Det er blot femte gang siden 2005, at WHO anser en sygdomsepidemi for at være så alvorlig, at der er grund til international bekymring. I onsdags stemplede FN’s sundhedsorganisation, WHO, ebola-udbruddet i Den Demokratiske Republik Congo som en international sundhedskatastrofe, og det glæder de mange sundhedshjælpere og eksperter, der i månedsvis har efterlyst den beslutning. Deres håb er, at det internationale samfund nu vil sætte mere fokus på ebolaen i DRCongo og bevilge flere penge til hjælpearbejdet.
”Der er brug for et kæmpe skub og en betragtelig økonomisk støtte til hele regionen for at inddæmme udbruddet og standse det. Ellers er der en reel risiko for, at vi vil opleve en katastrofal spredning af denne dødelige virus,” siger Sarah Clayton-Fischer, regional landedirektør i Vest- og Centralafrika for Britisk Røde Kors, til den britiske avis The Guardian.
Ebola-udbruddet i DRCongo har til august varet et år, og næsten 1700 mennesker er døde ud af omkring 2500 smittede patienter. Der er ingen tegn på, at smittefaren er ved at drive over. Tværtimod er der den seneste uge konstateret et ebola-dødsfald i et hidtil uberørt område – i storbyen Goma, der huser to millioner mennesker. Det var en smittet præst, som havde rejst mange kilometer og havde mødt mange mennesker undervejs.
”Erklæringen er et tiltrængt råb om hjælp til verdens lande om, at der er desperat brug for deres økonomiske støtte for at forhindre spredningen af ebola og redde liv,” siger Alexandra Phelan, ekspert i international sundhedssikkerhed ved Georgetown Universitet i USA til Devex, en nyhedsside om global udvikling.
WHO har tre gange tidligere holdt møde om, hvorvidt situationen i DRCongo var så alvorlig, at den burde betegnes som en international katastrofe i henhold til organisationens regler. Senest i sidste måned. Men til forundring og ængstelse blandt mange hjælpeorganisationer og eksperter har WHO indtil nu afvist at bruge den alvorlige betegnelse. Muligvis for at undgå en isolering af DRCongo, der er et verdens fattigste og mest ustabile lande, og hvis sundhedsministerium ifølge den amerikanske nyhedsstation CBS har kæmpet mod beslutningen.
I hvert fald var det meget magtpåliggende for de involverede WHO-chefer at understrege, at ingen lande bør lukke deres grænser eller begrænse deres handel som følge af erklæringen.
”Det her er stadig en regional katastrofe og på ingen måde en global trussel. Det er afgørende, at lande ikke bruger erklæringen som undskyldning for at indføre restriktioner på handel og rejser. Det vil have en negativ virkning på sygdomsbekæmpelsen og på livet og levevilkårene for de mennesker, der bor i området,” sagde professor Robert Steffen, formand for den katastrofekomité, der traf beslutningen.
Alexandra Phelan fra Georgetown Universitet er enig. Hvis det bliver vanskeligere at bevæge sig rundt eller transportere varer, vil det også blive sværere for de sundhedsarbejdere, der skal bekæmpe ebola, at passe deres arbejde. Det kan også holde andre lande fra at indrapportere ebola en anden gang, hvis de afskæres unødigt.
”Så kan fremtidige katastrofevarsler opfattes som en straf. (...) Det kan øge risikoen for os alle sammen,” siger hun til den amerikanske nyhedsstation CBS.
Læger uden Grænsers internationale chef, Joanne Liu, skriver på organisationens Facebook-side, at der er brug for at tage helt nyt bestik af situationen og finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker:
”Epidemien er ikke under kontrol, og vi har brug for at skifte retning.”