Washington er fortsat en kristen højborg

USA’s nyvalgte kongres, der samledes i går, er langt mere religiøs end resten af den amerikanske befolkning

Forskningscentret Pew Research Center har i en analyse kortlagt samtlige 435 kongresmedlemmers og 100 senatorers religiøse ståsted, og den viser, at de ikke-religiøse amerikanere er stærkt underrepræsenterede i Kongressen.
Forskningscentret Pew Research Center har i en analyse kortlagt samtlige 435 kongresmedlemmers og 100 senatorers religiøse ståsted, og den viser, at de ikke-religiøse amerikanere er stærkt underrepræsenterede i Kongressen. Foto: J. Scott Applewhite/AP/Ritzau Scanpix.

Kongresbygningen i Washington er en religiøs ø i et stadig mere sekulært USA. Mens den amerikanske befolkning i stigende grad vender ryggen til traditionelle religiøse fællesskaber, er den nyvalgte kongres, der samledes i forbundshovedstaden for første gang i går, bemærkelsesværdigt troende.

Forskningscentret Pew Research Center har i en analyse kortlagt samtlige 435 kongresmedlemmers og 100 senatorers religiøse ståsted, og den viser, at de ikke-religiøse amerikanere er stærkt underrepræsenterede i Kongressen. Kun en enkelt politiker, den nyvalgte demokratiske senator Kyrsten Sinema, identificerer sig offentligt som værende ”uden nogen religiøs tilknytning”.

Dette betyder, at kun 0,2 procent af Kongressens medlemmer tilhører gruppen af såkaldte ”nones”, personer uden tilknytning til en bestemt trosretning, der ifølge Pew Research Center i dag udgør 23 procent af den amerikanske befolkning som helhed og dermed er landets største særskilte ”trosgruppe” foran katolikker og hvide evangelikale.

Den nyindsatte kongres er dog en anelse mere religiøst mangfoldig end den forrige.

Mens 91 procent af de kongresmedlemmer og senatorer, som blev indsat for efter det seneste kongresvalg i 2016, identificerede sig som kristne, så gælder det samme for 88 procent af politikerne i dag.

Dertil kommer, at den nyvalgte kongres sammenlignet med den forudgående tæller yderligere fire jøder, en muslim ekstra og yderligere et medlem af den universalistiske kirke.

Trods den voksende religiøse mangfoldighed er amerikanerne ifølge en ny undersøgelse fra det uafhængige religionsforskningsinstitut Public Religion Research Institute, PRRI, dog stadig generelt skeptiske over for ikke-kristne landspolitikere. Mens 44 procent af vælgerne mener, at det vil gavne nationen med flere kongresmedlemmer og senatorer med etnisk minoritetsbaggrund, så er kun 24 procent positivt indstillet over for udsigten til, at flere medlemmer af ikke-kristne trosgrupper tager plads i Kongressen.

De nye kongresmedlemmer og senatorer blev taget i ed ved en ceremoni i Washing-ton i går.

Det næste kongresvalg, hvor alle medlemmerne af Repræsentanternes Hus og cirka en tredjedel af Senatet vil være på valg, finder sted i forbindelse med præsidentvalget i 2020.