For blot få uger siden lignede Europa en vaccinesucces uden sidestykke ret mange steder i verden. Epidemien var under kontrol, og med en andel af vaccinerede indbyggere blandt de højeste i verden kunne europæerne se vinteren i møde med ro i sindet, langt fra kontroverser om vaccinekaos og med kun spredt modstand mod coronapas.
Weekendens voldsomme demonstrationer især i Holland og Belgien, men også i Østrig har splintret det idylliske billede. Mens smittetallene nu vokser med uforudset hast, og det ene land efter det andet finder nedlukning, udgangsforbud og andre coronarestriktioner frem igen toppet af nye drastiske tiltag såsom indskrænkninger for uvaccinerede og vaccinepligt, eksploderer den vrede, som har ulmet under overfladen.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarer om en morderisk femte coronabølge, som kan komme til at koste yderligere en halv million menneskeliv i Europa, hvis der ikke gribes ind, som WHO’s direktør for Europa, Hans Kluge, siger til BBC. Men opbakningen til tiltag mod smittespredning eroderes, og protesterne har vakt bekymring blandt andet i EU’s Center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, ECDC, hvor man frygter, at smertegrænsen for corona-indgreb er ved at være nået.
”For eksempel kan obligatorisk vaccination vise sig at være et tveægget sværd, der kan skærpe vaccinemodstanden,” siger ECD’s direktør, Andrea Ammon, til BBC.
Mindst otte lande oplevede demonstrationer i weekenden, som ofte forløb fredeligt som for eksempel i Danmark, Kroatien og Nordirland.
Derimod vakte voldsscenerne opsigt i blandt andet Holland, der som det første land genindførte coronarestriktioner for en uge siden, og hvor politiet fredag skød med skarpt mod demonstranter i Rotterdam. I Østrig, som igen lukkede ned mandag en uge efter, at et udgangsforbud for uvaccinerede trådte i kraft, var op imod 40.000 mennesker på gaden i Wien i weekenden, mens lige så mange demonstrerede i Bruxelles, hvor det kom til optøjer i protest mod lukning af caféer og restauranter klokken 18.
Og overalt var det ordet ”frihed”, der var det fælles slagord.
Det stod på plakater i Rom og blev sunget omkring EU-institutionerne i Bruxelles, hvor nyhedsbureauet Reuters rapporterede om slagord som ”Når tyranni bliver lov, er oprør en pligt”.
En østrigsk mor til to, Katja Schoissenger, gik på gaden i Wien mod de særligt restriktive indgreb mod ikke-vaccinerede østrigere.
”Samfundet splittes, og to befolkningsgrupper bliver sat op imod hinanden, når en gruppe af mennesker tvinges ud af det offentlige liv. Jeg er ung og sund og har ikke brug for at blive vaccineret,” siger hun til den amerikanske avis The New York Times.
Ekstrem individualisme
Bruno Frère er forskningsleder og ekspert i sociale oprørsbevægelser ved universitetet i Liège i Belgien. Han mener også, at indgrebene i den individuelle frihed begynder at gøre ondt.
”Jo mere frit et samfund er, desto vanskeligere er det også at acceptere indgreb i den personlige frihed. Disse indgreb kan være fuldt legitime, hvis de gælder i en begrænset periode i tilfælde af en særlig trussel. Men de støder også på en individualisme, som i nogle tilfælde kan tage en ekstrem form, hvor intet må stille sig i vejen for den enkeltes handlefrihed, heller ikke hensynet til andres sundhed og det fælles bedste. Dette gælder en del af deltagerne i weekendens demonstrationer, mens andre omvendt mener, at indgrebene netop ikke gavner det fælles bedste,” siger Bruno Frère.
Vi er kommet så vidt, at vi har svært ved at acceptere døden som et livsvilkår. Og denne tendens støder sammen med en anden tendens til at sætte den individuelle frihed i højsædet. Det skaber en særlig europæisk konflikt, hvor frihed og beskyttelse kolliderer.
Han peger på, at en særlig europæisk kløft er ved at åbne sig mellem disse europæere og en anden, foreløbig større gruppe, som forventer at blive beskyttet mod coronatruslen og derfor er mere villige til at acceptere indgreb i deres frihed.
”De europæiske velfærdssamfund har også udviklet en fobi mod risiko, hvor truslen om, at noget kan gå galt, er blevet uacceptabel. Vi er kommet så vidt, at vi har svært ved at acceptere døden som et livsvilkår. Og denne tendens støder sammen med en anden tendens til at sætte den individuelle frihed i højsædet. Det skaber en særlig europæisk konflikt, hvor frihed og beskyttelse kolliderer og udkrystalliseres i holdningen til corona-restriktioner,” siger Bruno Frère.
Tilliden begynder at skrante
De gentagne nedlukninger gnaver også i befolkningernes tilllid til myndighederne, især i lande, hvor mistilliden til det politiske system i forvejen er lav, påpeger den østrigske forsker Florian Bieber fra universitetet i Graz over for det amerikanske magasin New Statesman.
”De tror ikke på, at regeringerne arbejder for det fælles bedste,” siger Florian Bieber.
Men denne debat kan kun løses via den demokratiske samtale, understreger Bruno Frère.
”Det er, når vi ikke kan tale sammen, at konflikten udvikler sig til vold,” advarer han.