Hvis bookmakerne fik lov at bestemme, var Nobels Fredspris allerede uddelt.
Hvert år opfordrer de til at vædde om, hvem der får verdens fornemste fredspris, og det er Verdenssundhedsorganisationen WHO, der er kåret til favorit, inden Den Norske Nobelkomité i morgen afslører årets prismodtager.
Kandidaterne, 234 enkeltpersoner og 95 organisationer, er blevet nøje gransket af komitéens fem medlemmer i komitéens mødelokale i Oslo med blankpudsede møbler under en imposant krystallysekrone og portrætter af alle de 135 prismodtagere siden den første uddeling for 120 år siden.
Men bookmakerne tog allerede fejl, da de sidste år udpegede WHO som en sikker vinder, netop mens coronapandemien krævede tusindvis af dødsofre hver dag.
WHO var i stærk modvind og blev især af den daværende amerikanske præsident Donald Trump beskyldt for at dække over Kinas ansvar for epidemiens udbrud.
Fredsprisen 2020 gik da også til FN’s Fødevareprogram, WFP, som ligeledes var på frontlinjen i den krise af fødevaremangel og sult, der fulgte i hælene på den nedlukkede verdensøkonomi.
Og bookmakerne vil heller ikke få ret denne gang, forudser Henrik Urdal, direktør i det norske fredsforskningsinstitut Prio i Oslo og en af dem, der har indstillet WHO til fredsprisen sammen med Covax, som skal sikre vacciner til verdens fattigste lande.
”Da jeg nominerede Covax og WHO i januar, var det i håb om, at de ville fortjene prisen for at have skaffet vacciner til de fattigste. Det er ikke lykkedes. Vaccinerne er ikke blevet delt med de fattige lande, og det ville ikke være rimeligt at belønne Covax med Nobels Fredspris, når målet ikke er nået,” siger Henrik Urdal.
Nobelprisen har derfor større chance for at gå til personer og organisationer, der enten forsvarer demokratiet og pressefriheden eller klimakampen.
”Det er de problemstillinger, der definerer vores tid,” siger den norske konfliktforsker.
”Demokratiet er under pres over hele verden, også i Østeuropa, og en fredspris til støtte for den frie presse signalerer også støtte til både det liberale demokrati og betydningen af kamp mod politisk manipulation og fake news,” siger Henrik Urdal.
Også Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, peger på, at konfrontationen mellem demokrati og autoritære styrer er blevet en af brudfladerne i en verdensorden, der er præget af den ikke kun økonomiske, men også politiske rivalisering mellem USA og Kina.
Hongkongs demokratibevægelse, som i 2019 gennemførte masseprotester mod Kinas forsøg på en strengere kontrol med ytringsfriheden via en ny sikkerheds- og udvisningslovgivning, er således blevet nomineret.
Men det ville være mindst lige så politisk kontroversielt i Kina, som WHO var det i USA sidste år. Og det er snarere organisationen for beskyttelse af journalister, Reporters sans Frontières, som er favorit sammen med menneskerettighedsforkæmpere som den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj og den belarusiske Svetlana Tikhanovskaja.
”Nobelkomitéen har også tidligere belønnet demokratibestræbelser, for eksempel ved at give prisen til Tunesiens såkaldte Dialogkvartet efter Jasminrevolutionen i 2011. Men nu er demokrati blevet langt mere kontroversielt og genstand for ideologisk strid,” siger Lars Erslev Andersen.
Fredsprisen uddeles få uger, før verdens lande mødes til en afgørende klimakonference ved Cop26 i Skotland og kort efter offentliggørelsen af en alarmerende rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, som allerede modtog fredsprisen i 2007.
Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg står højt på bookmakernes liste, men Henrik Urdal tror mere på en chance for FN’s rammekonvention for klimaforandringer, UNFCCC, som organiserer Cop-topmøderne.
”Disse forhandlinger er på mange måder nutidens udgave af de fredskongresser, som skulle forhindre krig i 1800-tallet, og som Alfred Nobel ønskede at støtte,” siger Henrik Urdal.
Ifølge Alfred Nobels testamente skal fredsprisen gives til ”en person, som har gjort det bedste arbejde for broderskab mellem nationerne og afskaffelsen eller reduktion af hære samt organiseret fredskongresser.”
Men 120 år efter uddelingen af den første pris i 1901 er der blevet langt mellem prismodtagere som underskriverne af Camp David-aftalen, Israels premierminister Menachem Begin og Egyptens præsident Anwar Sadat i 1978, eller arkitekterne bag freden i Nordirland, John Hume og David Trimble, 20 år senere.
Og det bliver næppe den type kandidater, der modtager årets fredspris, mener en anden kender af den norske Nobelkomité, lederen af Stockholms Internationale Fredsforskningscenter, Sipri, Dan Smith.
Som han siger til CNN: ”Det har ikke været et særligt godt år for freden i verden.”