Prøv avisen
Interview

Yazidierne står alene tilbage med Islamisk Stats terror

”Man kan ikke kalde det en by længere. Jeg har set krigszoner og sønderskudte huse mange steder, men jeg har aldrig set ødelæggelser magen til dette,” siger Kim Hartzner om sit nylige besøg i Sinjar, som IS blev fordrevet fra midt i november 2015. - Foto: REUTERS/Azad Lashkari

Yazidierne er nogle af dem, der er hårdest forfulgt af Islamisk Stat i Irak. Alligevel bliver de i alt for høj grad overset af Vesten, mener Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst, der har besøgt det fordrevne mindretal og deres ødelagte by Sinjar

Det er ikke, fordi Kim Hartzner er en uprøvet mand. Efter at have været generalsekretær i 16 år i den kristne hjælpeorganisation Mission Øst, der har som mål at være til stede i de mest hårdkogte konflikter i Asien og Mellemøsten, har han set sin del af krig og lidelser.

Han har både mødt underernærede børn i Nordkorea og er blevet konfronteret med krigsforbrydelser i Afghanistan. Alligevel må han kæmpe med ikke at bryde sammen, når han skal fortælle om sine seneste oplevelser med at dele nødhjælp ud til fordrevne yazidier i Irak.

Yazidierne er et folkeslag, der primært lever i det nordlige Irak, og hvis tusinder af år gamle religion trækker tråde til både kristendom, jødedom og islam. Den ondskab, de har mødt fra den ekstremistiske terrorbevægelse Islamisk Stat (IS), kan næsten ikke beskrives med ord:

”Én ting er, at jeg skal stå og høre folk fortælle om de mest forfærdelige forbrydelser, hvor små drenge bliver korsfæstet, piger solgt som sexslaver, og hele familier brændt levende. Men når jeg tænker på alle de små børn, der har overværet disse rædsler, bliver det for meget,” siger han.

Det er nu flere uger siden, at den 56-årige Kim Hartzner kom hjem fra det nordlige Irak. Men oplevelserne har stadig ikke bundfældet sig. Lige siden han kom tilbage til Mission Østs hovedkontor i Hellerup nord for København, har han arbejdet uafbrudt med at skabe opmærksomhed om situationen for yazidierne. Selvom både kristne og andre minoriteter er forfulgt af IS, er det generalsekretærens vurdering, at yazidierne lider hårdest under IS' barbari. Samtidig er det dem, der nyder mindst opmærksomhed fra omverdenen og ligefrem bliver svigtet af Vesten.

Han mener, at det vidner om alvorlige proportionsforvrængninger, når Vesten bruger enorme summer på flygtninge og migranter fra Mellemøsten, mens yazidier sidder tilbage i Irak og mangler helt basal hjælp som mad og varme.

”IS går målrettet efter den oprindelige befolkning i de områder, islamisterne angriber. Det er kristne og yazidier, der har boet i Irak i årtusinder. Pludselig bliver de rykket op med rode, blot fordi de ikke er født som muslimer. Men mens kristne kan få hjælp fra trosfæller i Vesten, står yazidierne alene tilbage,” siger han.

Yazidiernes lidelseshistorie under IS tog for alvor sin begyndelse den 3. august 2014. Her angreb de ekstremistiske islamister yazidiernes hovedby, Sinjar, i det nordlige Irak. Flere tusinde yazidier flygtede over hals og hoved den dag op på det nærliggende Sinjar-bjerg, mens IS-krigerne systematisk massakrerede så mange, de kunne.

Ifølge en FN-rapport blev 5000 civile yazidier dræbt den dag og endnu flere taget til fange.

Kvinderne er efterfølgende blevet solgt som sexslaver på markeder i Mosul i Irak og i Raqqa i Syrien, der begge er under IS' kontrol. FN har anerkendt, at der kan være tale om et decideret folkedrab på yazidierne.

Omkring 25.000 yazidier søgte tilflugt på toppen af Sinjar-bjerget omringet af IS-krigere. De første fire måneder overlevede de af den hjælp, helikoptere kunne smide ned fra luften. Først derefter lykkedes det at få fordrevet IS fra den ene side af bjerget og nå op til de traumatiserede yazidier.

Siden har Mission Øst været den ene ud af blot fire nødhjælpsorganisationer, der har leveret hjælp oppe på bjerget.

”De mangler alt fra mad til noget varmt at bo i. Deres tynde telte er efterhånden udslidte, og temperaturen nærmer sig frysepunktet. Det er folk, der har oplevet de værste rædsler, man kan tænke sig, og som alligevel mangler det mest basale. Derfor taler jeg med meget store bogstaver, når jeg siger, at vi yder alt for lidt hjælp,” siger Kim Hartzner.

I snart 17 måneder har yazidierne boet oppe på bjerget og ventet på at kunne komme tilbage til deres hjem neden for bjerget i Sinjar by. De har ikke blot ventet på at komme hjem, men også på at finde ud af, hvilken skæbne der har ramt de af deres slægtninge, der blev tilfangetaget af IS nede i byen.

Midt i november i det forgangne år lykkedes det kurdiske styrker med støtte fra amerikanske luftangreb og yazidiske militser at fordrive IS fra Sinjar by. Kim Hartzner er en af de få vestlige nødhjælpsarbejdere, der umiddelbart efter besøgte byen.

Det var et besøg, der bekræftede ham i, at det ikke blot er nutiden, men også fremtiden, der ser sort ud for yazidierne.

”Man kan ikke kalde det en by længere. Jeg har set krigszoner og sønderskudte huse mange steder, men jeg har aldrig set ødelæggelser magen til dette. Det bedste, jeg kan sammenligne det med, er de billeder, jeg har set fra 1945 af Dresden og Berlin. Der er kæmpe kratere overalt i byen. Flere steder så jeg lig i gaderne og store lastbiler ligge forvredet og sammenkrøllet, som om en kæmpe hund havde gnasket i dem,” siger han og forklarer, at der bliver fundet nye massegrave i byen næsten hver eneste dag.

Inden IS indtog Sinjar, boede der cirka 88.000 mennesker, hvoraf hovedparten var yazidier. I dag er der ifølge Kim Hartzner ikke meget mere end fire-fem familier, der er flyttet tilbage i den ellers helt tomme by. Der vil gå adskillige år endnu, inden Sinjar er så genopbygget, at det er muligt at bo i den.

Mens mange andre irakere for længst er flygtet mod Vesten, er hele yazidiernes identitet knyttet uløseligt til området og til helligstederne i byerne, hvor de ser sig selv som de oprindelige kurdere, forklarer Kim Hartzner. De føler ikke, at de kan rejse. Men det virker heller ikke realistisk, at de kan blive.

”De har en århundrede-lang historie med forfølgelse og er gang på gang forsøgt tvangskonverteret til islam. Det udgør i dag en stor del af deres nationale identitet og selvforståelse,” siger Kim Hartzner.

Selvom forfølgelse næsten ligger i deres dna, virker den nuværende situation uhørt håbløs. Yazidierne føler sig svigtet af Irak, da irakiske soldater bevæbnet med amerikanske våben flygtede, så snart IS nærmede sig yazidiernes byer. Tiltroen til deres tidligere muslimske naboer er forsvundet, efter at de hjalp IS med at fordrive dem. Og kurderne, som de i dag er afhængige af, har de heller ikke meget tiltro til, primært fordi de også er muslimer.

”I dag er yazidierne rodløse og fordrevet i en grad, så deres fremtid som etnisk gruppe er truet,” siger Kim Hartzner.

Han mener, at der oven i al elendigheden kommer et massivt svigt fra Vesten. Det handler om den måde, Vesten prioriterer den samlede hjælpeindsats på, der ifølge generalsekretæren er dybt ulogisk.

”Det er uacceptabelt, at vi - i betragtning af alle de penge, vi bruger på at hjælpe flygtninge - ikke også kan hjælpe de mest traumatiserede i konflikten, nemlig de yazidier, der sidder på en bjergtop i Irak,” siger han.

Mission Øst delte tidligere i sidste måned petroleum og varmeovne ud til knap 10.000 yazidier på Sinjar-bjerget. Men over 15.000 mennesker står stadig uden basal vinterhjælp. Kim Hartzner savner, at Danmark og Vesten får et større helhedssyn i den måde, man yder hjælp på:

”Jeg forstår ikke den mærkelige ad hoc-måde, som vi går til problemet på ved først at begynde at tage situationen alvorligt, når folk er flygtet til Danmark. Det går ud over dem, der er så dårligt stillet, at de ikke engang har mulighed for at flygte,” siger han.

Kim Hartzner. Foto: Mette Frandsen.