Organisationen Wikileaks nød i et par år status som den internationale presses darling ved at gøre det til et globalt medie-show at offentliggøre enorme mængder af hemmelige dokumenter fra en række landes regeringer og ambassader. Nu tyder noget på, at Wikileaks kan ende som decideret dårligt selskab. Wikileaks nylige offentliggørelse af 251.287 stykker amerikansk diplomat-post indebærer nemlig store risici for, at mange mennesker, der i dybeste hemmelighed og med stor fare for deres liv og frihed har arbejdet som informanter for USA, nu kan blive afsløret og forfulgt.
LÆS OGSÅ: Læk sætter navn på kinesiske informanter
Julian Assange, stifteren af Wikileaks, har offentliggjort dokumenterne uden den kildebeskyttelse, der hidtil har været tale om i organisationens samarbejde med fem mediepartnere, herunder New York Times, Le Monde og Der Spiegel.
Offentliggørelsen af dokumenterne fra det amerikanske udenrigsministerium i uredigeret form altså uden at informanternes navne er redigeret ud af brevene er sket, efter at Assange ragede uklar med de fem medier, som på deres side nu raser over offentliggørelsen.
Vi tager afstand fra Wikileaks beslutning om at offentliggøre det amerikanske udenrigsministeriums depecher i uredigeret form, da det kan udsætte kilder for fare, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra de tidligere mediepartnere.
Vores tidligere samarbejde med Wikileaks var på den klare betingelse, at vi kun ville offentliggøre depecher, som havde været igennem en grundig redigeringsproces.
En stor del af de lækkede depecher kommer fra den amerikanske ambassade i Beijing. Her kan hele verden nu følge med i, hvilke kinesiske forskere, journalister og statsansatte, som videregiver information til amerikanske diplomater.
Ud over at depecherne afslører identiteten på amerikanernes mange informanter, er der også risiko for, at de afslører faste efterretningsofficerer. I Australien er der allerede en spion, som er afsløret ved navn i de lækkede depecher.
FOKUS: WikiLeaks og medieetikken