Indbyggere på Tangier: Vores fremtid bliver afgjort af Gud – ikke af klimaforandringer

Videnskabsfolk anslår, at den lille amerikanske ø Tangier i delstaten Virginia vil være under vand om 30 til 50 år. Men øens indbyggere afviser, at det er klimaforandringer, der truer deres livsgrundlag, og mange af dem ser en allieret i præsident Trump

Fangst af krabber udgør hovedindkomsten for Tangiers 450 indbyggere. ”Vi har levet af at fange krabber, siden vores forfædre slog sig ned her på øen. Det er lidt ironisk, at den natur vi er så afhængige af, nu truer vores eksistens,” siger Melissa Parks, der er opvokset på øen.
Fangst af krabber udgør hovedindkomsten for Tangiers 450 indbyggere. ”Vi har levet af at fange krabber, siden vores forfædre slog sig ned her på øen. Det er lidt ironisk, at den natur vi er så afhængige af, nu truer vores eksistens,” siger Melissa Parks, der er opvokset på øen. . Foto: Stine Kromann Dragsted.

”Krabber og Kristus, det er, hvad livet drejer sig om her på Tangier. Og det har det gjort, siden vores britiske forfædre bosatte sig her på øen i 1800-tallet.”

James ”Ooker” Eskridge står i sit fiskeskur rejst på pæle ude i Tangiers havn med hænderne i et vandkar fyldt med blå krabber. Dem, der har smidt deres skjold og er bløde, ryger i en kasse på køl og senere på dagen med et skib til fiskemarkedet i New York.

”Jeg er på vandet fra klokken tre om morgenen året rundt i al slags vejr. Du kan godt sige, at det at leve som krabbefanger er en kærlighedserklæring til den natur, Gud har skabt. Derfor ville jeg også være den første til at slå alarm, hvis vandstanden steg og truede vores ø, sådan som klimaeksperterne påstår,” fortæller han.

Men truslen kommer et andet sted fra, hævder krabbefangeren, som på øen går under kælenavnet Ooker og de seneste år også har kunnet kalde sig borgmester for Tangiers cirka 450 indbyggere.

”Det er erosion fra bølgerne, der er problemet. Vi har allerede mistet to tredjedele af Tangier, så vi kæmper for at få penge til et beskyttende kystværn. Men vi støder hele tiden ind i regler og bureaukrati, der forsinker processen.”

Samtidig er borgmesteren stødt frontalt ind i en ophedet national klimadebat.

Som de mange billeder af præsident Donald Trump i Ookers fiskeskur og skilte på øen med ”Trump 2020” vidner om, bakker han og 90 procent af øens indbyggere op om Trump og den klimaskeptiske linje, præsidenten har lagt.

I sommer deltog Ooker i en tv-debat på kanalen CNN med den tidligere vicepræsident og miljøforkæmper Al Gore, hvor han kategorisk afviste, at klimaforandringer og stigende vandstande truer hans lokalsamfund. Nu føler borgmesteren, han er kommet i den offentlige gabestok.

”Jeg og min familie får hademails og trusler. Folk skriver, at de ønsker, vi drukner. Det er trist, at landet er så splittet, at vi ikke engang kan føle med dem, vi er uenige med. Det er, som om vi lever i forskellige virkeligheder. Folk tror, jeg lyver, men jeg siger bare tingene ligeud. Akkurat som præsidenten gør det,” siger James ”Ooker” Eskridge og smider lidt krabbekød ned til kattene Alito, Coulter og Roberts, som krabbefiskeren reddede fra et stykke drivtømmer under en storm og har opkaldt efter konservative højesteretsdommere og meningsdannere.

Der er flere grunde til, at Tangiers indbyggere ser præsident Trump som deres tro væbner i kampen for overlevelse, forklarer borgmesteren, mens han hopper ned i sin motorbåd og sætter kurs mod kaffestuen inde på øen og lidt tiltrængt skygge fra den bagende sol ude på vandet.

Tæt ved kysten peger James ”Ooker” Eskridge på en sort hvælving, som akkurat bryder vandoverfladen.

Det er en gravsten fra en af øens kirkegårde, der sammen med flere huse, en skole og en købmandsbutik gav fortabt til vandet for mange år siden.

”At sejle forbi her hver dag er et dystert varsel. Men det er ikke kun vores kystlinje, som på det seneste er blevet eroderet, det er også vores religiøse rettigheder. De kristne værdier og familielivet er det lim, der holder os sammen her på øen. Bibelen fortæller os, at et land uden Gud vil opleve modgang,” siger han og lægger til ved en af Tangiers mange anløbsbroer.

”Det forstår Trump, og det er derfor, han kæmper for at gøre Amerika storslået igen.”

86-årige Milton Parks kommer borgmesteren i møde i en af de små golfbiler, øens indbyggere bruger som transportmiddel. Han nikker, da han hører præsidentens velkendte slogan og fortæller med et grin om den dag, ”Ooker” Eskridge nægtede at tro, at præsident Trump var på telefonen for at sige nogle rosende ord til borgmesteren for Tangier.

”Det er godt, at vi har en præsident, som kan sætte politikerne og eksperterne på plads. De prøver at stoppe krabbefangsten med et utal af regler. Uden fiskeriet har de unge mennesker intet at leve af her på øen. På bare 40 år har vi mistet halvdelen af vores indbyggere. Nu er jeg bange for, at Tan- gier ligesom jeg selv ikke overlever meget længere,” sukker øens ældste indbygger.

Tangiers 450 indbyggere lever af at fange krabber.
Tangiers 450 indbyggere lever af at fange krabber. Foto: Stine Kromann Dragsted
90 procent af Tangiers indbyggere stemte på præsident Trump. De håber, at Trump vil beskytte deres fiskerierhverv og deres kristne værdigrundlag.
90 procent af Tangiers indbyggere stemte på præsident Trump. De håber, at Trump vil beskytte deres fiskerierhverv og deres kristne værdigrundlag. Foto: Stine Kromann Dragsted

Sammen med borgmesteren går Milton Parks ind i et lille, afkølet rum, hvor de ældste fiskere hver formiddag tager en puster fra det fysisk hårde arbejde over en kop pulverkaffe og en snak om stort og småt. 73-årige George Cannon hiver i sit hvide skæg, da talen falder på statuen af en sydstatsgeneral inde på fastlandet, som lokalpolitikere ønsker fjernet.

”Vi vil gerne bevare vores levevis, men i dagens USA har politikerne og eksperterne travlt med at slippe af med landets historie. Som om de vil glemme, hvem vi er. De river monumenter ned og siger, at vores værdier står i vejen for nødvendige fremskridt,” siger han.

For George Cannon handler det ikke om at være klimaskeptiker. Han er først og fremmest skeptisk over for, om Tangiers historie og værdier bliver brugt som en målestok, når beslutningstagerne med hjælp fra videnskabsfolk fastsætter, hvad der bør værdsættes og bevares fremover:

”Det er rigtigt, at det er blevet varmere. Vores vintre er ikke så kolde, som da jeg var dreng. Min pointe er bare, at Gud er til stede i alt det her. Men de folk, der taler om klimaforandringer, de tror ikke engang på Gud.”

De fleste i rummet nikker. At sætte sin lid til de samme eksperter, som mener, at mennesket nedstammer fra aberne, og at homoseksualitet er naturlig, falder ikke let for mange af Tangiers krabbefangere.

På den gule væg bag George Cannon er ordene ”Trump who?” (Trump hvem?) skriblet med kuglepen af en af de få øboere, der ikke stemte på præsidenten.

Under sidste års valgkamp mente 63-årige Lonnie Moore, at Trump hurtigt ville gå i glemmebogen igen. Nu siger Moore, at han accepterer Trump som sin præsident, men advarer i samme åndedrag sine naboer mod at bekymre sig om fortiden, når det er fremtiden, der truer.

”Tangier har ikke mere end 25 år tilbage, sådan som havet æder os op. Hvis vi kan få bygget et kystværn, der beskytter havnen og dele af kysten, har vi muligvis 50 år tilbage, men på længere sigt skal der nok mere til for at redde øen,” siger Lonnie Moore.

Ja, kystværnet kan de alle blive enige om, og så er det måske mindre vigtigt, om det er erosion eller stigende vandstande, der truer med at sluge deres livsgrundlag, fastslår borgmesteren og tager en sidste slurk kaffe.

Store dele af øen Tangier på den amerikanske østkyst er allerede gået tabt til vandmasserne. ”Jeg rejste dette kors, da min kone og jeg adopterede vores første datter for over 20 år siden. Dengang stod det på en lille ø, nu er det snart slugt af havet,” fortæller krabbefisker og Tangiers borgmester James ”Ooker” Eskridge.
Store dele af øen Tangier på den amerikanske østkyst er allerede gået tabt til vandmasserne. ”Jeg rejste dette kors, da min kone og jeg adopterede vores første datter for over 20 år siden. Dengang stod det på en lille ø, nu er det snart slugt af havet,” fortæller krabbefisker og Tangiers borgmester James ”Ooker” Eskridge. Foto: Stine Kromann Dragsted

”Ooker” Eskridge håber, at den medie- opmærksomhed, han har skabt, trods alt fører til, at flere amerikanere fra fastlandet vil lære Tangier at kende og finde øen og dens kultur bevaringsværdig.

”Øens historie er vævet ind i landets dna,” siger borgmesteren, da han igen står bag rattet i sin motorbåd.

Han fortæller, at det var her på Tangier, at dele af den britiske flåde blev advaret af den lokale præst om, at de ville tabe slaget ved Baltimore. Det slag, der i 1812 endte med, at det amerikanske flag blev hejst og fik Francis Scott Key til at skrive USA’s nationalsang ”The Star-Spangled Banner”.

”På det seneste har jeg brugt meget tid på at debattere for og imod præsident Trump og for og imod klimaforandringer, men når jeg kommer herud på vandet, bliver jeg altid mindet om, at vi lever på naturens nåde. ’In God We Trust’ (Vi stoler på Gud) hedder det i nationalsangen, og i sidste ende handler det om at stole på, at Gud beskytter os.”