Mens delstater i USA og lande i Østeuropa sætter ind for at begrænse kvinders adgang til abort, arbejder andre aktivt for at gøre op med stort set al regulering af sådan et indgreb. En ny vejledning fra verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler blandt andet, at man sløjfer alle tidsgrænser for, hvornår en abort kan udføres, at man dropper alle krav om scanninger forud for indgrebet og dropper krav om godkendelse fra tredjepart, når piger og kvinder skal have foretaget en abort.
WHO’s vejledninger er en række anbefalinger inden for klinisk praksis og sundhedspolitik verden over og dermed henvendt til sundhedsinstitutioner som sygehuse og til politikere.
Kort og godt siger vejledningen, at alle sådanne barrierer for gennemførslen af en abort kan presse kvinder til at få foretaget illegale og usikre aborter. Og da videnskabelige studier ifølge vejledningen peger på, at begrænsninger af adgangen til abort ingen effekt har, er der ingen grund til at have dem. Til gengæld mener WHO, at lande skal begrænse sundhedspersonales ret til at sige nej til at foretage abort af etiske og religiøse årsager
Intet sted i vejledningen forholder WHO sig til det etiske aspekt ved abort, og det vidner om, at organisationen ikke er interesseret i etik, men i at promovere et politisk korrekt synspunkt, man finder i og omkring organisationen. Det mener den canadiske professor i sundhedsetik Eike-Henner Kluge fra Victoria University på Canadas vestkyst. Han er ikke imponeret over niveauet af etisk refleksion i vejledningen.
“I spørgsmålet om abort skal der tages hensyn til tre parter: Kvinden, fosteret og manden. Det centrale spørgsmål er, om det, man aborterer, er et menneske eller ej. WHO forholder sig kun til den ene af de tre parter, og anerkender på intet tidspunkt, at der er et spørgsmål om, at hvornår et foster bliver menneske og abort dermed bliver uetisk,” siger professoren.
Begrænsninger har en årsag
Han er særligt kritisk over for, at WHO argumenterer for, at grænser for, hvornår i graviditeten en abort kan udføres, er arbitrære og ikke baseret på videnskab. Det passer ikke, hævder professoren, som personligt forholder sig til de officielle kriterier for, hvornår et menneske erklæres hjernedød og dermed ikke længere er en person, selvom det biologisk er i live.
“De kriterier siger, at når der ikke er mere hjerneaktivitet, kan man betragte en person som død. Når man arbejder med de kriterier ved livets afslutning, må man også gøre det ved livets begyndelse. Og her mener jeg, at der er tilstrækkelig hjerneaktivitet, når fosteret er 22-24 uger, til at sige, at det er et menneske, og at det derfor vil være forkert at slå det ihjel,” siger Eike-Henner Kluge, der tilføjer, at WHO’s manglende anerkendelse af, at abort er et etisk spørgsmål, kommer til udtryk i alle andre forslag i vejledningen om at droppe regulering af abort:
“Lande har jo netop begrænsninger på adgangen til abort, fordi man modsat WHO anerkender, at der er etiske implikationer ved indgrebet. De begrænsninger øger ikke risikoen for, at kvinder søger illegale aborter, så længe det pågældende land sikrer dem retten til at få en abort tidligt i forløbet.”
Mens WHO mener, at stort set al regulering af abort er nyttesløs, fordi det ikke påvirker det faktiske antal af aborter, er organisationen ikke helt imod regulering, når det gælder lægers ret til at nægte at medvirke ved en abort.
I stort set alle lande, herunder Danmark, kan sundhedspersonale sige nej til at medvirke ved en abort, hvis det strider mod personens samvittighed. Men også denne ret kan stå i vejen for kvinders og piger mulighed for hurtigst muligt at få en abort, mener WHO, der derfor opfordrer til forhindre sundhedspersonale i at gøre brug af denne ret i “presserende situationer og nødsituationer”.
Et etisk spørgsmål
Morten Bangsgaard, der er medlem af Det Etiske Råd og stud.theol., har svært ved at tro på, at det er en rigtig vejledning, fordi forslaget er så vidtrækkende. Han har skimmet vejledningen og kalder det overraskende, ugennemtænkt og vanskeligt at tage seriøst, når WHO tilsyneladende ikke anerkender, at abort et et etisk spørgsmål.
“Spørgsmålet om abort kan ikke fritages etiske overvejelser, men her anbefaler WHO i praksis, at man kan få foretaget en abort i 9. måned af graviditeten uden at skele til etik. Selv de stærkeste aborttilhængere vil anerkende, at man ikke kan tale om abort og grænser for abort uden at forholde sig til de etiske aspekter,” siger Morten Bangsgaard, der tilføjer, at det virker endnu mere uvirkeligt, når Verdenssundhedsorganisationen så samtidig vil begrænse sundhedspersonales ret til at nægte at medvirke ved sådan et indgreb.
“Det er en ekstrem dobbelthed, hvor man både vil fjerne tidsgrænser på abort og i visse situationer tvinge læger og sygeplejersker til at medvirke i et indgreb, der går imod deres samvittighed.”
Kristeligt Dagblad har spurgt WHO, om organisationen mener, at abort er et etisk spørgsmål, hvor kvindens ret til egen krop skal vejes op imod fosterets eller barnets ret til liv. WHO svarede ikke på det specifikke spørgsmål, men oplyser mere generelt i en mail:
“Der er evidens for, at begrænsninger på adgangen til abort ikke reducerer antallet af aborter, men gør det mere sandsynligt, at kvinder og piger griber til usikre metoder. Andelen af usikre aborter er betydeligt højere i lande med stærkt restriktive abortlove end i lande med mere lempelige love,” lyder det i mailen fra WHO's presseafdeling, der ikke ønsker at tilskrive citatet til en konkret person.
WHO skriver desuden, at "sundhedsmæssige hensyn, herunder hvor langt henne i graviditeten man er, bliver taget til efterretning, når man behandler den enkelte pige og kvinde, og sundhedsmæssige unødvendige barrierer (heriblandt arbitrære grænser for hvor langt henne i graviditeten, man er) burde ikke stå i lovgivningen."
Kristeligt Dagblad har desuden i en e-mail spurgt Sundhedsstyrelsens direktør og medlem af WHO’s globale bestyrelse, Søren Brostrøm, om han er enig i de sundhedsmæssige betragtninger i rapporten. Om han anerkender, at abort også er et etisk spørgsmål. Og om han mener, at vejledningen skal tages til efterretning i Danmark. Han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.