Prøv avisen
Interview

Walesa blæser til kamp mod kapitalismen: Verden er farligere nu end under kommunismen

”Vi har opnået en del af vores mål, men friheden i dag betyder bare, at alle går deres egne veje,” siger den nu 75-årige Lech Walesa, der tager imod på sit kontor i det gamle skibsværft i Gdansk, hvor han for 38 år siden var med til at bane vejen for kommunismens fald i 1989-1990. – Foto: Michal Fludra/NurPhoto/SipaUSA/Ritzau Scanpix

Polens tidligere præsident og modtager af Nobels Fredspris, Lech Walesa, erkender, at hans revolution ikke er lykkedes, for ”jeg tænkte ikke på, hvad der skulle komme efter friheden”. Han advarer mod konsekvenserne, hvis vi ikke gør op med verdens ulighed

Der er gået en revolution igennem det gamle Lenin-skibsværft i Gdansk. Engang var det her, den retfærdige vrede over den kommunistiske undertrykkelse satte gang i et arbejderoprør, der ændrede verden og siden fik Jerntæppet til at falde i Europa. I dag bygger de luksus-speedbåde til multimilliardærer på værftet, enorme katamaraner og lystyachter med hvidt læderindtræk og mahogni til den ene procent af menneskeheden, som ejer stort set alt.

Mens skibsværftsarbejderne – hans tidligere kolleger – slider dernede for pengemændene, sidder Lech Walesa højt oppe i en museumsbygning på værftsarealet med sine gule solbriller og kigger ivrigt på Facebook. Nedenfor eksisterer den ikoniske port stadig. Indgangen til værftet, hvor han blev båret på skuldrene af sine kammerater i 1980. I dag tænker han, at han egentlig burde levere alle sine priser tilbage.

”Min revolution lykkedes jo ikke,” siger manden, der i 1990 blev Polens første folkevalgte præsident efter Jerntæppets fald.

Den gamle elektriker er lige fyldt 75 år og tager imod på sit ”præsident-kontor”. Her kaldes han stadig præsident. Hånden er ru, håndtrykket hurtigt, og taljen på de brune fløjlsbukser kryber tydeligvis op ad.

”Mind mig ikke om min alder. Det eneste, jeg kan i dag af ’mandeting’, er at barbere mig,” siger han.

Listen over Walesas priser og æresbevisninger er imponerende. Den rækker fra Nobels Fredspris over en dansk elefantorden til polske, norske og tyske storkors, æresdoktorgrader over hele verden og en europæisk menneskerettighedspris.

Hvad skal det sige at levere priserne tilbage?

”Vi havde egentlig gjort det hele godt dengang, vi lavede revolution. Men nu er vi tæt på at have en mur igen. Det er bare ikke en mur mellem øst og vest, men mellem rig og fattig.”

Lech Walesa taler om den globale galopperende kapitalisme og om de store økonomiske uligheder i den moderne verden.

”Vi havde ikke noget valg, da kommunismen sluttede; der var kun kapitalisme. Men kapitalismens øverste 10 procent ejer størstedelen af verdens rigdom, og de penge arbejder ikke for fællesskabet,” fastslår han.

Walesa er overbevist om, at hvis der ikke bliver gjort noget ved verdens ulighed, vil der komme en revolution igen. Folk vil gøre oprør, og han sammenligner det med den russiske revolution i 1917, da bolsjevikkerne tog magten.

Grundlæggeren af den frie fagforening Solidaritet har i dag efter eget udsagn fået et mere nuanceret billede af, hvad frihed er, end han havde, da han trådte op og talte de kommunistiske magthavere midt imod på vegne af skibsværftsarbejdere, proletariatets spydspids, i Gdansk for snart 40 år siden:

”Mit mål dengang var at opnå frihed, men jeg tænkte ikke på, hvad der skulle komme efter friheden.”

I dag erkender han, at det kan være farligt at nedlægge noget, hvis man ikke ved, hvordan man skal bygge noget nyt bagefter.

”Vi har brug for at tale om, hvilket fundament vi skal have i fremtidens Europa. Der er nogen, som vil have, at det frie marked skal råde ubegrænset, mens andre mener, at værdier er vigtigere end frihed,” siger han og tilføjer, at han selv tilhører den sidste gruppe.

Lech Walesa taler ikke om humanistiske værdier i bred forstand, selvom den dybt troende katolik altid har brugt sin tro som rettesnor. Som han tidligere har sagt til Kristeligt Dagblad, er ”troen på Gud og troen på, at det nytter at stå fast på sin overbevisning”, det afgørende og mest solide grundlag, hans liv er bygget på.

Han er tidligere citeret for kontroversielle udtalelser om, at homoseksuelle bør sidde bag en mur i det polske parlament, men i dag handler det for ham primært om frem-tidens fordelingspolitik. Kapitalismen er efter hans mening blevet for global, og i Walesas ideal af en verden skal virksom- hedernes ejerskab på langt flere hænder. Han rykker sig frem i stolen og siger med et fast blik gennem de opsigtsvækkende solbriller, at han mener, at arbejdere skal eje mindst halvdelen af en virksomhed. Så undgår man strejker, for ”ingen strejker jo imod sig selv”.

Lech Walesa rejser stadig verden rundt og taler om demokrati. Det forekommer ham, at verden i dag er mere farlig, end den var under hans frihedskamp i 1980’erne. Han troede dengang, at han ville blive den sidste revolutionære i verden, men sådan blev det på ingen måde.

Er den tidligere arbejderleder og præsident i dag ikke bare ramt af en slags revolutionsromantik, må man spørge? Den undertrykkelse, der var under kommunismen, er jo væk.

”Der var en fantastisk energi i at gå til åbent oprør mod kommunismen,” siger Lech Walesa.

Han og hans hustru, Danuta, og deres otte børn var fattige, men de havde det sjovt, husker han.

”I dag er vi rige og mere triste. Vi har opnået en del af vores mål, men friheden i dag betyder bare, at alle går deres egne veje.”

Han smiler og siger, at han kommer til at tænke på sin barndom. Han kunne godt lide at være ude i naturen. Om vinteren stod alle dyrene sammen og skuttede sig i kulden, men når sommeren kom, så sprang de alle ud i hver deres retning:

”Det var præcis det, vi selv gjorde, da kommunismen faldt. Vi løb også i alle retninger.”

Lech Walesa blev i forbindelse med sin fødselsdag for nylig hyldet i en erklæring fra EU’s stats- og regeringschefer, men der manglede to underskrifter: Hverken Ungarns eller Walesas eget lands national- konservative regering stod på listen af gratulanter. Han har tidligere givet udtryk for, at han frygter, at gamle velkendte europæiske dæmoner vil vokse frem i Polen og Ungarn. Derfor mener han også, at tiden er inde til at diskutere økonomiske systemer, som kan kontrolleres.

”De politiske partier er alt for populistiske i dag, og derfor vil folk ikke engagere sig i politik. I værste fald holder borgerne op med at stemme, og det er en farlig situation,” advarer han uden at kaste sig ud i et direkte opgør med sin gamle rival Jaroslaw Kaczynskis regeringsparti Lov og Retfærdighed.

Audiensen nærmer sig sin afslutning. ”Præsidenten” er en travl mand, men han er tilgængelig og tager gerne imod folk fra hele verden. Så er det foto-tid. Den ene ende af hans kontor er indrettet til opstilling: På væggen hænger billeder af den afdøde polske pave Johannes Paul II og Polens diktator efter Første Verdenskrig, Josef Pilsudski, som omkranser et polsk flag og en EU-fane bag Walesa. Knips. Og i næste nu er billedet på Walesas Facebook-side, og han flyver selv tilbage til computeren og kontrollerer, at det ser godt ud.

Og lige et sidste spørgsmål på vejen ud til manden, der som få har været med til at ændre Europas historie:

Hvornår har du været lykkeligst i dit liv?

”Ha, jeg venter stadig på det øjeblik. Det, som var, er ikke så vigtigt – jeg venter på det, der kommer. Hvis jeg var ung elektriker i dag, ville jeg stille mig i spidsen for et oprør. Der er stadig arbejde at gøre.”