Wilders tabte og vandt på samme tid i Holland

Det patriotiske forår, som de højrenationale partier håber på i Europa, udeblev ved valget i Holland

Den afgående liberale regeringsleder Mark Rutte blev trods en tilbagegang på otte mandater valgets vinder med 33 mandater, langt foran Geert Wilders, som med sine 20 mandater ikke nåede målet om at gøre Frihedspartiet til Hollands største parti.
Den afgående liberale regeringsleder Mark Rutte blev trods en tilbagegang på otte mandater valgets vinder med 33 mandater, langt foran Geert Wilders, som med sine 20 mandater ikke nåede målet om at gøre Frihedspartiet til Hollands største parti. Foto: Markus Schreiber/AP.

Dominoeffekten udeblev. Hvis det hollandske valg skulle være en test af formodningen om en populistisk bølge, der skyller ind over det europæiske kontinent efter at have forårsaget Brexit i Storbritannien og valget af Donald Trump i USA, er testen negativ.

Den afgående liberale regeringsleder Mark Rutte blev trods en tilbagegang på otte mandater valgets vinder med 33 mandater, langt foran Geert Wilders, som med sine 20 mandater ikke nåede målet om at gøre Frihedspartiet til Hollands største parti.

”Det populistiske forår udeblev,” skriver det hollandske dagblad Volkskrant.

Især Frankrig og Tyskland har haft blikket stift rettet mod hollænderne for at tage bestik af valgpotentialet for Wilders’ søsterpartier Front National i Frankrig og AfD i Tyskland.

”Valget viser, at der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem en Brexit-afstemning i Storbritannien og et parlamentsvalg i Holland. Den polarisering, der opstår omkring en folkeafstemning, kan ikke overføres til et parlamentsvalg, og især ikke i Holland, hvor vi har en tradition for kompromiser og koalitionsregeringer,” siger Ben Crum fra institut for statskundskab ved Det Frie Universitet i Amsterdam.

Han forklarer blandt andet det hollandske valgresultat med, at Geert Wilders har ført en særdeles ineffektiv valgkampagne, næsten uden valgmøder og med en ualmindelig beskeden deltagelse i tv-debatter, som Frihedspartiets leder i vid udstrækning har afslået at deltage i.

”Han har demonstreret, at Frihedspartiet har bevaret evnen til at trække stemmer efter fire valgnederlag i træk siden 2010. Men partiet har også mistet den friskhed, der gjorde, at det fremstod som en ny politisk kraft,” siger Ben Crum.

”Det er snarere det rød-grønne parti, der har forstået at spille på nyhedens interesse ved dette valg. Partier som Frihedspartiet og Front National i Frankrig har slået sig varigt fast i det politiske landskab i Europa, selvom de ikke har succes med at overtage magten. Det gælder i Holland, hvor valgsystemet kræver evnen til at samarbejde. Og det har hidtil været tilfældet i Frankrig, hvor ’vinderen tager det hele’,” konstaterer Ben Crum.

Han peger til gengæld på, at disse partiers synspunkter vinder frem, og blandt andet har Mark Rutte overtaget en del af Wilders’ islamkritiske synspunkter.

Et lignende synspunkt udtrykker den franske politiske filosof Vincent Coussedière, forfatter til flere bøger om populismen i Europa.

”Den tanke, at ’folket’ skulle kunne repræsenteres af ét enkelt, såkaldt populistisk parti, er forkert. Derimod er der tale om et vedvarende pres for, at bestemte synspunkter tages alvorligt,” siger Vincent Coussedière i et interview med det franske dagblad Le Figaro.