig godt med Angela Merkel og Emmanuel Macron, og en stor del af æren for genopretningsplanen skal tilskrives den tyske forbundskansler, som brød med en række historiske tyske tabuer,” siger Stefan Lehne.

Med de vanskelige spørgsmål om ikke mindst mere ambitiøse klimamål for EU, en ny migrationspagt og respekten for retsstaten især i Ungarn og Polen, som venter forude, får Ursula von der Leyen brug for alle sine evner til at bygge kompromiser i de kommende måneder. Krydsilden, som hun efter talen vil blive udsat for fra medlemmerne af EU-Parlamentet, bliver det første fingerpeg om, hvor hård kampen bliver.